Trafikforurening æder børns lunger nyhed

Barnets første leveår er afgørende for lungernes tilstand senere i barndommen. En omfattende svensk undersøgelse viser, at spædbørn, der bliver udsat for forhøjet trafikforurening, har nedsat lungekapacitet, når de fylder otte år. Nu vil sundhedsminister Astrid Krag have undersøgelsen til at indgå i fremtidens forebyggelsesprojekter.

Spædbørns lunger er særligt sårbare over for trafikforurening

Lungerne på hvert 20. barn, der lever sit første år på en vej med kraftig luftforurening, tager så meget skade, at lungekapaciteten er reduceret med 20 procent, når barnet fylder otte år. Det viser en svensk undersøgelse fra Institut for Miljømedicin på Karolinska Institutet i Stockholm.

- Det tal er fire gange højere, end vi havde regnet med. Jeg er overrasket over, at eksponering over for luftforurening kan sætte et aftryk otte år senere, for lungerne udvikler sig meget i barndommen, siger Göran Pershagen, leder af undersøgelsen og professor ved Institut for Miljømedicin på Karolinska Institutet.

Læs også: Bilos skader dna i fostre

I undersøgelsen fulgte forskerne mere end 1.900 børn i Stockholms amt fra fødslen og de efterfølgende otte år. Forskerne brugte adresserne på børnenes hjem, daginstitutioner og skole til at udregne den trafikforurening, som børnene blev udsat for hver dag. I alle årene fik børnene løbende undersøgt deres lungekapacitet og taget blodprøver.

Bliv boende og få det værre

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen fra Karolinska Intistuttet er baseret på det såkaldte BAMSE-projekt, hvor flere end 1.900 børn er fulgt fra fødslen og indtil an alder af otte år.
Blandt børn, der som spæd levede ved en vej med forhøjet luftforurening, var hvert 20. barns lungekapacitet reduceret med 20 % da de blev otte år. I gennemsnit var lungekapactiteten nedsat med 2 % for de børn, der var mest udsat for luftforurening som spæd.
BAMSE-projektet følger den samme gruppe børn, indtil de bliver 16 år, hvor lungekapaciteten igen bliver analyseret.
Undersøgelsen er offentliggjort i tidskriftet American Journal of Respiratopry and Critical Care Medicine.
- Det er en væsentlig reduktion i den alder, og det betyder noget for deres slutlunger. Og reduktionen bliver bare ved, hvis de bliver boende. Lunger vokser forsat hos kvinder indtil midttyverne og hos mænd indtil midt i trediverne, siger Torben Sigsgaard, der er professor i miljømedicin ved Aarhus Universitet og har forsket i lungesygdomme.

Han henviser til en stor undersøgelse fra Californien, hvor forskere har fulgt cirka 5.500 børn siden deres skolestart i 1992 og luftforureningens indvirkning på helbredet. Den tegner et lignende billede som den svenske undersøgelse, selv om de amerikanske forskere ikke fulgte børnene fra spæd.

Göran Pershagen fra Karolinska Institutet vil dog ikke lave nogle fremtidsprognoser for de stockholmske børn på baggrund af den californiske undersøgelse. I stedet følger han og de andre svenske forskere de samme 1.900 børn i Stockholms amt, indtil de bliver 16 år.

- Jeg vil helst ikke lave nogle prognoser, inden vi ser tallene fra 16 års alderen. Derefter kan vi begynde at lave mere retvisende forudsigelser for deres voksne liv, siger Göran Pershagen.

Læs også: Udstødning fra dieselmotorer giver kræft

Sundhedsminister vil bruge resultaterne

Både Göran Pershagen og Torben Sigsgaard er imidlertid ikke i tvivl om, at den svenske undersøgelse skal tages alvorligt af politikerne. Begge professorer mener, at resultaterne er klare incitamenter til at nedsætte trafikforureningen i de større byer.

På Christiansborg gør undersøgelsen indtryk, og sundhedsminister Astrid Krag har ikke tænkt sig at lade de svenske resultater gå til spilde.

- Jeg mener, at det er rigtig vigtigt, at vi sørger for, at vores børn får den bedste og sundeste start på livet, og derfor skal ny viden som denne tages alvorligt. Problemet med trafikforurening og børns sundhed berører flere områder, og derfor mener jeg, at vi skal samarbejde på tværs af ministerier og myndigheder, siger Astrid Krag.

Læs også: Danskerne vil have mere forebyggelse

Hun vil have undersøgelsen til at indgå i planlægningen af fremtidens forebyggelsesprojekter.

- Jeg har videresendt undersøgelsen til Sundhedsstyrelsen, så den kan indgå i arbejdet på forebyggelsesområdet, blandt andet i styrelsens arbejde med forebyggelsespakker til kommunerne. Det er kommunerne, der har det ”borgernære” ansvar for at skabe sunde rammer, og de har netop muligheden for at skabe sammenhæng og sikre sunde rammer på tværs af deres opgaver, lyder det fra sundhedsministeren.