Svensk epidemi af glutenallergikere
Fra midten af 1980erne oplevede børnelæger i Sverige en markant stigning i antallet af børn med gluten allergi (cøliaki) normalt regner man med at ca 1 procent af befolkningen bliver ramt af sygdommen, men i perioden 1984 -1996 skete der en firedobling af antallet blandt børn under to år i Sverige. Efter 1996 faldt antallet af forekomsten imidlertid igen og ingen kunne forklare hvorfor.
Læs også: Glutenallergi – Cøliaki hos børn – symptomer og årsager
Anbefalinger mod glutenallergi havde modsat effekt
Mistanken faldt hurtigt på den kost små børn får. To år før epidemien brød ud, ændrede de svenske myndiheder nemlig kostanbefalinger til babyer, netop for at foebygge gluten allergi ( cøliaki). Det er kontakten med gluten, som udløser cøliakien, derfor valgte man i 1984 at anbefale at børn ikke burde spise glutenholdigt mad før de var 6 måneder gamle. Tidligere anbefalede man at børn blot skulle være 4 måndeder før de måtte få glutenholdig kost.
Men stik i mod forventningerne syntes de nye kostanbefalinger at have den modsatte effekt. Hvorfor dette skift? Var det fordi de nye anbefalinger gav børnene kraftigere symptomer, så man hurtigere opdagede sygdommen, eller øgede kosten risikoen for at udvikle glutenallergi?
Modermælk forebygger glutenallergi
Anne Myléus fra Universitetet i Umeå konkluderer i sin doktorafhandlig, at kosten har en betydning. Hun konkluderer, at man ved at introducere gluten i meget små mængder mens barnet bliver ammet fuldt ud, allerede fra 4 månedersalderen kan forebygge, at barnet udvikler glutenallergi. Hun konkluderer at børn som ikke blev ammet havde en øget risiko, og at børn som var syge de første 6 måneder, med fokølelse, infektioner i ørerne mm også havde en øget risiko for at udvikle glutenallergi.
Læs også: Glutenallergi – Cøliaki hos voksne – symptomer og årsager
Øget glutenindhold i vælling og mos
Anne Myléus peger på at der i perioden for epidemiens Start i sverige ikke kun skete en ændring i de officielle kostanbefalinger, der skete også ændringer i produktionen af babymad til børn over 6 år. Producenterne begyndte at tilsætte mere gluten i vællinger og grødblandinger. Det betød, at de små børn blev introduseret til gluten senere, men i meget større mængder, kombineret med at mange ikke længere blev ammet ved 6 måneders alderen.
I de 12 år hvor der var en øget forkomst af cøliaki, begyndte de svenske kvinder at amme deres børn længere. Myléus peger på, at det kan være en forklaring på hvorfor epedimien begyndte at klinge ud – nemlig at børnene fortsat blev ammet, når de blev introduceret for gluten.
Læs også: Sådan lyder de danske anbefalinger for spædbarnets kost 4-6 måneder