Supersyn - Forskere udvikler kontaktlinse som har zoom effekt nyhed

Oprindeligt udviklet med militært formål men med potentiale til at hjælpe den ældre del af befolkningen som lider af macular degeneration – AMD.

Oprindeligt udviklet med militært formål men med potentiale til at hjælpe den ældre del af befolkningen som lider af macular degeneration – AMD.

Supersyn - Forskere udvikler kontaktlinse som har zoom effekt.

Forskere er ved at udvikle en ny kontaktlinse som giver brugerne superman syn.

Disse revolutionerende linser vil gøre det muligt for brugeren at zoome ind og ud og teknologien bringer håb til tusindvis af ældre mennesker med nedsat syn, herunder patienter med macular degeneration også kaldet AMD hvor det skønnes, at der i Danmark er mindst 40.000 tilfælde og 3.000 nye tilfælde støder til hvert år.

En prototype på linsen, som er præsenteret på American Association for the Advancement of Science indenfor de seneste dage, indeholder et meget lille aluminium teleskop som arbejder sammen med et par specialdesignede briller som gør det muligt at veksle mellem normalt og zoom syn.

Disse linser, som oprindeligt er udviklet i samarbejde med US Defence Advance Research Projects Agency (DARPA) som et super tyndt kamera for flyvende droner, er nu blevet bearbejdet som en mulig løsning for personer med aldersbetinget macular degeneration, AMD.

Macular degeneration er en tilstand hvor lys receptorerne på øjets indre overflade er gået tabt som resulterer i et tåget, uklart syn i det centrale synsfelt som nærmest umuliggør normale opgaver såsom læsning.

Linsernes super syn kommer fra en ring af ultra små spejle som omgiver det centrale felt i linsen som kaster lyset rundt så effekten bliver som at se gennem en kikkert.

Specialbrillen kontrollerer den vinkel hvormed lyset rammer linsen. Når lyset er rettet direkte mod linsens center er der ingen forbedring, men når lyset rettes mod den teleskopiske ring forstørres synet 2,8 gange blev det oplyst på American Association for the Advancement of Science’s årskonference i Californien i sidste uge.

Et blink med det højre øje sender lyset mod spejlene og synet forstærkes øjeblikkeligt mens et blink med det venstre øje bringer synet tilbage til normalen.

Inden linsen kan markedsføres må der ske en yderligere produktudvikling for at gøre linsen lettere og nemmere at anvende oplyser forskerne bag projektet.

Læs også: fedt er godt for øjnene.