Travlhed på hospitalerne gør, at sygeplejerskernes fokus på kræftsyges ernæringstilstand drukner i andre opgaver. Det betyder, at patienterne risikerer at tabe sig for meget, inden der sættes ind. Et større vægttab har dog alvorlige konsekvenser for patienterne, som får nedsat muligheden for at overleve, forringet livskvalitet og et dårligere sygdomsforløb.Kræftpatienters vægttab har alvorlige konsekvenser
Kræftpatienter taber sig ofte meget under deres sygdomsforløb, og det svækker deres immunforsvar. Alligevel er det kun ca. hver tredje sygeplejerske, der screener kræftpatienternes ernæringstilstand regelmæssigt. Det fremgår af en undersøgelse foretaget blandt kræftsygeplejersker. Undersøgelsen viser endvidere, at under halvdelen af sygeplejerskerne følger op på de ernæringsplaner, der bliver lagt. Det manglende fokus på ernæringstilstanden kan få alvorlige konsekvenser for patienternes chancer for at overleve og for deres livskvalitet.
Læs også : Ernæring er vigtig under kræftbehandling - Fakta om kræft og ernæring
Læs også : Ernæring er vigtig under kræftbehandling - Fakta om kræft og ernæring
Sygeplejesker har ikke tid til at prioritere ernæring
Sygeplejerskerne anerkender ellers vigtigheden af ernæring i undersøgelsen, men listen med arbejds-opgaver er lang, og derfor drukner patienternes behov for ernæringstilbud desværre ofte i mængden. Undersøgelsen viser endvidere, at det først er ved tydeligt vægttab, der bliver sat ind med ernæringstiltag, og her er det desværre ofte for sent.
-Rutinerne for igangsættelse af ernæringstilbud er alt for slappe mange steder, og derfor er indsatsen ofte for tilfældigt. Vi bliver dygtigere og dygtigere til at sikre overlevelse hos vores kræftpatienter, men det hjælper ikke noget, hvis patienterne ikke får den livsvigtige næring, de har brug for, siger afdelingssygeplejerske og formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Hanne Nafei.
Læs også: Kræft - Symptomer, behandling og forebyggelse
-Rutinerne for igangsættelse af ernæringstilbud er alt for slappe mange steder, og derfor er indsatsen ofte for tilfældigt. Vi bliver dygtigere og dygtigere til at sikre overlevelse hos vores kræftpatienter, men det hjælper ikke noget, hvis patienterne ikke får den livsvigtige næring, de har brug for, siger afdelingssygeplejerske og formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Hanne Nafei.
Læs også: Kræft - Symptomer, behandling og forebyggelse
Kræftsygeplejesker efterlyser mere tid og fælles ansvar
Sygeplejerskerne efterlyser mere tid, viden, bedre rutiner og samarbejde med andre faggrupper for at kunne få enderne til at mødes i deres travle hverdag. Desuden mener syv ud af ti, at ernæring ikke bør hvile på sygeplejerskernes skuldre alene.
- Vi skal højne vidensniveauet gennem tværfagligt arbejde og bedre muligheder for at henvise til en diætist. Derudover skal vi have læger, diætister, patienter og pårørende mere på banen. På mange sygehuse er der kun meget begrænsede ressourcer, så det kræver en opprioritering og en fælles indsats at forbedre kræftpatienternes ernæringstilstand, siger formand for Foreningen af Kliniske Diætister Ginny Rhodes.
Læs også: Ældre og underernæring
- Vi skal højne vidensniveauet gennem tværfagligt arbejde og bedre muligheder for at henvise til en diætist. Derudover skal vi have læger, diætister, patienter og pårørende mere på banen. På mange sygehuse er der kun meget begrænsede ressourcer, så det kræver en opprioritering og en fælles indsats at forbedre kræftpatienternes ernæringstilstand, siger formand for Foreningen af Kliniske Diætister Ginny Rhodes.
Læs også: Ældre og underernæring
Der skal sættes tidligere ind
Der findes redskaber og ernæringsterapiprodukter, som kan hjælpe patienterne med at holde vægten under deres kræftforløb, men de bruges ikke i tilstrækkelig grad. Undersøgelsen viser, at kun en ud af tre sygeplejersker er tilfredse med anvendelsen af sondeernæring. De største udfordringer er, at læger og patienter er modvillige, og at der hersker tvivl om, hvornår ernæringsterapien skal indledes og afsluttes.
- Fordelene ved tidlig og forebyggende ernæringsindsats kan ikke understreges nok, da det har stor betydning for, at patienterne er fysisk og mentalt friske og har et godt liv med deres kræftsygdom. Vi skal sikre, at vi får valgt de rette løsninger, f.eks. at starte ernæring via sonde eller drop op tidligere, så patienterne ikke bare får lov til at tabe sig, når de mister appetitten og ikke selv kan spise, siger klinisk diætist fra Kost og Ernæringsforbundet Mie Lauwersen.
- Fordelene ved tidlig og forebyggende ernæringsindsats kan ikke understreges nok, da det har stor betydning for, at patienterne er fysisk og mentalt friske og har et godt liv med deres kræftsygdom. Vi skal sikre, at vi får valgt de rette løsninger, f.eks. at starte ernæring via sonde eller drop op tidligere, så patienterne ikke bare får lov til at tabe sig, når de mister appetitten og ikke selv kan spise, siger klinisk diætist fra Kost og Ernæringsforbundet Mie Lauwersen.
Fakta om undersøgelsen:
Dataindsamlingen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse i oktober 2012 af analyseinstituttet Userneeds på vegne af Fagligt Selskab for Kræftsygplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost og Ernæringsforbundet og muliggjort gennem støtte fra Fresenius Kabi
-
264 sygeplejersker fra hele landet, som er medlemmer af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, har deltaget i undersøgelsen
-
Sygeplejerskerne i undersøgelsen har mange års erfaring med pleje af kræftpatienter og arbejder med en bred vifte af kræftsygdomme
-
Kun ca. hver tredje sygeplejerske (37 %) ernæringsscreener kræftpatienterne regelmæssigt, dvs. en gang om ugen under indlæggelse.
-
Kun ca. en ud af tre lægger ernæringsplaner for patienterne for at sikre, at de spiser nok under behandlingsforløbet.
-
Under halvdelen af sygeplejerskerne (45 %) følger op på den planlagte ernæringsindsats til patienterne
-
På en prioriteringsliste med arbejdsopgaver i hverdagen placeres håndtering af ernæring næstnederst