En ny undersøgelse fra The Ohio State University (OSU) fandt, at stressede kvinder forbrændte 104 færre kalorier end ikke-stressede kvinder, efter indtagelse af et fedtholdigt måltid. Dette svarer til en vægtøgning på 5 kilo om året.
Professor i psykiatri og psykologi Janice Kiecolt-Glaser fortæller Foxnews:
”Vi har tidligere mistænkt stress og depression for at have fysiologisk indvirkning på flere processer i kroppen, men aldrig før har nogen undersøgt psykens indvirkning på stofskiftet.”
Undersøgelsen blev offentliggjort i Biological Psychiatry
I undersøgelsen blev 58 kvinder, med en gennemsnitsalder på 53 år, bedt om at indtage et måltid bestående af 60% fedt, svarende til et fastfoodmåltid. Hver af deltagerne gennemgik forsøget to gange.
Efter kvinderne havde spist deres måltider, skulle de være stillesiddende i 7 timer, mens forskerne overvågede deres hvilestofskifte. Den energi der forbruges i hvile svarer til 65-75% af alle de kalorier kroppen forbrænder på en dag. Daglige aktiviteter tegner for yderligere 15% af det samlede kalorieregnskab, og ca. 10% bruges på at fordøje maden.
”Hvileenergiforbruget har væsentlig betydning, da det udgør en stor del af vores daglige energiforbrug.” siger Prof. Kiecolt-Glaser.
Før hver runde af forsøget, skulle deltagerne udfylde et spørgeskema, der kunne vurdere kvindernes stressniveau. De oftest rapporterede stressorer var problemer med børn, pres på arbejdet eller skænderier med ægtefællen.
En efterfølgende analyse viste, at kvinder der havde oplevet mindst en stressfaktor 24 timer inden måltidet, forbrændte 104 færre kalorier end kvinder, der ingen stress havde oplevet. Forskerne fandt også, at de stressede deltagere havde et højere insulinniveau efter måltidet. Tidligere forskning har fundet en sammenhæng mellem stress og depression og insulinresistens.
Læs også artiklen: Type 2 Diabetes
Forskere konkluderer, at deres resultater bør motivere folk til at holde sunde fødevarer i nærheden på alle tidspunkter.
”Når du føler dig stresset og deprimeret, er det vigtigt, at du holder dig til sunde snacks. Det er svært at undgå stress fuldstændigt, men ved at være opmærksom på det, kan man forsøge at ændre kostindtaget i stressede perioder.”
Læs også: Gode råd til en sundere livsstil
Stress-spisning kan give en vægtøgning på 5 kilo om året nyhed
Når vi er stressede, har vi tendens til at indtage kalorieholdige fødevarer, som er både næringsfattige og fedende. Men det er ikke blot antallet af kalorier, der har betydning for din vægt. En ny undersøgelse viser, at stress kan påvirke og hæmme stofskiftet.