Ritalin kan ramme effektivt
En lille rekonstruktion af den del af hjernen, hvor belønning og straf registreres, kan nu gøre lægeverdenen klogere på behandling af ADHD. Det er danske forskere fra København Universitet, der har lykkedes med at lave rekonstruktionen.
Læs også: ADHD og DAMP - symptomer og behandling
Den nye viden skal være med til at udvikle bedre ADHD-medicin og ikke mindst finde den rette dosis for hver enkelt patient.
- Man har længe diskuteret, om behandling af ADHD med Ritalin og lignende stoffer påvirker belønningssystemet i nævneværdig grad, simpelthen fordi den dosis, man giver patienterne, er så lav. Vi har nu som de første vist, at visse dele af dopamin-signalet er ekstremt følsomt over for stoffer som Ritalin. Samtidig har vi lavet en samlet teori for, hvordan sådanne stoffer påvirker dopamin-signalet, siger Jakob Kisbye Dreyer fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der har udviklet modellen.
Læs også: Tiden bevæger sig for langsomt for børn med ADHD
Belønning og straf
Dopamin er det stof, der sender signaler om belønning og straf gennem hjernen. Derfor er dopamin med i en lang række processer, der er med til at styre vores adfærd.
- Der er indrettet en række kontrolmekanismer i hjernen, der skal sørge for, at dopamin-signalet er i balance, så vi kan registrere de små afvigelser, der signalerer belønning og straf. Det var i arbejdet med at beskrive disse kontrolmekanismer, at vi opdagede, at vores model kan bruges til at undersøge, hvordan for eksempel Ritalin påvirker signalet, siger Jakob Kisbye Dreyer om den nye viden, der er offentligtgjort i lægetidsskriftet Journal og Neurophysiology.
Følsomt dopamin-signal
ADHD-medicin med stoffer som Ritalin kan have modsatrettede virkninger - ved høj dosis øger det aktiviteten, ved lav dosis reducerer det aktiviteten. Derfor kan det være en lang og besværlig proces at finde den rigtige dosis til patienterne.
Læs også: Du kan spise dig til mindre ADHD
- Med vores teori kan vi forklare denne dobbelte effekt. Dopamin-signalet i den del af hjernen, der styrer vores motoriske adfærd, bliver først påvirket ved højere dosis, end den man normalt vil modtage, hvis man er i behandling. Men samtidigt peger vores model på, at tærsklen til for høj dosis er meget følsom. Det kan forklare, hvorfor de små individuelle forskelle imellem patienter kan have stor betydning for behandlingen, siger Jakob Kisbye Dreyer.
Sammen med resten af forskerteamet håber han, at den nye viden kan hjælpe lægerne med at give en mere præcis medicindosis til ADHD-patienter. Modellen kan samtidig være med til at gøre lægeverdenen blive klogere på, hvilke signaler i hjernen, der har betydning for skizofreni, Parkinsons syge og stofmisbrug.