Kroniske smertepatienter lades i stikken nyhed

Hver 5. dansker plages af daglige kroniske smerter, der udgør den næststørste økonomiske byrde i det danske sundhedsvæsen efter psykiske lidelser. Og hovedparten må vente mere end to år på at komme til en smertespecialist. De sociale og økonomiske byrder er massive og forventes at eksplodere de kommende årtier.

Hver 5 dansker lider af kroniske smerter

Hver 5. dansker plages af daglige kroniske smerter, der udgør den næststørste økonomiske byrde i det danske sundhedsvæsen efter psykiske lidelser. Lignende tal gør sig gældende verden over. Langt størstedelen af patienterne lider af kroniske smerter fra muskler og led, og det er baggrunden for, at The International Association for the Study of Pain (IASP) - en sammenslutning af alle verdens smerteforskere og -behandlere – netop har indledt Globalt Smerteår med fokus på smerter i muskler og led.

Smertebehandling ikke god nok

En lang række undersøgelser, heriblandt en ny europæisk undersøgelse, PainSTORY, med deltagelse af danske kroniske smertepatienter, giver indblik i, hvordan smerter påvirker patienternes daglige liv.

PainSTORY afslører blandt andet, at 95 % af kroniske smertepatienter trods et års behandling fortsat har moderate til svære smerter, hver 5. patient mister deres job grundet deres smerter, og for hver 3. patient er smerterne så belastende, at de har selvmordstanker.

Smertepatienter svigtes

Den internationalt anerkendte danske smerteforsker professor Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, der er præsident for det internationale smerteår mener, at resultaterne af undersøgelsen er chokerende:

– Vi må erkende, at de kroniske smertepatienter svigtes. En manglende erkendelse af problemets størrelse og de social-økonomiske følgevirkninger har bevirket, at behandlingen af kroniske smertepatienter ikke er prioriteret fra politisk side. Det kan og det skal gøres bedre i fremtiden.

– Nogle af nøgleordene er bedre uddannelse, mere forskning og øget vidensdeling blandt forskere og behandlere, men også en langt bedre forebyggende og opfølgende indsats overfor smertepatienterne er nødvendig. Her kunne en bedre forebyggelsesindsats kombineret med forløbsydelser til de alment praktiserende læger være et incitament for at sikre smertepatienterne et optimalt behandlingsforløb. Og så handler det selvfølgelig også om, at den enkelte smertepatient uddannes i at tage ansvar for sin egen sygdom, forklarer Lars-Arendt Nielsen.

Kroniske smerter er stor økonomisk byrde

I dag må hovedparten af danske smertepatienter vente mere end to år på at komme til en smertespecialist. Ventetiden øger betydeligt risikoen for, at smerterne bliver kroniske og kommer til at koste samfundet mange penge (tabt arbejdsfortjeneste, medicin, behandling, pension mv.).

Mennesker med kroniske smerter benytter sundhedssystemet dobbelt så meget som dem uden smerter. Rygsmerter alene skønnes at koste det danske samfund 10 mia. kr. årligt. Men den økonomiske byrde er dobbelt, fordi kroniske smerter samtidig påvirker patienternes arbejdsliv.

Smertebehandling er en samfundsopgave

Næsten 500 millioner arbejdsdage mistes hvert år i Europa på grund af kroniske smertepatienters sygefravær. Det svarer til et økonomisk tab på mindst 252 milliarder kroner. Mange patienter ender på sociale overførselsindkomster som følge af tabt arbejdsevne.

– At behandle patienter med kroniske smerter er en samfundsopgave. Det er dyrt at behandle de kroniske smertepatienter, men det er endnu dyrere at lade være. Prisen samfundet betaler er samtidig intet i forhold til den høje pris, patienterne betaler i form af mistet arbejde og social isolation. De lever i et kronisk smertehelvede, hvor de risikerer at miste deres job, familie og ikke mindst lysten til at leve. Så selv om mange af patienterne har opgivet håbet, må vi for alt i verden ikke opgive dem, siger Lars Arendt-Nielsen.