Rejsningsbesvær skal tages alvorligt
Rejsningsbesvær kan være det første tegn på kommende hjertekarsygdomme, og det skal derfor tages alvorligt og undersøges hos lægen. Studier bekræfter, at mænd med rejsningsbesvær har en signifikant højere forekomst af hjertekarsygdomme i forhold til den øvrige del af den mandlige befolkning, som ikke oplever rejsningsbesvær.
Afdelingslæge på Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Århus Universitetshospital Niels Ejskjær har tidligere sat fokus på rejsningsbesvær som et forvarsel til både diabetes og hjertekarsygdomme. Han understreger betydningen af, at mænd med rejsningsbesvær går til deres læge og taler med dem om problemet.
- Rejsningsbesvær kan være de første tegn på, at manden inden for en kort årrække rammes af en hjertekarsygdom, og derfor er det vigtigt, at rejsningsbesvær tages alvorligt af både den praktiserende læge og manden selv, og at der i konsultationen snakkes om det følsomme emne. Hvis man ryger, er overvægtig, har forhøjet blodtryk eller diabetes, er der stor risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Studieresultater understøtter, at man som læge ændrer både opfattelse og håndtering af rejsningsbesvær. Det vil give bedre mulighed for at forebygge og behandle hjertekarsygdomme, før de bliver livstruende, siger Niels Ejskjær.
Rejsningsbesvær et tabu.
Rejsningsbesvær er et tegn på, at årerne til penis ikke får den nødvendige blodmængde. Da blodårerne i penis er meget mindre end dem i hjertet, kan rejsningsbesvær være det første tegn på åreforkalkning og begyndende hjertekarsygdom. Det er derfor en god ide at gå til lægen, men for mange kan det være en stor en barriere at skulle forklare, at de ikke længere kan få rejsning.
- Selv hos de mandlige diabetespatienter, hvor rejsningsbesvær er en hyppig følge af sygdommen, oplever jeg, at rejsningsbesvær er et svært emne at tale om. Så jeg kan sagtens forestille mig, hvor stor en barriere mænd skal overkomme for at tale om emnet med deres praktiserende læge, når de ikke kender årsagen til, at de kan have besvær med at få rejsning. Rejsningsbesvær kan i høj grad påvirke mænds livskvalitet, og da flere undersøgelser uafhængigt af hinanden nu også tyder på, at rejsningsbesvær også kan være en markør for hjertekarproblemer, er det ekstra vigtigt at emnet bliver taget op hos lægen, siger Niels Ejskjær.
Rejsningsbesvær kan behandles
Får man taget hul på bylden og får snakket med sin læge om sine rejsningsproblemer, så er der hjælp at hente, da rejsningsbesvær kan behandles. En dansk undersøgelse viser, at nogle af de vigtigste parametre når mænd med rejsningsbesvær vælger behandling er partnerens tilfredshed, lægens anbefaling og muligheden for et spontant sexliv. Der findes i dag tre typer af potenspiller, De korttidsvirkende piller med en virkningsvarighed på 4-5 timer og en længerevirkende pille med en virkningsvarighed på op til 36 timer. Herudover findes en potenspille med mindre styrke, som tages dagligt, og giver mulighed for at få sex, når man ønsker det.
Fakta om hjertekarsygdomme og rejsningsbesvær
- Hver anden mand over 40 år oplever rejsningsbesvær i større eller mindre omfang. Tallet stiger til 80 procent, når manden runder 70 år.
- Den hyppigste årsag til rejsningsbesvær er åreforkalkning, som forårsager problemet hos ca. 65 procent af patienterne.
- Når manden ikke er i stand til at få rejsning, betyder det, at årerne til penis ikke får den nødvendige blodmængde. Da blodårerne i penis er meget mindre end dem i hjertet, kan rejsningsbesvær være det første tegn på åreforkalkning og begyndende hjertekarsygdom.
- Mænd med diabetes, prostatakræft, forhøjet blodtryk og depression oplever også oftere rejsningsbesvær end andre mænd, og indtagelse af alkohol, rygning og stofmisbrug kan også medføre øget forekomst af rejsningsbesvær.