Danskerne vil have flere regler og forbud, som gavner sundheden
Daglige idrætstimer i skolen, differentieret moms på sunde og usunde fødevarer, højere aldersgrænse for køb af alkohol og rygestopkurser for unge er eksempler på forslag, der bakkes op af mere end 70 pct. af danskerne. Det viser en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som har spurgt mere end 2.200 danskere om deres holdninger til forebyggelse.
Dermed gør rapporten op med et billede af danskerne som et folkefærd, der principielt er imod tiltag, der regulerer vores adfærd. Selv når man ser på forebyggelsestiltag, der tidligere har vakt stor debat, som fx rygeloven og øgede afgifter på cigaretter, er et massivt flertal af danskerne nu imod en lempelse af reglerne.
- Det kan godt være, at danskerne i første omgang vil være stærkt skeptiske over for nye lovforslag, men hvis politikerne tør gå to skridt foran og lovgive, er danskerne til gengæld parate til at tilgive – hvis det vel at mærke viser sig at virke i deres dagligdag, siger forskningschef i TrygFonden, Anders Hede og fortsætter:
- Al erfaring viser, at vi ikke skaber mere sundhed ved alene at satse på oplysning, appellere til personlig viljestyrke og lade det offentlige give en hjælpende hånd med frivillige tilbud. Og det er danskerne langt hen ad vejen med på. Vi kan jo nu eksempelvis se sort på hvidt, at langt de fleste danskere nyder at kunne gå på restaurant uden at blive udsat for røg.
Det offentlige skal blande sig i vores sundhed
Ifølge Astrid Læssø, projektchef hos Mandag Morgen viser rapporten, at danskerne vil bakke op om politiske beslutninger, som styrker sundhedsfremme, og at de er klar til at få nye aktører på banen.
- Regeringen kan godt smide fløjlshandskerne og tage hele værktøjskassen i brug i form af både forbud, afgifter, støtte og hjælp. Danskerne vil gerne leve sundere, og de vil samtidigt gerne tage større ansvar for både familie og venner. De ser også gerne, at fagfolk – lige fra lægen til skolelæreren – spiller en større rolle end i dag, siger Astrid Læssø.
Vi vil have gulerod frem for pisk
På mange områder har danskerne forstået, hvad der virker og ikke virker. Men på et område kniber det. Danskerne mangler fortsat at få øjnene op for effekten af de såkaldt strukturelle tiltag – positive og umiddelbart umærkelige forandringer i omgivelserne, der får os til at leve sundere, fx flere og bedre cykelstier, grønne områder eller vores indretning af dagligvarebutikker.
- Vi ved fra systematisk forskning, at den slags tiltag for alvor er i stand til at ændre vores adfærd, uden det afhænger af selvdisciplin eller giver følelse af skyld og afsavn. I Odense har en forbedring af cykelstierne sammen med en massiv påvirkning af byens borgere eksempelvis fået mange flere til at cykle. Det er sådan en type forandringer, der virker hver evig eneste dag på rigtig mange mennesker. Dermed bliver den samlede effekt over tid stor. Men for mange forekommer den usynlig, fordi den består af mange bittesmå umærkelige påvirkninger. Der ligger en udfordring for fagfolk i at blive bedre til at måle og formidle resultaterne, og samtidig bør politikerne kigge grundigt på mulighederne for at fremme folkesundheden med positive greb, siger Anders Hede.