Man kender måske scenariet fra sin egen hverdag: Ryggen gør lidt ondt, så man tager to smertestillende, inden man tager på arbejde. Og måske to mere efter frokost, og et par stykker inden man går i seng. Nogle mennesker overskrider klart den daglige dosis, og andre får ligefrem recepter på smertestillende hos lægen. Men det kan være farligt. Helt almindelige smertestillende piller kan nemlig øge din risiko for hjerteanfald. Sådan skriver BBC.
De såkaldte NSAID, Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug, er de mest anvendte lægemidler i Danmark. Acetylsalicylsyre og ibuprofen kan endda fås i håndkøb. Men NSAID bliver i en ny undersøgelse anklaget for at give en markant forhøjet risiko for hjerteanfald. Den internationale undersøgelse blev offentliggjort i British Medical Journal.
I undersøgelsen har et internationalt hold af forskere analyseret data fra 447.763 personer for at prøve at forstå, hvornår hjerteproblemer opstår. Forskerne fokuserede på folk, der havde fået ordineret anti-inflamatorisk medicin af læge. De fandt ud af, at de NSAID, der skulle behandle smerte og inflammation, kunne øge risikoen for hjerteanfald. Risikoen blev højere allerede i den første uge og især i løbet af den første måned, når det blev taget i store doser.
Men forskerne bag undersøgelsen siger, at resultaterne ikke er helt entydige. Andre faktorer kan også spille ind.
Undersøgelsen kaster lys på en mulig sammenhæng mellem NSAID og hjerteanfald, men der er kritikpunkter. Sådan siger Kevin McConway, professor emeritus i statistik ved The Open University.
”Til trods for den store mængde involverede patienter, er der nogle aspekter, der stadig forholder sig uklare. Det er muligt, at det faktisk ikke er de smertestillende, der er skyld i de ekstra hjerteanfald,” siger Kevin McConway til BBC.
Han pointerer, at hvis nogen får ordineret en stor dosis smertestillende på grund af omfattende smerte og får et hjerteanfald i den følgende uge, vil det være svært at sige, hvad der er skyld i hjerteanfaldet. Det kan være de smertestillende, men årsagen kan også være det, som var grunden til smerterne i første omgang.
Professor McConway pointerer også, at andre ting, der har indflydelse på hjerteanfald, såsom rygning og overvægt, ikke er blevet taget fuld højde for i undersøgelsen. Derfor også kan det bære en del af skylden.
Risikoens størrelse er uklar
En af undersøgelsens mange faldbruger er, at det ikke står helt klart, hvad den absolutte risiko er, når man tager højde for andre faktorer. Uden at have den absolutte risiko, er det svært at vurdere effekten på en eventuel forhøjet risiko. Sådan siger uafhængige forskere til BBC.
Stephen Evans, der er professor ved London School of Hygiene and Tropical Medicine, anerkender undersøgelsens resultater over for BBC. Men selvom undersøgelsen indikerede, at et par dages brug var forbundet med en forhøjet risiko, så er det ikke nødvendigvis så klart som forskerne bag undersøgelsen hævder. Han tilføjer: ”De to hovedproblemer er, at risici er relativt små, og for de fleste mennesker, der ikke er i høj fare for at få et hjerteanfald, har disse opdagelser minimale implikationer.”