En ny internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 985 diabetikere viser, at 25 pct. af respondenterne ikke får kolesterolsænkende medicin. Ligeledes kender 80 pct. af respondenterne ikke grænsen for, hvor højt deres kolesteroltal maksimalt bør være, selvom der er klare retningslinjer for, hvilken grænse kolesteroltallet bør ligge under, når man har diabetes.
Læs mere om Diabetes her
Intensiv behandling reducerer dødsrisiko
230.000 danskere lider af type 2-diabetes. 75 pct. af diabetikerne dør af hjertekarsygdom. Dansk forskning har vist, at behandling af diabetikere med intensiv medicin mod kolesterol, blodtryk og blodsukker kan nedsætte denne dødsrisiko markant. I studiet var der således 20 pct. færre dødsfald blandt de intensivt behandlede diabetikere, i forhold til de diabetikere, der fik normal behandling mod de tre faktorer.
Læs også: E-vitamin sænker diabetikeres kolesterol
Diabetikere kender ikke grænsen for deres kolesterol
Det danske Steno-2 studie viser endvidere, at det der har størst betydning for reduktion i hjertehændelser hos diabetikerne er en intensiv reduktion i kolesteroltallet. Danske retningslinjer siger, at man ikke bør have et total-kolesterol på mere end 4,5 mol/l, hvis man har diabetes.
Men en ny internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, som Kompas Kommunikation har foretaget for Pfizer blandt 985 diabetikere, kunne tyde på, at diabetespatienter ikke er klar over, hvor vigtigt det er med intensiv behandling af deres kolesterol. 80 pct. angiver således, at de ikke kender grænsen for, hvor højt deres kolesterol maksimalt må være.
- Det er bekymrende, at så mange diabetespatienter tilsyneladende ikke har tilstrækkelig indsigt i deres sygdom. Som Steno-2 studiet viste, mindskes risikoen for at dø af hjertekarsygdom markant blandt diabetikere, hvis de får reduceret især kolesteroltallet. Derfor bør man som patient ikke bare modtage behandling, men også aktivt følge med i behandlingens udvikling, siger Overlæge Peter Gæde fra Slagelse Sygehus.
Diabetikere ved for lidt om deres sygdom
Undersøgelsens resultat stemmer overens med en undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen i 2009, der viste, at patienter med type 2-diabetes ved for lidt om deres sygdom: De ved ikke, hvad deres kolesteroltal, blodtryk og blodsukker ligger på, og de kender ikke konsekvenserne af for høje tal. Derfor lancerede Diabetesforeningen i 2009 et såkaldt balancekort – et kort til patienterne med en oversigt over, hvad der bør tjekkes, hvor ofte det bør tjekkes, og hvad de optimale mål er, men kortet ser ikke ud til at have slået igennem endnu.
Lars fik en blodprop trods kolesterolbehandling
Lars Jacobsen fra Ishøj er 67 år, pensionist og har type 2-diabetes. Han er en af de mange diabetikere, som ikke ved, hvor højt hans kolesteroltal maksimalt bør være. Lars kender heller ikke sit eget kolesteroltal, men han har tillid til, at lægen holder styr på det hele og fortæller ham, hvis det står skidt til. Lars har ellers prøvet på egen krop hvad det kan medføre, hvis der ikke er styr på kolesterolet. For 10 år siden fik han nemlig en blodprop i hjernen:
- Min læge havde fortalt mig, at mit kolesteroltal var for højt, og derfor var jeg også i behandling med kolesterolsænkende medicin. Jeg tænkte slet ikke over, at jeg kunne få en blodprop, men åbenbart var behandlingen ikke effektiv nok, for en morgen var den pludselig gal. Jeg var gået tidligt i seng, da jeg følte mig træt, men da jeg vågnede hang min underlæbe og jeg havde problemer med balancen. Både min kone og jeg vidste straks, hvad der var galt, da min kone selv tidligere havde haft en blodprop, så vi ringede til lægen, som straks sendte en ambulance. Det var en ubehagelig oplevelse, men siden har der heldigvis ikke været nogen problemer. Jeg går til tjek hos min læge hver tredje måned, og hun siger, at mine tal ser fine ud, fortæller Lars.