Færre forsøger selvmord med piller nyhed

Farvel til de store pilleglas skal nedbringe antallet af selvmordsforsøg yderligere. Blisterpakker erstatter. For første gang i flere år falder antallet af danskere, der forsøger at tage deres eget liv med håndkøbsmedicin. Afskaffelsen af de store pilleglas 30. september, skal nedbringe antallet af selvmordsforsøg yderligere.

Nye tal fra Landspatientregistret viser, at 3000 personer i 2012 blev indlagt på et af landets sygehuse som følge af en forgiftning med Panodiler eller andre svage smertestillende piller. Det er 521 færre end året før.

Læs også: Smertestillende medicin på recept fra september

Professor: Skærpede regler skyld i fald af selvmord

Faldet er især sket blandt unge piger og drenge mellem 12 og 20 år. Mens 1068 piger i aldersgruppen var indlagt i 2011, faldt antallet til 944 sidste år.
Blandt de jævnaldrende drenge er indlæggelserne gået fra 177 til 138.
På Bispebjerg Hospital vurderer professor i psykiatri Merete Nordentoft, at den positive udvikling skyldes, at reglerne for køb af smertestillende piller er blevet skærpet.

- Det viser, at lovgivning har betydning. Når det bliver vanskeligere at få fat i medicinen, så falder antallet af selvmordsforsøg, siger Merete Nordentoft , til Reuters

Mere fokus på unges trivsel

Siden marts 2011 har unge under 18 år kun kunnet købe pillerne på apoteket, hvis de har en recept med fra lægen. Tankstationer, supermarkeder og kiosker må slet ikke sælge medicinen til unge.

I Center for Selvmordsforskning mener centerleder Lilian Zøllner, at der også er andre forklaringer. Hun peger på, at forældre måske er blevet mere opmærksomme på, hvad de har stående i skabene og sørger for at gemme de store glas væk:

- Samtidig har debatten om selvmordsforsøg blandt unge betydet, at der er kommet mere fokus på

Unge køber ikke medicin selv

Hun henviser til en undersøgelse, der viser, at kun seks procent af de unge, som forsøgte selvmord i 2011, selv havde købt medicinen. De fleste (82 procent) benyttede den medicin, som i forvejen befandt sig i hjemmet.
Dermed er der håb om, at antallet af selvmordsforsøg kan komme endnu længere ned, når nye skærpede regler for køb af håndkøbsmedicin træder i kraft,

Fra 30. september forsvinder de store glas med 100 og 300 piller fra apotekernes hylder, og i stedet kan pillerne kun købes i blisterpakninger med 20 styk.

Læs også: Forbrug af hovedpinepiller grundlægges i ungdommen