Stærk ost kan styrke helbredet nyhed

Den berømte franske ost roquefort kan måske holde hjertekarsygdomme på afstand trods sit høje fedt-og saltindhold. Det viser ny forskning, der dermed foreslår en af årsagerne til franskmændenes gode helbred. Franske kvinder lever længst af alle kvinder i Europa.

Når ost er godt for kroppen

Ost får ofte skyld for at være usundt på grund af den høje andel af mættet fedt, der ikke er godt for helbredet. Nu har forskere fra Cambridge fundet en god side af ost, men der er ikke tale om hvilken som helst slags ost. Forsøg viste, at den franske roquefort-osten, der er kendt for sin skimmel og grønne tråde, har helt bestemte anti-inflammatoriske egenskaber, skriver avisen The Telegraph.

Den blå osts egenskaber havde den bedste virkning i syreholdige dele af kroppen såsom mavesækkens slimhinde eller på hudens overflade.

Forskerne gjorde opdagelsen, da de var ved at udvikle en ny teknologi til at identificere anti-inflammatoriske faktorer.

Læs også: Gode kostråd til en sundere livsstil

Det franske paradoks

Opdagelsen kan give et fingerpeg om det "franske paradoks" og forklare, hvorfor mennesker, der bor i landet har et godt helbred på trods af deres forkærlighed for en kost med et højt indhold af mættet fedt. Franske kvinder lever i gennemsnit 85,3 år og topper dermed listen over levetid blandt kvinder i Europa. Danske kvinder lever i gennemsnit 81,9 ifølge Eurostat.

- Observationer viser, at forbruget af rødvin ikke alene kan forklare paradokset, og at andre dele af den typiske franske kost måske kan være årsag til en nedsat kardiovaskulær (hjerte og kredsløb, red.) dødelighed, skrev forskerne i deres studie, som blev bragt i tidsskriftet Medical Hypotheses.

Læs også: Fødevarer og migræne


- Vi antager, at forbruget af ost, især af skimmel-ostene, kan bidrage til det "franske paradoks". Skimmel-oste, herunder roquefort, kan endda være ekstra godt for hjertekar-sundheden, skriver forskerne i studiet.

Virkelig gammel ost

Den blå ost bliver lagret i huler i det sydlige Frankrig, hvor skimlen udvikler sig.

Roquefort, som menes at have været spist siden år 79 efter Kristi fødsel, er kendt for sin skarpe, sure, salte smag og sin rige, cremede konsistens.