Almindelig mand med et almindeligt liv
Claus Christensen er i dag 40 år gammel. Det er 12 år ældre, end han fik lovning på, han ville blive, da han i 1994 blev konstateret hiv-positiv. Han arbejder som pædagog på en specialskole, er gift, har en datter på 2 år og er bonusfar til to store drenge på 19 og 16 år.
- I dag er jeg en glad mand, der lever et almindeligt familieliv. Men jeg har været på en lang rejse gennem mange år for at nå dertil. Både i de inderste mørke sider af mig selv og i fjerne egne af verden med klosterophold i Himalaya, gennem Sulawesis jungle og isklatring i Canada. Jeg har lært ikke at være bange for at være, den jeg er.
Åbenhed om hiv er afgørende
Claus Christensen håber med bogen at hjælpe andre til at tale åbent om hiv. For det er efter hans mening en vigtig brik til at få et godt liv med sygdommen. Ifølge ham er fordommene mod hiv og aids blandt almindelige mennesker ikke nær så voldsomme, som de stigma, man som syg selv pådrager sig. Og det er både trist og unødvendigt, mener han:
- De første mange år var jeg bange for at fortælle andre om min situation, fordi jeg ikke ville stigmatiseres. Faktisk var jeg i mange år mere bange for at blive stemplet som ”ham med bøssesygdommen” end for at dø af aids. Og det er jo helt grotesk. Men i dag kan jeg konstatere, at jeg reelt set aldrig har mødt fordomme eller er blevet udstødt på grund af min sygdom.
En vigtig fortælling om hiv
Professor og overlæge ved Rigshospitalet Jens Lundgren har skrevet forordet til bogen, og udtaler sig meget stærkt om, hvor vigtig en fortælling som Claus’ er:
- Mange hiv-smittede vælger ikke at fortælle om deres situation til venner og familie af frygt for social isolation. Claus’ oplevelser beskriver forbavsende præcist de erfaringer, som nykonstaterede hiv-smitttede personer oplever i 2009. Jeg håber, at bogen vil virke som inspiration, så andre hiv-smittede bryder tabuet, står frem og fortæller deres egen historie. Kun derved kan vi få nedbrudt den stigmatisering, som hiv-smittede desværre fortsat er
omgærdet af.