Derfor virker influenzavaccinen ikke nyhed

Eksperterne havde ikke forudset den influenzavira, der nu har ramt os, og derfor beskytter influenzavaccinen ikke mod den dominerende influenzavirus B.

Feber, hosten og smerter i hele kroppen er blot nogle af de symptomer, som mange danskere i øjeblikket døjer med - på trods af at de måske har fået en influenzavaccine.

I uge fire blev der sat rekord i antallet af registrerede influenzasmittede i forhold til seneste fem sæsoner, hvor influenza har holdt danskerne hjemme under dynen - men antallet af smittede forventes fortsat at stige over de næste uger.

- Vi (Statens Serum Institut red.) forventer ikke, at influenza smitten er toppet endnu, netop fordi at vi først så en stigning i midten af januar, og vi kan se en lille stigning i antallet af personer med influenza i løbet af den seneste uge, fortæller overlæge og professor Thea Kølsen Fischer fra Statens Serum Institut til Sundhedsguiden.

I uge syv steg influenzaaktiviteten målt på antallet af personer, der henvendte sig hos deres læge med influenzalignende symptomer, mens antallet af indlagte personer med influenza steg til 2.462 (siden uge 40-2017), hvilket er det højeste registrerede antal i de seneste fem sæsoner.

Læs mere om influenza her.

Influenzavaccinen er den eneste præventive behandling

Normalt starter influenzasæsonen allerede i oktober, hvor det oftest er influenza A, som dominerer, hvorefter det senere udvikler sig til influenza B, men i år har influenza B været dominerende fra start, hvilket er meget usædvanligt.

Ifølge Thea Kølsen Fischer har der i de forrige år hovedsageligt været flest tilfælde af influenza A, og knap så mange tilfælde af influenza B.

- Det er svært at forudse, hvilken af de to B-undertyper der rammer under en influenzasæson. De sidste årtier har der været meget lidt influenza B af typen Yamagata i det hele taget, og sæsonen før var der mange influenza B af typen Victoria, siger Thea Kølsen Fischer, til TV2.

Hvert år observerer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) hvilke influenzavira, der er i omløb. Det er disse, der udgør grundlaget for hvilke influenzavira, som vaccinen skal indeholde og dermed beskytte imod. Vaccinen tager min. 6 måneder at udvikle.

Dog mener Thea Kølsen Fischer, at vaccinen stadig giver en vis beskyttelse, da vaccinen beskytter mod influenza A og influenza B Victoria.

- Selvom vaccinen ikke er super god, fordi virus hele tiden muterer, er det den eneste præventive behandling vi har. Vi (Statens Serum Institut red.) forventer en snarlig stigning af influenza A tilfælde, hvor vaccinen har en højere effektivitet. Og iøvrigt kan personer blive smittet op til tre gange med influenza i løbet af en sæson, så det at vaccinen ikke virker mod det hyppigst forekommende influenzavirus er brandærgerligt, men betyder altså ikke, at man ikke er beskyttet mod de to andre influenzavirus der cirkulerer [...] Lidt beskyttelse er bedre end ingen, fortæller Thea Kølsen Fischer til Sundhedsguiden.

- Tilhører man risikogruppen, og får man tidlige tegn på influenza som hovedpine og utilpashed, bør man straks kontakte sin praktiserende læge, fortæller Thea Kølsen Fischer.

Er man en del af risikogruppen (se nedenfor), og får man influenza, kan man modtage specialist behandling med Tamiflu. Men for at behandlingen skal være effektiv, kræves det, at behandlingen påbegyndes inden for 48 timer efter de første symptomer.

Læs også: Ultraviolet lys kan bruges i kampen mod influenza.

Sådan virker influenzavaccinen

Influenza kan være særligt hård ved ældre, gravide og kronisk syge personer, som kan opleve flere komplikationer i forbindelse med en influenzavirus. Derfor tilbydes denne gruppe personer en gratis influenzavaccine hvert år.

I år har ca. 667.088 personer modtaget en influenzavaccination, som reelt burde gøre dem immune, men som ikke yder nogen sikker beskyttelse mod den influenza B virus, der i øjeblikket florerer.

- [...] selv om vi analyserer årets første prøver i alle ender og kanter over hele verden, er influenzavira ofte et skridt foran. Men igen: mindre beskyttelse er bedre end ingen beskyttelse, fortæller Thea Kølsen Fischer, til Ingeniøren.

Når man får en influenzavaccine, vil de hvide blodlegemer begynde at danne antistoffer mod influenzavirussen. Det betyder, at når virus angriber en vaccineret person, at antistofferne allerede er til stede, som dermed vil bekæmpe virussen, inden det kan forårsage egentlig sygdom.

Vaccinationen virker i løbet af 2-3 uger, men virkningen holder kun i begrænset tid, og den svækkes efterhånden som antistofferne bliver færre. Effektiviteten svinger fra år til år, hvilket skyldes at nogle influenza-stammer når at mutere, mens vaccinen stadig er under produktion.

- Man kan ikke bare sætte nye typer sammen. Det tager flere år fordi, at hvis man ændrer ved vaccinen, så bl.a. kan man mindske effekten. Derudover skal den igennem masser af forsøg og sikkerhedstjek før producenterne af den kan sælge den videre, siger Thea Kølsen Fischer til Ekstrabladet.

Almindeligvis svinger influenzavaccinens beskyttelsesgrad mellem omkring 70-90 procent. Det ventes, at næste års influenzavaccine vil indeholde to influenza A og to influenza B vira, således at vaccinen vil beskytte bedre.

Normalt estimeres det, at mellem 1.000-2.000 danskere hvert år dør som følge af komplikationer til influenza, og i år forventer Statens Serum Institut en mindre overdødelighed.

- Influenza B er generelt mildere end influenza A, og den er knap så hård ved risikogruppen. Alligevel forventer vi en lille til moderat overdødelighed i år pga. de mange smittede, fortæller Thea Kølsen Fischer til Sundhedsguiden.

Personer i risikogruppen får gratis influenzavaccine

Risikogruppen består af en række personer, som kan modtage en gratis influenzavaccine hos deres læge. Det gælder følgende personer:

  • Personer over 65 år.
  • Førtidspensionister.
  • Kronisk syge med følgende lidelser: kroniske lungesygdomme, hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk), diabetes 1 eller 2, medfødt eller erhvervet immundefekt, påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft, kronisk lever- og nyresvigt og andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
  • Svært overvægtige (BMI over 40).
  • Alle gravide i 2. eller 3. Trimester
  • Personer med tæt kontakt til svært immunsupprimerede (medfødt eller erhvervet immundefekt).

Du kan stadig få en influenzavaccine selvom du er sund og rask, hvis du henvender dig hos din praktiserende læge. En vaccine koster i omegnen af 150 kr.

Derfor kan du få influenza på trods af vaccinen

Selvom vaccinen i år ikke dækker influenza B Yamagata, er det fortsat mulighed for at få influenza, selvom vaccinen beskytter mod andre typer influenza. Dette kan bl.a. skyldes at virus muterer.

Dertil vil der altid være nogle personer, der vil få symptomer på influenza, selvom de er vaccinerede - det kan f.eks. være hvis man er smittet med RS-virus eller lignende.

Men der er også nogle, der ikke reagerer helt så godt på vaccinen som andre. Med alderen bliver immunforsvaret nemlig dårligere til at beskytte kroppen og til at reagere på vacciner.

Ligeledes kan sygdomme og nogle former for medicin kan være med til at hæmme immunforsvaret, som betyder, at vaccinen ikke fungerer optimalt. Derfor kan enkelte få influenza, også selvom de er vaccineret mod den rigtige virus.

- En influenzavaccination mindsker risikoen for at blive smittet betydeligt, men giver desværre ikke hundrede procent garanti mod influenzavirus. Du kan altså godt have fået influenza alligevel, men i så fald har du gode chancer for at slippe lettere, end hvis du ikke var vaccineret, fortæller Britta Weyer, der er uddannet læge i almen medicin til DR.dk.

Læs også: Influenza kan stoppes - hvis du er hurtig.

Sådan undgår du at blive smittet med influenza

Influenzasæsonen rækker normalt helt ind i marts måned, og generelt er det svært at undgå at blive smittet, men man kan tage nogle forbehold:

  1. Vask hænder flere gange om dagen og hver gang, du skifter miljø. Eksempelvis når du kommer hjem fra arbejde eller har afleveret børn i institution.
  2. Luft oftere ud. Særligt i rum med mange mennesker, da små partikler med virus kan hænge i luften. For eksempel efter et nys.
  3. Hold dig lidt på afstand af folk, der hoster og nyser med tydelige tegn på infektion. Smitte sker inden for en radius af en meter, og kan sprede sig blot ved vejrtrækning.
  4. Hold overflader som f.eks. borde, håndtag og tastaturer rene, da virus kan overleve flere timer på sådanne steder og dermed smitte indirekte.

Er du til gengæld allerede blevet smittet, lyder rådene på at blive hjemme indtil feberen er væk, at drikke rigeligt med væske og bevægelse i et omfang du magter.