Hjerte-lunge-redning til børn Artikel

Læs om Hjerte-lunge-redning til børn. Til spædbørn (op til 1 år) gøres det på en måde, og for større børn fra 1 år op til puberteten på en anden.

Som almindelig førstehjælper kan du give den basale genoplivning, uanset om personen er voksen eller barn.

Er du forælder til et barn, eller har du et arbejde, som gør at du omgås børn til dagligt, bør du imidlertid træne en basal genoplivning til børn, der er lidt anderledes end til voksne, men har en større effekt og giver en større chance for overlevelse.

Som børn regnes i denne sammenhæng børn og unge indtil puberteten.

Er du i tvivl om, hvorvidt en person med muligt hjertestop er voksen eller barn, så skal du behandle personen som et barn.

Kunstig åndedræt (indblæsninger) først

Skab frie luftveje ved at bøje hovedet til neutral stilling

Skab frie luftveje ved at bøje
hovedet til neutral stillingBørn har en mindre iltreserve i blodet end voksne. Derfor bør du starte med 5 indblæsninger, når et barn har åndedrætsstop.

Du bør desuden give hjerte-lunge-redning i et minut, inden der alarmeres (hvis du er alene).

Spædbørn

Der gabes over både mund og næse, og der gives 5 indblæsninger

Der gabes over både mund og
næse, og der gives 5 indblæsningerSom spædbørn regnes børn op til ca. 1 år. De holdes på armen eller lægges på et bord, når de skal have hjerte-lunge-redning.
  • Hjertemassage på spædbørn udføres med 2 fingre, på nederste tredjedel af brystbenet
    Hjertemassage på spædbørn
    udføres med 2 fingre, på nederste
    tredjedel af brystbenetDer skabes frie luftveje ved at bøje hovedet til neutral-stilling. Bøjes hovedet for langt bagover, vil luftvejene på spædbærn kunne spærres.
  • Der gabes over både mund og næse, og der gives 5 indblæsninger. Blæs forsigtigt (over 1-1,5 sekund) til du ser brystkassen hæve sig.
  • Brystkompressioner udføres på spædbørn med 2 fingre, trykhastighed som hos voksne (100 tryk pr. minut). Der gives 30 brystkompressioner.
  • Tryksted er nederste tredjedel af brystbenet, trykdybden er 1/3 af brystkassens dybde.
  • Fortsæt derefter skiftevis med 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger.
  • Alarmer efter et minut (hvis det ikke allerede er sket), og fortsæt hjerte-lunge-redning.
Hjertemassage udføres med 1 eller 2 hænder, afhængig af barnets størrelse


Hjertemassage udføres med 1
eller 2 hænder, afhængig af
barnets størrelse

Store børn

Som store børn regnes børn fra ca. 1 år indtil puberteten. De lægges på et bord eller på gulvet.
  • Tjek bevidsthed, alarmer (hvis der er flere til stede), og tjek vejrtrækning som ved voksne.
  • Giv 5 indblæsninger.
  • Brystkompressioner udføres med 1 eller 2 hænder, afhængig af barnets størrelse.
  • Trykhastighed er som hos voksne (100 tryk pr. minut). Der gives 30 brystkompressioner.
  • Tryksted er nederste tredjedel af brystkassen. Trykdybden er 1/3 af brystkassens dybde.
  • Fortsæt derefter skiftevis med 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger
  • Alarmer efter et minut (hvis det ikke allerede er sket), og fortsæt hjerte-lunge-redning.