I undersøgelsen, som blev offentliggjort i tidsskriftet Neurology, har man undersøgt data fra mere end 8.500 personer over 65 år. Ud af det samlede antal personer, var 350 blevet diagnosticeret med Alzheimers eller vaskulær demens (demens, som skyldes forstyrret blodtilførsel til hjernen) og yderligere 114 personer havde mulig demens.
Vægt og demens hænger sammen
Forskerne anvendte registre over deltagernes højde og vægt i årtierne før og konstaterede, at de, der havde været overvægtige (klassificeret som dem med BMI 25-30), da de var midaldrende, havde 1,8 gange (80%) højere risiko for at blive diagnosticeret med demens senere i livet. Men for fede mennesker (klassificeret som dem med BMI 30 eller derover), er risikoen eksploderet. Mennesker som var fede midt i livet havde en næsten fire gange (300%) højere risiko for demens.
- I øjeblikket er 1.6 milliarder voksne overvægtige eller fede i hele verden og over 50 procent af voksne i USA og Europa passer ind i denne kategori, siger Weili Xu for Karolinska Institutet i Stockholm, der ledede forskningen.
- Vores resultater af denne undersøgelse bidrager til det voksende antal beviser for, at man kan reducere risiko for demens, ved at holde sin vægt, eller ved at tabe sig
Flere ældre med demens i fremtiden
I Danmark lever der 70 - 80.000 mennesker med en demens sygdom, heraf har ca. 40.000 Alzheimers sygdom. I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 178.000
- Selv om effekten af overvægt på demens ikke er lige så høj som for fedme, så vil den øgede risiko for demens allerede, når man er overvægtig som midaldrende, have konsekvenser for folkesundheden og klinisk praksis alene på grund af den høje forekomst af overvægtige voksne over hele verden," siger Xu.