transplantation af celler til diabetikere
Bugspytkirtlen fra en afdød organdonor nedbrydes ved hjælp af enzymer og det insulinproducerende væv udskilles. Ørecellerne dyrkes i laboratorier indtil de transplanteres til leveren hos modtageren.
Norge er at af de lande i verden, som har den højeste forekomst af type 1 diabetes. I Danmark lider ca. 27.000 danskere af type 1 diabetes.
Når kroppen ikke selv producerer insulin
Hos personer med type 1 diabetes har kroppens eget immunforsvar, gennem en såkaldt autoimmunreaktion, ødelagt de celler som danner insulin. Derfor skal type 1 diabetikere tilføre insulin, samt sikre den rette balance mellem motion, kost og insulin.
- De som er værst ramt af type 1 diabetes, ca. 10 procent af patienterne, har enorme svingninger i blodsukkeret selvom de gør alt rigtigt. Dermed risikerer de alvorlige og i værste fald dødelige senkomplikationer, som blodpropper, nyresygdomme, blindhed og sterilitet, fortæller Hanne Scholz, postdoktor ved Oslo Universitetssygehus.
Et alternativ for disse patienter, er at få transplanteret insulinproducerende væv, vævet hedder Langerhanske ører, og er klynger med celler som blandt andet producerer insulin.
Behandling er ikke for alle diabetikere
Behandlingen er fortsat på forsøgsstadiet og de diabetikere, som modtager behandlingen i Norge, er med i kliniske forsøg.
Scholz understreger at celletransplantationen sandsynligvis aldrig vil blive en standart behandling for diabetikere, dels fordi der er for få donorer dels pga. risikoen for komplikationer og bivirkninger.
Læs hele artiklen på Forskning.no her