Med den metode, forskerne har udviklet, bliver det nemmere at kortlægge de proteiner, som har den vigtige sukkerart mannose påsat. Det er vigtig viden, fordi mangel på mannose kan det lede til sygdomme som muskelsvind.
Meget lidt viden om muskelsvind
I Danmark lider cirka 3.000 personer af en af de alvorlige muskelsygdomme, der hører under betegnelsen muskelsvind. Nogle patienter med diagnosen muskelsvind dør umiddelbart efter fødslen, andre bliver svært retarderede og har øjenproblemer, mens visse grupper må tilbringe livet i en kørestol. Fælles for tilfældene af muskelsvind er, at muskelcellerne i de sygdomsramtes kroppe har problemer med at hæfte til hinanden og det omkringliggende væv. Men der er stor mangel på viden om anledningen til sygdommen.
Nu giver ny grundforskning fra Københavns Universitet indblik i hidtil ukendte fakta i forbindelse med muskelsvind, der forhåbentlig kan medvirke til bedre diagnosticering og behandling af sygdommen i fremtiden. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Læs også: Muskelsvind og andre Neuromuskulære forstyrrelser
-Vores nye forskningsresultater kan kaste lys over nogle af de cellulære processer, der finder sted bl.a. i forbindelse med muskelsvind. Det er vigtig viden, fordi det er centralt at opnå så stor forståelse som muligt for de enkelte komponenter i cellerne, siger post.doc Malene Bech Vester-Christensen. Hun har udført de nye forsøg med basis på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, København Universitet og er nu ansat som forsker hos Novo Nordisk.
Sukkermolekyler vigtige for vores organisme
Med den nye metode, forskerne har udviklet, bliver det nemmere at kortlægge de proteiner, som har den vigtige sukkerart mannose påsat. En genfejl i den proces, hvor mannose hæftes på proteinerne – kaldet O-mannosylering -kan lede til sygdom, bl.a. muskelsvind
-Hidtil har man kun fundet og karakteriseret et enkelt protein hvor mangel på mannose på proteinet leder til muskelsvind, men med vores metode kan man hurtigere identificere mange nye proteiner, der har mannose påhæftet og derfor kan spille en central rolle for sygdommen, siger Adnan Halim, der er tilknyttet forskningsprojektet og post.doc ved Grundforskningscenteret Copenhagen Center for Glycomics.
Læs den videnskabelige artikel i PNAS her
Læs også pressemeddelelse fra Københavns Universitet her