Borgerstyret Personlig Assistance er en ordning, der gør det muligt for mennesker med et handicap, der giver varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, at få særlig hjælp til personlig pleje, ledsagelse og overvågning.
Har man behov for en sådan støtte i dagligdagen, kan man ansøge sin kommune om at få bevilget ansættelse af hjælpere i en BPA-ordning.
Ordningen gives efter serviceloven, og der er derfor tale om en offentlig service. Da den dækker over en bred og mangeartet hjælp, er det en rigtig god ordning, der forbedrer livskvaliteten for mange mennesker med særlige behov.
Hvem kan komme i betragtning til at få BPA?
Hvis man har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, enten psykisk eller fysisk, kan man komme i betragtning til at få en BPA-ordning.
Man skal dog være i stand til at fungere som arbejdsgiver, for at bruge BPA-ordningen. Men man kan overføre det tilskud, man får i ordningen, til en nærtstående, en forening eller en virksomhed, og så skal man udelukkende kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne.
For at komme i betragtning skal man også være over 18 år gammel. Ordningen kan også fortsætte efter 67-års-alderen, da ingen øvre aldersgrænse er sat.
Hvordan bliver behovet udmålt af kommunen?
Uanset om man vælger selv at være arbejdsgiver, eller har valgt at overdrage bevillingen til en forening, en nærtstående eller en virksomhed, udmåler kommunen omkostningerne til ansættelse af hjælperne på samme vilkår.
Der skal af kommunen udmåles en bevilling som:
- Muliggør en ansættelse af de nødvendige hjælpere
- Vurderes individuelt og kan dække det personlige hjælpebehov
- Sikrer, at hjælperne er fagligt kvalificerede
- Tager hensyn til døgnets- og ugens behov.
At BPA-ordningen skal føre til enten personlige- indtægter eller udgifter, er ikke meningen.
Kommunen udarbejder et budget, der dækker omkostningerne til hjælperne, også hvis bevillingen er overdraget til anden side.
De faktiske omkostninger betales af kommunen efter regning. Det kan f.eks. være i forbindelse med sygdom hos hjælperne, eller deres børn, forsikringer eller de omkostninger, der er forbundet med at overholde arbejdsmiljølovgivningen.
Hvorfor få en BPA-ordning?
BPA udspringer af serviceloven ganske ligesom ordningen om traditionel hjemmehjælp.
Men at få hjemmehjælp er, som navnet antyder, udelukkende hjælp i hjemmet. Endda foregår det på faste tidspunkter og med begrænset tid til rådighed. Det er heller ikke altid de samme hjemmehjælpere, der kommer hver dag. Det kan variere en del.
Således er BPA-ordningen væsentlig mere fleksibel, da man selv har mulighed for at ansætte sine hjælpere, og selv bestemmer hvordan og hvornår, de skal være til rådighed. Dog skal det ligge inden for den timegrænse, man er blevet bevilget.
Kommunen vurderer individuelt hvor mange timers hjælp, man kan modtage i BPA-ordningen.
Man er arbejdsleder, hvis man har en BPA-ordning
Man afgør selv, om man vil påtage sig at være arbejdsgiver for hjælperne, eller om man hellere vil overdrage opgaven til en nærtstående eller virksomhed etc.
Hvis man vælger at videregive opgaven, skal man være opmærksom på, at den aftalte pris for ydelserne matcher de vilkår, som kommunen har udmålt tilskuddet efter.
Som BPA-arbejdsgiver kan man vælge at ansætte sine hjælpere på overenskomst. Både FOA og 3F har indgået overenskomst med privatansatte handicaphjælpere. Dog skal man være opmærksom på at bevillingen er udregnet efter den kommunale overenskomst. Derfor kan der opstå en evt. egenbetaling ved den difference, der kan være i forhold til sammensætningen af løn ved samme job i en privat virksomhed.
Arbejdsgiveropgaven indebærer, som udgangspunkt, det ansvar, der er for at administrere tilskuddet og de opgaver af juridisk karakter, der følger med en sådan bevilling:
- Juridiske opgaver i forbindelse med både ansættelser og afskedigelser af hjælpere
- Udarbejdelse af hjælpernes ansættelsesbeviser
- Tegning af forsikringer, indberetning af skat og indbetalinger til ferie og ATP m.m.
Selvom man har overført tilskuddet til anden side, skal man stadig kunne fungere som hjælpernes daglige arbejdsleder. Også her er der en del ansvar og opgaver at varetage:
- Arbejdsplanlægning for- og med hjælperne
- Udarbejde Jobannoncer og -beskrivelser
- Gennemføre ansættelsessamtaler
- Sørge for oplæring af hjælperne
- Afholde medarbejderudviklings-samtaler (også kaldet MUS).
Hvor meget hjælp kan man få?
Det er kommunen, der afgør hvor megen hjælp, der kan ydes tilskud til. Det er selvfølgelig den enkeltes behov, der tages hensyn til i vurderingen.
I princippet kan der ydes tilskud til hjælp i alle døgnet 24 timer, både i- og uden for hjemmet, f.eks. i form af ledsagelse.
Hvis man har et ønske om kortvarige ophold i udlandet (maksimum en måned), kan man tage BPA-ordningen med uden at spørge sin kommune først.
Det kan være i forbindelse med en evt. behandling, man ikke kan modtage her i landet, eller man ønsker måske blot at føle sig lidt fri på en tiltrængt ferie.
Ønsker man derimod rejser og ophold i udlandet, der varer længere end en måned, skal man ansøge kommunen om at tage BPA-ordningen med.
Hos sin kommune kan man altid få support, rådgivning og vejledning om de mange BPA-ordnings-regler, og den generelle lovgivning i øvrigt, der er på området.
Det er også muligt at lære mere om BPA ved at tilmelde sig et af de kurser, der undertiden bliver afholdt. Kontakt din kommune for mere information.
Hyppigt stillede spørgsmål
- Hvem betaler for BPA?
BPA-ordninger bevilges og betales af den kommune, man har bopæl i. Der betales månedsvis.
- Hvem kan få BPA?
Alle over 18 år, der har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, enten fysisk eller psykisk, eller man har et hjælpebehov, der ikke kan dækkes af praktisk og personlig hjælp.