Ny dansk forskning ændrer bevisførelse
Ny viden fra Syddansk Universitet betyder, at forsvaret i voldtægtssager ikke længere kan bruge rifter og skader på en kvindes kønsorganer som bevis på voldtægt.
En ph.d.-afhandling, som Birgitte Schmidt Astrup, ansat ved Retsmedicinsk Institut, står bag, viser, at der ofte kommer skrammer på kvinders kønsorganer ved sex – uanset om det er frivilligt eller ved tvang.
– Det har ret overraskende vist sig, at skader i skeden er lige så almindelige efter et frivilligt samleje som ved en voldtægt. Det betyder, at man i retssager ikke længere kan bruge rifterne som dokumentation for, at der har fundet et overgreb sted. De beviser sådan set kun, at der har fundet samleje sted. Der skal andre beviser til, hvis man skal dømme nogen for voldtægt, siger Birgitte Schmidt Astrup, til magasinet Nyviden
Forskning også til gavn for voldtægtsofrene
Forskningen har mødt kritik fra kvinder, som mener at hun hjælper voldtægtsmænd med at blive frifundet, men Birgitte Schmidt Astrup afviser kritikken
- Vi er alle lige for loven, også mænd, der er anklaget for voldtægt. Og hvis skader i kønsorganerne ikke kan bevise voldtægt, så skal de ikke bruges som bevis.
Birgitte Schmidt Astrups forskning, har dog også vist, at det ikke er nødvendigt at udsætte voldtægtofrene for ubehagelige gynækologisk undersøgelser, hvor man skal føre instrumenter eller vatpinde op i livmoderhalsen, for at sikre bevismateriale, samt at det er muligt at finde beviser nogle dage efter en voldtægt.
Hun har nemlig påvist, at der gemmer sig større mængder sæd bag livmoderhalsen og ved skedeindgangen, og at sæden lever lægere bag livmoderhalsen end oppe i selve livmoderhalsen, som man tidligere har ment var det bedste sted at hente bevismateriale.
Læs Rifter beviser ikke voldtægt, på Syddansk Universitets hjemmeside