Forsøg ser lovende ud
Det nye lægemiddel har foreløbig fået navnet G-202. I museforsøg har det vist sig at have en stor effekt på både bryst- lever- og prostatakræft. De kliniske forsøg, et såkaldt Fase 1 studie, som de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, netop har givet tilladelse til, skal vise, om de lovende resultater kan overføres på mennesker.
Samarbejde med John Hopkins kræftcenter i Baltimore
Lægemidlet G-202 bygger på giftstoffet fra planten Thapsia gargancia, som vokser i Middelhavslandene. Det er en skærmplante, hvis engelske navn bedst kan oversættes til ’Giftig Gulerod’. Forskerne på Farmaceutisk Fakultet har længe kendt til plantens celledræbende egenskaber.
Professor Søren Brøgger Christensen håber, at de lovende museforsøg kan overføres på mennesker.
- Problemet var, at giften ikke kun dræber kræftceller men også raske celler. Vi ville altså slå patienten ihjel med behandlingen. Men så blev vi kontaktet af forskere fra John Hopkins kræftcentret i Baltimore i USA, og de foreslog, at vi slog pjalterne sammen, fortæller professor Søren Brøgger Christensen fra det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.
Kraftig kemoterapi uden bivirkninger
Løsningen blev, at forskerne har koblet et protein på cellegiften, som forhindrer at giften bliver optaget i cellerne. Dermed rejser giftstoffet helt ubemærket rundt i blodbanerne, indtil det møder et helt specielt enzym, som kun findes på celler fra nyre-, bryst- eller prostatakræft. Det specielle enzym kan spalte det tilsatte protein, og derefter kan giften trænge ind i cellen og få den til at begå selvmord. Kræftcellerne dør altså, mens behandlingen er harmløs for resten af kroppen.
- Kan vi overføre museforsøgene til menneskekroppen, står vi med et meget potent kemoterapi uden bivirkninger på resten af kroppen. Altså en slags trojansk hest, som bringer giften derhen, hvor vi gerne vil have den. Vi er optimistiske og synes det er super lovende, at vi nu har fået lov til at teste stoffet i mennesker, siger Søren Brøgger Christensen.
Muligt at behandle med store doser
Han maner dog samtidig til besindighed. Det ses ofte, at reaktionen i mennesker er helt forskellig fra museforsøgene. Hos musene førte behandlingen med G-202 til at deres kræftsvulster blev mindre men de forsvandt ikke helt.
- Det kan have noget med dosis at gøre. Nu skal Fase 1 studiet vise, om vi kan skrue så meget op for dosis, at vi helt kan slå kræftknuden ihjel. Hvis teorien om, at stoffet er harmløst for raske celler holder, kan vi jo give store doser, siger Søren Brøgger Christensen.