Definition og årsager
Dyspepsi kan skyldes en lang række tilstande eller sygdomme af vidt forskellig oprindelse og alvorlighed. I mange tilfælde skyldes dårlig fordøjelse blot en kost, der indeholder for få kostfibre. Oftest er tilstanden harmløs (se Forholdsregler og diagnose nedenfor), men tilbagevendende eller konstant dyspepsi bør undersøges for mulige årsager, som følgende:
Tilstande i mave-tarm-kanalen
- Mavesår .
- Mavesyrerefluks.
- Nogle tilstande med malabsorption.
- Betændelse i bugspytkirtlen .
- Galdesten .
- Nogle kræftformer (se tumorer i tyndtarmen ).
Stofskiftesygdomme
- Sygdomme i skjoldbruskkirtlen .
Andre
- Visse typer hjertesygdom.
- Visse typer medicin.
Symptomer der kan betegnes som dyspepsi
Symptomerne er ofte ukarakteriske, ofte måltisdsrelaterede og er lokaliseret til øverste del af maven:
- Periodevise eller konstante smerter eller blot følelse af ubehag.
- Mæthedsfølelse.
- Oppustethed.
- Kvalme.
- Sure opstød og halsbrand.
Forholdsregler og diagnose
Ved tilbagevendende symptomer af den type nævnt ovenfor skal man søge læge. Det kan ofte være vanskeligt at stille en diagnose. Når man ser på en gruppe patienter, der undersøges for dyspepsi og uden at have alvorlige symptomer som vægttab og blødning, vil under 1% have cancer, en lille gruppe have mavesår, en lille gruppe have spiserørskatar, og hos langt de fleste vil der ikke kunne findes noget af betydning.
Hvilke forholdsregler man skal tage, kommer an på årsagen til dyspepsi (se under de enkelte sygdomme). Men man kan forsøge selv at lægge mærke til hvornår, og i hvilke forbindelser, symptomerne opstår.
Diagnosen stilles hjælp af blodprøver, undersøgelse af afføringen eller ved en kikkertundersøgelse kombineret med udtagning af en vævsprøve (biopsi).
Behandling af dyspepsi
Behandlingen af dyspepsi skal rettes efter en evt. tilgrundliggende årsag. Hvis denne ikke kan findes, må man forsøge at undgå de ting eller situationer, man mener at kunne forbinde med symptomerne.