Hvad er Influenza A H1N1 (svineinfluenza)?
Svineinfluenza er en virusinfektion, som normalt rammer grisens luftveje og kan smitte mennesker. Den nye Influenza A indeholder svine-, fugle og menneske gener i en kombination, man ikke tidligere har observeret i hele verdenen. Samtidig kan man konstatere, at virussen smitter fra menneske til menneske og dermed bliver risikoen for at blive smittet, langt højere, med risiko for, at der opstår en epidemi.
Hvad er symptomerne på Influenza A H1N1?
Symptomerne på influenza A (svineinfluenza) er:
- Feber
- Luftvejsproblemer, så som hoste, og løbende næse
- Led- og muskelsmerter
- Kvalme
- Opkastning
- Diarré
Sådan forebygger du Influenza A H1N1
- Dæk næse og mund med et papirslommetørklæde, når du hoster eller nyser. Smid papiret ud umiddelbart bagefter
- Vask ofte hænder. Brug sæbe og vand. Vær opmærksom på at vaske hænder, når du har hostet eller nyset. Alkoholbaseret dessenfektionsvæske er også effektivt
- Undgå tæt kontakt med syge mennesker
- Hvis du bliver syg, anbefaler CDC, at du bliver hjemme og undgår kontakt med andre mennesker. Søg læge
- Undgå at røre ved dine øjne, næse og mund. Bakterier spredes den vej
Tidligere tilfælde af svineinfluenza
Svineinfluenza er løbende blevet fundet hos mennesker siden 1950’erne. Normalt opstår Svineinfluenza hos mennesker, som er i direkte kontakt med svin (f. eks personer, som arbejder på en svinefarm eller lign.) I 1976 brød en svineinfluenza -epidemi ud i Fort Dix, New Jersey. Dengang ledte man efter et smittelink til svin, men fandt det aldrig. I stedet oplevede man, at smitten blev overført fra menneske til menneske. 200 mennesker blev inficeret, 12 blev indlagt og 1 døde.