1.225 mænd og kvinder i alderen mellem 50 og 60 år deltog i undersøgelsen. 20 procent af dem (251 personer) bor i centrum af større danske byer.
Luftforurening forkalker kranspulsåren
43 procent af samtlige deltagere i undersøgelsen havde forkalkede kranspulsårer uden at have haft symptomer på en hjertesygdom. Men risikoen for at få forkalkede kranspulsårer var 80 procent højere blandt storby-indbyggerne end for personer, der lever i andre områder. Mænd, ældre og rygere har også en forhøjet risiko for at udvikle forkalkede kranspulsårer.
- Et af formålene med vores undersøgelse var at undersøge forbindelsen mellem det at bo i centrum som et indirekte mål for luftforurening med forekomsten af forkalkede kranspulsårer hos mænd og kvinder, der ellers ikke har symptomer på hjertesygdomme, forklarer overlæge Jess Lambrechtsen. Han er specialist i hjertesygdomme samt forskningsleder ved Svendborg Sygehus og hovedforfatter til artiklen i Journal of Internal Medicine.
Storby-stress øger ikke risikoen
- Vores undersøgelse af midaldrende uden symptomer på hjertesygdomme viser, at både det at bo i centrum og de traditionelle risikofaktorer for at udvikle en hjertesygdom uafhængigt at hinanden kan forbindes til forekomsten af forkalkede kranspulsårer, konkluderer Jess Lambrechtsen.
Undersøgelsen udelukker desuden, at det kan være bylivets stressfaktorer som støj og stress, der får storbybeboerne til at få forkalkede kranspulsårer.
- Hvorfor luftforurening muligvis bidrager til åreforkalkning forstår vi endnu ikke helt. Men vi ved nu på baggrund af vores undersøgelse, at der er behov for øget forskning i forbindelsen mellem luftforurening og forkalkede kranspulsårer, forklarer overlæge Jess Lambrechtsen.
Hovedresultaterne af undersøgelsen
Hovedresultaterne fra den danske undersøgelse er:
Forkalkede kranspulsårer forekommer hyppigere hos indbyggerne i centrum af større byer end bos beboerne i forstæder og landområder (hos 69 procent af mænd i centrum mod 56 procent uden for bymidten, hos kvinder er procentandelene henholdsvis 42 og 30 procent).
Beboerne i centrum af større byer har en 80 procent højere risiko for at udvikle forkalkede kranspulsårer end de mennesker, der lever i forstæder og på landet.
Mænds risiko for at få forkalkninger i kranspulsårerne er tre gange større end hos kvinder (risikoen er 220 procent større).
De 60-årige har cirka en dobbelt så høj risiko for at få forkalkninger i kranspulsårerne, når de bliver sammenlignet med de 50-årige (risikoen er 120 procent større). Også for rygere og diabetikere var risikoen for åreforkalkning markant større (henholdsvis 90 og 100 procent).
Et forhøjet indhold af kolesterol i blodet forhøjer risikoen for at udvikle forkalkede kranspulsårer med 60 procent. Er der eller har der været hjertesygdomme hos andre familiemedlemmer og har man et højt blodtryk bliver risikoen forhøjet med 50 procent.
Sådan blev undersøgelsen udført
Deltagerne i undersøgelsen blev udvalgt tilfældigt fra cpr-registret. 69 procent af de, der blev spurgt, sagde ja til at deltage og til at lade sig undersøge på et hospital i Region Syddanmark. Deltagerne udfyldte spørgeskemaer omkring deres helbred, hvilken receptpligtig medicin, de får, om rygevaner og om eventuelle hjertesygdomme i familien. På sygehusene fik de målt højde, vægt og blodtryk, de fik taget blodprøver og fik lavet en CT-scanning af kranspulsårene for at se om der var forkalkning tilstede.
Tre procent af de frivillige deltagere blev udelukket fra undersøgelsen, fordi de tidligere havde haft hjerteproblemer. Tilbage i undersøgelsen var der derpå 1.225 personer, som ikke viste symptomer på at have en hjertesygdom. 47 procent var mænd, 53 procent var kvinder, og der var lige mange i halvtredserne og i tresserne. En ud af fem boede i centrum af en større by.
Estimat af luftforureningen blev hentet fra Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet. Målingerne viser, at niveauet for luftforurening var omtrent tre gange højere i centrum end i andre byområder og syv gange højre end i landområder.