Gi´madpakken en hånd Artikel

Det kan være en udfordring at lave en sund, nærende og interessant madpakke. Men hvis du giver madpakken en hånd, og sørger for at de fem dele som du ser nedenfor er med, så bliver det lidt nemmere. Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet når du handler.

Madpakke med hele hånden

  • Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg
  • Brød - helst rugbrød eller groft brød
  • Pålæg - kød, ost eller æg
  • Fisk - mindst en slags fiskepålæg
  • Frugt - det friske og søde

Det er en ingrediens for hver finger. Den håndfuld er nem at huske, både når man køber ind - uden indkøbsseddel, og når man smører madpakken. Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet når du handler.

Læs mere om Nøglehulsmærket her.

Læs mere om Fuldkornsmærket her.

Madpakke følger kostrådene

Gi' madpakken en hånd

Typisk glemmer vi at købe ind til madpakken, når vi står i supermarkedet og tænker: "Hvad skal vi have til middagsmad?"

De fem fingre er en enkel huskeregel for, hvad der skal i madpakken, - og det er samme huskeregel, uanset om madpakken er til et barn eller en voksen, mand eller kvinde, om man er traditionel eller eksperimenterende, om man bruger få eller mange penge på madpakken.

Når du er kommet hele hånden igennem, så har du en sund madpakke - og du har efterlevet kostrådene.

Madpakke skal give energi til hele dagen

Madpakken skal give energi til en lang skole- eller arbejdsdag, for vi spiser over en tredjedel af vores daglige mad, mens vi er i skole eller på arbejde.

Rugbrød og pålæg er fint, men vi skal også huske grønsager, fisk og frugt. En sund og lækker madpakke giver energi og velvære i hverdagen, den gavner vores helbred og koncentrationsevne. Og gør det lettere at holde vægten.

Gode ideer og inspiration

Hent folderen på Altomkost hjemmeside og få gode idéer til, hvad det grønne, brødet, pålægget, fisken og frugten kan være. Der en lille liste for hver ingrediens, fx kan grønt være gnavegrønt som agurk, blomkål, bønner, peberfrugt eller den kendte gulerod, men grønt kan også være salat og råkost, eller pålæg som avocado, tomat og kartoffel.

Folderen har også forslag til "smørelsen". Har du tænkt over, at pesto eller sennep kan bruges i stedet for smør og samtidig give en god smag?

Har du noget til overs fra i går

Det er en god ide at bruge en rest pizza eller tærte fra aftensmaden i madpakken. Og en ide kan være at lave lidt ekstra til aftensmaden - lige til at komme madpakken, f.eks. kyllingelår eller frikadeller.