Derfor får du forkølelsessår [Guide] nyhed

Forkølelsessår skyldes en virusinfektion, der går i udbrud, og giver små blærer omkring munden og i ansigtet.

De fleste kender det godt: det kløer, svier og skæmmer, når et forkølelsessår går i udbrud. Faktisk har op mod 90 % af den danske befolkning antistoffer i kroppen, som tegn på at de er smittet med Herpes Virus Simplex 1 - men mange mærker aldrig til symptomerne.

Hvad er forkølelsessår?

På trods af navnet skyldes de ømme, hævede og rødlige forkølelsessår ikke en forkølelse.

Forkølelsessår forårsages af en virus, Herpes Simplex Virus (HSV-1), der er tæt relateret til den, der forårsager herpes på kønsdelene (HSV-2). Begge disse vira kan påvirke din mund eller kønsorganer og kan spredes ved oralsex.

Når du får et forkølelsessår, dannes der små væskefyldte blærer på og omkring dine læber - men i princippet kan de opstå i hele ansigtet. Disse blærer grupperes ofte sammen i pletter, og når blærerne går i stykker, dannes en skorpe over såret.

Forkølelsessår spredes fra person til person ved tæt kontakt, f.eks. gennem kys eller sex, men du kan ligeledes smittes ved at dele vandglas. Smitten rammer oftest i barndommen i omkring 1-5 års alderen.

Et forkølelsessår heler indenfor 7-10 dage. Tager det længere tid, skal du kontakte din læge.

En HSV infektion er livslang, hvilket betyder, at blærerne kan vende tilbage. Antivirale lægemidler kan hjælpe på forkølelsessår, så de heles hurtigere og reducerer, hvor ofte de vender tilbage.

Læs også: Forkølelsessår (Herpes Labialis).

10 årsager til forkølelsessår

Forkølelsessår har tendens til at bryde ud, når immunforsvaret er presset. Ofte viser sygdommen sig under en forkølelse, men stress og direkte sollys kan også fremprovokere udbrud.

Læs også: Top 10 fødevarer der styrker immunforsvaret.

Forkølelsessår er mest smitsomme, når blærerne væsker. Men du kan overføre virussen til andre, også selvom du ikke har synlige blærer.

Når først du har haft en herpesinfektion, ligger virussen ‘dvale’ i nervecellerne i din hud, og de kan vende tilbage med nye udbrud på samme sted som før.

Forkølelsessår kan bl.a. udløses af:

  1. Stress
  2. Ekstrem kulde eller varme
  3. Feber eller nedsat modstandskraft
  4. Andre sygdomme, f.eks. forkølelse eller influenza
  5. Påvirkning fra UV-stråler, f.eks. sol eller solarium
  6. Træthed
  7. Specielle fødevarer
  8. Menstruation eller hormonelle forandringer
  9. Graviditet
  10. Lokal irritation, f.eks. efter tandlægebesøg, ved barbering eller sprukne læber

Har du derimod allerede et svækket immunforsvar, har du større risiko for at få gentagne udbrud af forkølelsessår. Det gælder f.eks. hvis du har:

Det er forskelligt fra person til person, hvad der aktiverer deres forkølelsessår.

Forkølelsessårene kan starte med en kløende, prikkende eller sviende fornemmelse på læben, og ender med udvikling af små blærer efter få timer.

Sådan forebygger du forkølelsessår

Hvis du ikke tidligere har været smittet med HSV-1, bør du undgå direkte kontakt med personer, som har et aktivt forkølelsessår.

Tilbagevendende forkølelsessår kan bedst forebygges ved at undgå direkte sollys, der hvor udbruddet plejer at komme. Hvis sollys aktiverer dine forkølelsessår, skal du anvende solcreme til stedet, hvor forkølelsessåret har tendens til at bryde ud.

For at hjælpe med at undgå at sprede forkølelsessår til andre mennesker eller til andre dele af din krop, kan du prøve nogle af følgende forholdsregler:

  • Undgå hud mod hud kontakt med andre, mens der er et forkølelsessår tilstede. Virussen spredes hurtigst, når blærerne væsker.
  • Undgå at dele følgende: bestik, håndklæder, læbepomade, barberskrabere og andre genstande, der kan sprede virussen, når blærerne er til stede.
  • Hold dine hænder rene. Når du har et forkølelsessår, skal du vaske dine hænder omhyggeligt, før du rører dig selv og andre mennesker, især babyer.

Læs mere om forkølelsessår på: www.zovir.dk.