Dette indhold er sponsoreret.
Hvis du står og skal til at købe dig en ny seng, kan det være, at du lige skal læse med her. Det er alfa omega, at du har en god seng. Du skal ideelt set ligge i din seng minimum otte timer på et døgn, og derfor er det selvsagt vigtigt, at sengen er god for din ryg og din krop helt generelt. Du skal ligge behageligt, og du skal kunne slappe af i kroppen, når du ligger der. Har du nogensinde overvejet at købe en elevationsseng? Det er der rigtig mange gode grunde til at gøre. Rent ergonomisk er en elevationsseng god på flere forskellige parametre, fordi der er så mange forskellige kombinationsmuligheder. Så før du beslutter dig for, hvilken seng du skal anskaffe dig næste gang, bør du overveje, om det måske skal være en elevationsseng. I denne artikel kan du læse mere om, hvorfor det måske er den bedste løsning for dig at købe en elevationsseng, næste gang du skal ud at købe dig en ny seng.
En elevationsseng er i den grad multifunktionel
En af de store fordele ved elevationssenge er, at de kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Orker du ikke at sidde i din kontorstol længere, men du har stadig lidt arbejde der skal laves, kan du med fordel sætte dig behageligt til rette i sengen, og bruge den som hjemmekontor. Ryggen kan godt have brug for en pause fra at sidde ret op i en stol, især hvis det ikke er en ergonomisk korrekt kontorstol, som dem der findes på kontoret. Derfor kan det være en behagelig pause at give din ryg, hvis du sætter i din seng - hæv hovedenden til en forholdsvis ret position, og dyk videre ned i arbejdet.
Du kan også nyde morgenmad på sengen, endnu mere i en elevationsseng. Ved at hæve hovedenden kan du lynhurtigt trylle din elevationsseng om til morgenmadscafé. Det må siges at være en dejlig afslappet morgen. Også efter en hård træning, hvor musklerne i den grad har brug for afslapning er en elevationsseng fordelagtig at have. Det faktum at du selv kan justere både hovedenden og fodenden gør, at du kan hvile netop de muskler der er rigtig ømme efter træningen. Har du brug for at have benene lidt oppe, hæver du naturligvis bare fodenden.
Skal du have det lidt mere behageligt under graviditeten?
Så er det muligvis en elevationsseng, du skal have fat i. Hvis du har været gravid før, ved du, at du kan få ondt nogle mærkelige steder i kroppen, og det kan komme ganske pludseligt. Helt ud af det blå, kan du få et stort behov for at slappe af i lænden eller noget andet. Der er en elevationsseng god, fordi du kan indstille den, så det netop er den del på kroppen der er øm, du kan fokusere på at slappe af i. Hvis du har hævede fødder under graviditeten, er det ligeledes en stor fordel at kunne hæve fodenden i din seng. Desuden er det ofte et stort problem for gravide kvinder, at de ikke kan ligge specielt behageligt om natten grundet den store gravide mave. Det kan være svært at finde en behagelig position, og du kan have brug for at ændre sovestilling mange gange i løbet af en nat. Med en elevationsseng kan du netop ændre sovestilling hele tiden. Du kan så let som ingenting justere både hoved- og fodende, så du kan ligge rart og uforstyrret af din mave. Derudover må det siges at være en stor fordel, at kunne hæve hovedenden, så det bliver nemmere at komme ud af sengen, hvilket jo kan være lidt af en udfordring med en rigtig stor mave.
Træt af snorken? Skaf dig en elevationsseng
Hvis der er noget der kan forstyrre din søvn, er det, hvis personen, der ligger ved din side, snorker. Det kan føles næsten umuligt at falde i søvn, og den stressede følelse af, at personen ved siden af sover rigtig tungt, hjælper bestemt ikke på det. Du ved, at du skal op om få timer, men du kan simpelthen bare ikke falde i søvn. Det er en udfordring rigtig mange af os kender til. Heldigvis kan en elevationsseng i den grad hjælpe på dette problem. Ja, du læste rigtigt. Snorken kan i den grad mindskes ved at sove i en elevationsseng. Så hvis du er træt af, at din partner snorker - eller din partner er træt af, at du snorker så bør I helt sikker overveje, om I skal anskaffe jer en elevationsseng. Når du snorker, hjælper det nemlig tit og ofte at få hovedet hævet en smule, så luftvejene bliver mere frie. Derved kan du nemmere få adgang til at trække vejret ordentligt, og det vil mindske din snorken gevaldigt. Hvis det er din partner der snorker, kan du hæve hans eller hendes hovedende, helt uden at skulle vække ham eller hende fra sin søvn.
En succes for børnefamilier
Hvis du har børn, kan det være en rigtig god ide at anskaffe en elevantionsseng. Det er der flere forskellige grunde til - netop fordi elevationssenge er så multifunktionelle, som de er. En elevationsseng er bare utrolig rar at have for familier med børn. Sengen er både god i den helt tidlige fase, hvor børnene skal ammes. Det er nemt at justere sengen, så den er så behagelig som mulig at sidde i, når dit barn skal have mad. Derudover er en elevationsseng også generelt god til at have hyggelig stunder med børnene, hvor de kan sidde i sengen og se fjernsyn, eller du kan læse godnathistorie for dem og andre ting. En elevationsseng kan på mange måder skabe nogle gode rammer for en børnefamilie. Der er altså mange gode grunde til at du muligvis burde overveje at anskaffe dig en elevationsseng. Om det er problemer med snorken hos enten dig selv eller din partner, om det handler om at kunne ligge bedre som gravid, have plads til hele familien eller blot at have en seng, der kan lidt af hvert, er det rart at have en elevationsseng.