Ny universal blodprøve kan diagnosticere kræft nyhed

Når kræft rammer, er udsigterne for overlevelse bedre, jo tidligere en diagnose stilles. Visse kræftformer er dog vanskelige, at identificere tidligt i forløbet. Nu har forskere i Storbritannien udviklet en simpel universel blodprøve, der kan identificere hvilke patienter, der har kræft.

Når det kommer til at redde liv fra kræft, er en tidlig diagnose altafgørende. Dog er det vanskeligt, at identificere visse kræfttyper som melanom, tyktarmskræft og lungekræft.

Ved at bestråle hvide blodlegemer med UVA-lys, har forskere fra Storbritannien skabt en blodprøve, der kan opdage kræft. Forskerne fra University of Bradford i England har offentliggjort deres resultater i The FASEB Journal.

Forskerne siger, at deres test kan spare sundhedsvæsenet for både tid og penge ved at udelukke cancer hos patienter, som har visse alarmsymptomer. Med denne test kan unødvendige invasive procedurer undgås, herunder koloskopier og biopsier. Den nye test kan blive et nyttigt diagnoseværktøj ved mistanke om kræft hos patienter, der ellers er vanskelige, at diagnosticere.

Læs også generelt om kræft, diagnose og behandling

Undersøger sårbarheden af hvide blodlegemer

Blodprøvetesten, der kaldes en LGS-test, undersøger hvide blodlegemer, og måler skaderne på deres DNA, når de sprænges ved forskellige niveauer af ultraviolet lys.

Ledende forsker Prof. Diana Anderson fra School of Life Sciences fortæller Medical News Today:

”Hvide blodceller er en del af kroppens naturlige forsvar. Vi ved, at de er under stress, når de bekæmper kræft eller andre sygdomme, så vi undersøgte hvad der ville ske, hvis vi satte dem under pres fra UVA-lys.”


Samlet set fandt forskerne en klar forskel i skader på de hvide blodlegemer hos patienter med cancer, patienter med præ-kræft og raske.

Testen bekræftet som diagnostisk værktøj

I undersøgelsen indgik 208 deltagere, hvis anonyme blodprøver blev udsat for UVA-lys, hvorefter de blev målt for DNA skader. Resultaterne viste en meget nøjagtig korrelation med de 58 patienter, der til sidst blev diagnosticeret med kræft, de 56 der fik konstateret præ-kræft, og de 94 der var raske.

Resultaterne er stærke, idet der ses væsentlige forskelle mellem raske personer, personer mistænkt for kræft, og bekræftede kræftpatienter. Kun 1 ud af 1000 udfald skyldes et tilfælde, og dette bekræfter testens potentiale som diagnostisk værktøj.

”Forskningen er kun på et tidligt stadie”, siger prof. Anderson, ”Men det ser lovende ud”.