Patienter ofte selv årsag til sene kræftdiagnoser nyhed

Knapt hver 5. af de 33.000, der hvert år får en kræftdiagnose, har gået rundt med deres gener i flere måneder, førend de konsulterer lægen. Nogle fordi deres symptomer har været diffuse, andre er bange for konsekvenserne. Mange vil heller ikke forstyrre lægen unødigt. Antropologen Rikke Sand Andersen har netop afsluttet et større forskningsprojekt for at kortlægge danskernes overvejelser.

Hver femte kræftpatient for sent til lægen

Knapt 90 pct. af de 33.000 danskere, der hvert år får konstateret kræft, har besøgt deres egen læge med symptomer på sygdommen. Men tidligere undersøgelser viser, at nogle af dem har været alt for længe om at reagere på deres symptomer. Således har knapt hver femte patient ventet i mere end tre måneder med at opsøge lægen med den risiko, det indebærer for, at kræften har nået at brede sig.

Syg eller rask?

Da forskerne hidtil har måttet nøjes med at gisne om, hvorfor så mange nøler med at konsultere lægen, satte Rikke Sand Andersen sig for at kaste lys over en gruppe kræftpatienters overvejelser.

-Jeg kan se et mønster i svarene, som ud over folks overvejelser om, hvorvidt de kan tillade sig at forstyrre deres egen læge, også afslører, at mange finder det svært at vurdere, om deres symptomer er de rene bagateller eller et reelt tegn på sygdom. Med andre ord: Er det blot kroppen der ”larmer” lidt, eller er det alvorlig sygdom. Derfor kan der let gå nogen tid, inden de reagerer på det, siger Rikke Sand Andersen og uddyber reaktionsmønstrene således:

-Ofte finder mange jo alle mulige gode forklaringer på de symptomer, de oplever. Hvornår er rumlen i maven et tegn på kræft, og hvornår skyldes det stress?

Sociale hensyn

Rikke Sand Andersen kan ikke ud fra undersøgelsen dokumentere nogen forskel mellem kønnene, når det gælder om at trække tiden, inden lægen konsulteres.

-Derimod er det i social henseende nok mere acceptabelt for kvinder at indtage ”sygerollen”, end det er for mænd, siger hun.