Hvad enten du er på udkig efter en stok, albuestok, krykker eller vandrestave, kan de være svært at overskue og sætte sig ind i de mange forskellige muligheder der findes. I denne artikel beskriver vi nogle af de væsentligste ting du skal være opmærksom på, når du skal finde den rette stok til netop dit behov.
Iblandt førstegangsbrugere af stok kan der være forvirring omkring, hvilken hånd stokken rent faktisk skal være i. Mange har en opfattelse af, at stokken skal være i den samme side om det dårlige ben. Stokken skal dog være i den samme side som det raske ben, så den kan fungere som en aflastning til det dårlige ben eller knæ.
Grebet
Man kan få flere forskellige slags greb på stokke, og det er oftest en smagssag. Grebet har selvfølgelig betydning for, hvordan stokken er at holde på, men især en del af stokkens helhedsindtryk. Der findes forskellige størrelser af greb.
Der findes følgende typer af almene greb: Rundt greb, derby-greb, fritz-greb og ergonomisk greb.
Det er endvidere vigtigt at man holder rigtigt på stokken, så man får en god styring og undgår overbelastning af hånd eller skulder. Sørg for at hold på hele håndtaget og læg vægten på stokkens center. Lad pegefinger og tommelfinger flugte ned langs siden af stokken.
Højden
Stokkens højde er også vigtig for at undgå rygsmerter og andre uhensigtsmæssige følgevirker. Den korrekte højde findes ved, at stå oprejst og lade arme hænge ned langs siden. Stokkens greb skal helst gå helt op til håndleddet, så din arm vil bøje med 15-20 grader, når du holder på håndtaget.
Husk at justere stokkens højde alt efter om du har fodtøj på, hvis stokken skal bruges både indendørs og udendørs.
Materiale
Træ stokke har altid været meget populære, da det er hårdt og robust. Træ stokke er generelt elegante og reducerer endda udledningen af CO2 sammenlignet med stokke af andre materialer. En ulempe kan dog være, at træ stokke ikke kan foldes sammen og kun kan højdereguleres ved at save noget af den.
En stok i enten metal eller kulstof er typisk lettere og oftest en smule dyrere. Disse kan nemmere tilpasses til den enkeltes behov med teleskopindstilling, så højden hurtigt kan justeres. Disse stokke er også lavet foldbare.
Spørg en fysioterapeut til råds
Er du stadig i tvivl om hvilken stok du skal vælge, eller oplever du smerter i hånd, håndled, underarm, skulder eller nakke, bør du opsøge en fysioterapeut. Måske skal du have en ergonomisk stok, en 4-punktsstok eller noget helt tredje. Det kan også være, det bedste for dig er en rollator, som kan aflaste bedre og yde større sikkerhed.
Produceret i samarbejde med Seniorland.