En ny artikel fra det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet sammenholder behandlingernes effekt på søvnen hos de depressive. Mange depressive patienter har nu mulighed for at få et bedre søvnmønster og dermed undgå at føle at de går rundt i en osteklokke.
Personer med depression har døgnrytmeforstyrrelser.
Personer med depression har døgnrytmeforstyrrelser. De falder sent i søvn, sover ofte dårligt, de får ikke nogen dyb søvn, og de vågner ofte meget tidligt om morgenen. Andre sover måske mere end normalt. Over 400.000 patienter er i dag i behandling for deres depression. En stor del af disse personer tager også medicin for at kunne sove, men behandlingerne er ofte afhængighedsskabende, hvis det står på i flere måneder. Dertil kommer, at den traditionelle antidepressive medicin ofte har bivirkninger i mere eller mindre grad som f.eks. søvnforstyrrelser, vægtøgning og seksuel dysfunktion.
Ny behandling giver balance i døgnrytmen
Nu konkluderer uafhængige forskere i The Lancet, efter en gennemgang af en lang række studier, at sovemedicin og samtale og kognitivterapi, som behandling af depression, kun har en beskeden virkning på at genoprette døgnrytmen. Depressionsbehandlingen bør i stedet rettes mod nye biologiske mål (receptorer) som aktiverer søvnhormonet melatonin, hvilket giver patienten en hurtigere behandlingsmæssig effekt.
- Det nye i forskningen omkring behandling af depression, og som The Lancet konkluderer, er, at man ved blandt andet at stimulere melatonin-receptorerne i et specielt område af hjernen, får en antidepressiv effekt og en bedre døgnrytme. Det betyder, at du kan få det godt, siger psykiater Mogens Brødsgaard fra Århus.
- The Lancet understreger, at behandlingen Valdoxan tilhører en helt ny klasse, som øger melatoninproduktionen. Det giver en hurtig bedring i de depressive symptomer samtidig med, at behandlingen genopretter et normalt søvnmønster. Men det er vigtigt at huske på, at vi har at gøre med et antidepressiva med den fordel, at du vågner næste morgen og er frisk. Det er ikke en sovetablet. Tabletten skal altid tages sidst på aftenen, inden sengetid, og dur derfor ikke til folk med natarbejde, siger psykiater Mogens Brødsgaard.
Ny behandling hjælper det biologiske ur
Målet for behandling af depression er at skabe balance i døgnrytmen. Personer med depression bliver nemlig ikke raske før de får styr på søvnen. Søvnhormonet melatonin har betydning for regulering af døgnrytmen. Kroppens døgnure igangsætter de fysiologiske processer, der blandt andet sørger for hormonproduktionen af melatonin og hormonerne kortisol (stresshormonet) og serotonin (lykkehormonet).
Valdoxan binder til melatonin, og har en positiv påvirkning af søvnen, hvor andre antidepressive behandlinger har en direkte negativ eller overfladisk effekt på søvnens kvalitet. Ifølge The Lancet er årsagen, at den nye behandling blokerer serotonin- receptoren 5HT2C,og binder til de såkaldte melatonin receptorer MT1 og MT2, hvilket giver patienterne en række behandlingsmæssige fordele.
Ved at binde sig til melatonin-receptorerne fremmer den nye behandling produktionen af søvnhormonet melatonin (der er nedsat hos patienter med depression), mens den virker hæmmende på bindingen til serotonin receptorer. Dermed undgår man de bivirkninger, som man ellers ser ved anti-depressiv medicin. Kombinationen af den dobbelte virkningsmekanisme gør, at medicinen virker på det biologiske ur i hjernen og dermed er velegnet til behandling af personer med depression.