Med tiden er det blevet mere almindeligt at rejse til fremmedartede himmelstrøg. I den forbindelse er det ikke så få, der har prøvet at få »racermave« på en sådan udenlandsrejse. Forklaringen i sådanne tilfælde er ofte forholdsvis enkel, idet en diaré opstået på denne måde oftest skyldes mikroorganismer, som vores fordøjelses kanal ikke kan tåle.
Mindre enkelt er det når vi i vante omgivelser og ved indtagelse af vanlig mad fra tid til anden får tynd mave, idet årsagerne til tynd mave er mange og forskelligartede. I den forbindelse kan i flæng nævnes irriteret tyktarm, dårlig fordøjelse, herunder intolerans og egentlig fødemiddel allergi, egentlige tarmsygdomme, generelle sygdomme og sterkoral diaré, som er tynd mave foranlediget af en obstruktion i tyktarmen oftest som følge af forstoppelse.
Langt den hyppigste årsag til enkelt stående tilfælde af diaré er mikroorganismer. Ved kronisk tynd mave og hyppigt gentagne tilfælde er det tilrådeligt at søge læge for at udelukke nogen af de mere sjældne, men også mere alvorlige år-sager til diaré
En forudsætning for ikke at få diaré er en sund fornuft og en god fordøjelse.
Den sunde fornuft indebærer, at man ikke spiser gamle fordærvede madvarer, ikke hensigtsmæssigt opbevarede og tilberedte madvarer, ikke blander kødprodukter med »jord« produkter og fremfor alt i Syden ikke indtager vandhane vand uden at dette er kogt.
En god fordøjelse kræver bl. a. en god mavesyre produktion til måltidet og en god bakterieflora i tarmen. I gamle dage skulle man helst ikke have bakterier i tyndtarmen og i særdeleshed ikke højt i tyndtarmen, da dette kan give dårlig fordøjelse og ligefrem diaré. Hvis ens mavesyre produktion til måltidet er for ringe dræbes de sygdomsvoldende mikroorganismer ikke af mavesyren og efter at have entret tyndtarmen kan de herefter lave ravage i tyndtarmen.
I den forbindelse er det værd, at hæfte sig ved at nogle får diaré efter en fælles middag, medens andre ikke gør det.
Er det den indtagne mad, der indeholder forskellige mængder mikroorganismer eller er det de enkelte festmiddag deltagere, der påvirkes forskelligt af de indtagne mikroorganismer.
Man skal være et meget sikkert og altvidende individ for at udelukke den sidstnævnte mulighed. Man kan med andre ord gøre en masse for at styrke sin organisme, således at man mindsker sin risiko for at få diaré. Igen som med så meget andet er kosten og livsstilen alt afgørende.
Vi ved alle, at kosten bedst fordøjes i rolige og temperatur neutrale omgivelser. Forsynder vi os mod dette kender vi alle fornemmelsen af oppustethed og andet ubehag. Dette er i al sin væsentlighed udtryk for at de indtagne fødeemner ikke er fordøjet og optaget over tyndtarmsslimhinden. Problemet vedrørende dette er, at mikroorganismerne så tager for sig af retterne og derved har grobund for at ernære sig med gasudvikling til følge. Er det nu sygdomsfremkaldenede mikroorganismer og disse kan overvinde de gode mikroorganismer i tarmen er grunden lagt til en god diare.
Synder vi mod »reglerne« for hensigtsmæssig fødeindtagelse, er det også sandsynligt, at mavesyresekretionen lider og måske er fødevarerne ikke så sunde som vi tror. Er dette tilfældet er vi potentielt i fare for at erhverve os en god gammeldags »Roskildesyge«, som dog heldigvis oftest »går i sig selv« efter nogen tid. Det er dog frygtelig ubehageligt, når tilstanden står på.
Når dette er sagt, gælder det derfor om at have en sund sjæl i et sundt legeme, således at vi overvejende propper sunde fødevarer i munden og de omstændigheder vi gør det under er hensigtsmæssige. Skulle vi alligevel havne i den situation, at vi erhverver os en diaré gælder det om, at få rigeligt med væske og mineraler. Når maven bliver lidt mere rolig, vil skånekost ? revne frugter og forskellige vællinger og grød - være fornuftigt. Så snart som muligt vil det være på sin plads, at forsøge, at forsyne tyndtarmen med så mange af de gode bakterier som muligt. Princippet er så, at de gode mælkesyre producerende bakterier »udkonkurrerer« de sygdomsfremkaldende bakterier.
I virkeligheden vil det være meget hensigtmæssigt og sundt ind i mellem at korrigere sin tarmflora ved de mindste tegn på »ubalance«.
Hvilke midler findes og kan de gøre skade? Hvad angår skade er spørgsmålet forholdsvis enkelt besvaret. Hvis mælkesyrebakterierne er naturligt fremstillede kan virkningen kun være positiv.
Der findes flere måder, at få mælkesyre bakterier på. Kan man lide og tåle surmælks produkter er det en måde at få dem på. Er dette ikke tilfældet eller er det ikke tilstrækkeligt, kan man købe mælkesyre bakterier som kost tilskud i enten pille eller på flydende form. Her er det væsentlige at få så mange levende bakterier som muligt og dette fås generelt i den flydende form. Produkterne i flydende form er ikke så praktiske og holder sig typisk ikke så længe som »pille« produkterne.
Et eksempel på mælkesyre bakterier i flydende form er Brottrunk, der er en mælkesur gæret drik fremstillet af økologisk fuldkornsbrød. Den indeholder desuden vitaminer, mineraler, sporelementer og vigtige aminosyrer.
Eksempler på mælkesyrebakterier på pilleform er Bifolac og Ferment korns kapsler, som hvad angår de livsnødvendige mikronærings stoffer indeholder mere end Brottrunk.
Det væsentligste for at undgå diaré er som med så meget andet kosten og livsstilen, men har man tendenser til dårlig fordøjelse er risikoen specielt på en udenlandsrejse i høj grad til stede.
Hvad angår »behandling« med herværende stoffer ? mælkesyre producerende bakterier plus eventuelle mikronæringsstoffer behøver man ikke have betænkligheder. Den eneste betænkelighed der kunne være, er man ikke brugte midlerne i tilfælde af et givet behov.
Vær god og tag vare på dig selv. Ansvaret er i sidste ende dit eget.
Langt den hyppigste årsag til enkelt stående tilfælde af diaré er mikroorganismer. Ved kronisk tynd mave og hyppigt gentagne tilfælde er det tilrådeligt at søge læge for at udelukke nogen af de mere sjældne, men også mere alvorlige år-sager til diaré
En forudsætning for ikke at få diaré er en sund fornuft og en god fordøjelse.
Den sunde fornuft indebærer, at man ikke spiser gamle fordærvede madvarer, ikke hensigtsmæssigt opbevarede og tilberedte madvarer, ikke blander kødprodukter med »jord« produkter og fremfor alt i Syden ikke indtager vandhane vand uden at dette er kogt.
En god fordøjelse kræver bl. a. en god mavesyre produktion til måltidet og en god bakterieflora i tarmen. I gamle dage skulle man helst ikke have bakterier i tyndtarmen og i særdeleshed ikke højt i tyndtarmen, da dette kan give dårlig fordøjelse og ligefrem diaré. Hvis ens mavesyre produktion til måltidet er for ringe dræbes de sygdomsvoldende mikroorganismer ikke af mavesyren og efter at have entret tyndtarmen kan de herefter lave ravage i tyndtarmen.
I den forbindelse er det værd, at hæfte sig ved at nogle får diaré efter en fælles middag, medens andre ikke gør det.
Er det den indtagne mad, der indeholder forskellige mængder mikroorganismer eller er det de enkelte festmiddag deltagere, der påvirkes forskelligt af de indtagne mikroorganismer.
Man skal være et meget sikkert og altvidende individ for at udelukke den sidstnævnte mulighed. Man kan med andre ord gøre en masse for at styrke sin organisme, således at man mindsker sin risiko for at få diaré. Igen som med så meget andet er kosten og livsstilen alt afgørende.
Vi ved alle, at kosten bedst fordøjes i rolige og temperatur neutrale omgivelser. Forsynder vi os mod dette kender vi alle fornemmelsen af oppustethed og andet ubehag. Dette er i al sin væsentlighed udtryk for at de indtagne fødeemner ikke er fordøjet og optaget over tyndtarmsslimhinden. Problemet vedrørende dette er, at mikroorganismerne så tager for sig af retterne og derved har grobund for at ernære sig med gasudvikling til følge. Er det nu sygdomsfremkaldenede mikroorganismer og disse kan overvinde de gode mikroorganismer i tarmen er grunden lagt til en god diare.
Synder vi mod »reglerne« for hensigtsmæssig fødeindtagelse, er det også sandsynligt, at mavesyresekretionen lider og måske er fødevarerne ikke så sunde som vi tror. Er dette tilfældet er vi potentielt i fare for at erhverve os en god gammeldags »Roskildesyge«, som dog heldigvis oftest »går i sig selv« efter nogen tid. Det er dog frygtelig ubehageligt, når tilstanden står på.
Når dette er sagt, gælder det derfor om at have en sund sjæl i et sundt legeme, således at vi overvejende propper sunde fødevarer i munden og de omstændigheder vi gør det under er hensigtsmæssige. Skulle vi alligevel havne i den situation, at vi erhverver os en diaré gælder det om, at få rigeligt med væske og mineraler. Når maven bliver lidt mere rolig, vil skånekost ? revne frugter og forskellige vællinger og grød - være fornuftigt. Så snart som muligt vil det være på sin plads, at forsøge, at forsyne tyndtarmen med så mange af de gode bakterier som muligt. Princippet er så, at de gode mælkesyre producerende bakterier »udkonkurrerer« de sygdomsfremkaldende bakterier.
I virkeligheden vil det være meget hensigtmæssigt og sundt ind i mellem at korrigere sin tarmflora ved de mindste tegn på »ubalance«.
Hvilke midler findes og kan de gøre skade? Hvad angår skade er spørgsmålet forholdsvis enkelt besvaret. Hvis mælkesyrebakterierne er naturligt fremstillede kan virkningen kun være positiv.
Der findes flere måder, at få mælkesyre bakterier på. Kan man lide og tåle surmælks produkter er det en måde at få dem på. Er dette ikke tilfældet eller er det ikke tilstrækkeligt, kan man købe mælkesyre bakterier som kost tilskud i enten pille eller på flydende form. Her er det væsentlige at få så mange levende bakterier som muligt og dette fås generelt i den flydende form. Produkterne i flydende form er ikke så praktiske og holder sig typisk ikke så længe som »pille« produkterne.
Et eksempel på mælkesyre bakterier i flydende form er Brottrunk, der er en mælkesur gæret drik fremstillet af økologisk fuldkornsbrød. Den indeholder desuden vitaminer, mineraler, sporelementer og vigtige aminosyrer.
Eksempler på mælkesyrebakterier på pilleform er Bifolac og Ferment korns kapsler, som hvad angår de livsnødvendige mikronærings stoffer indeholder mere end Brottrunk.
Det væsentligste for at undgå diaré er som med så meget andet kosten og livsstilen, men har man tendenser til dårlig fordøjelse er risikoen specielt på en udenlandsrejse i høj grad til stede.
Hvad angår »behandling« med herværende stoffer ? mælkesyre producerende bakterier plus eventuelle mikronæringsstoffer behøver man ikke have betænkligheder. Den eneste betænkelighed der kunne være, er man ikke brugte midlerne i tilfælde af et givet behov.
Vær god og tag vare på dig selv. Ansvaret er i sidste ende dit eget.