Træning i hjemmet kan være at foretrække af flere årsager. Måske er du et travlt karrieremenneske, der ikke har plads i kalenderen til at investere tid i en idrætsforening eller et fitnesscenter. Eller måske er du en smule introvert og bryder dig ikke om at træne i offentligheden. For nogle kan det være blufærdigt at vise sig ude i det åbne samtidig med, at man presser sig selv. Eksempelvis ved en løbetur eller lignende. Derfor er hjemmetræning heldigvis en mulighed. Men er du en af de personer, der har valgt at gå all in på hjemmetræningen, så er det vigtigt, at du får lige så meget ud af det, som du havde gjort, hvis du havde trænet i en idrætsforening eller et fitnesscenter. Ellers ryger præmissen på gulvet. Så før du går i gang med at få sved på panden derhjemme, så er her tre gode måder at træne i hjemmet.
Køb en Crosstrainer
En lidt mere omkostningstung, men også undervurderet form for hjemmetræning, er træningsmaskiner. Eksempelvis kan du få utrolig meget glæde af at investere i en crosstrainer. Du kan følge en crosstrainer guide, og bruge den til at finde den maskine, der passer dig allerbedst. Har du et stort behov for udfordring, kan du vælge en af de dyrere maskiner med flere avancerede features. Ellers kan du som nybegynder nøjes med en billigere maskine til at starte med. Uanset hvad, så får husstanden mange timers glæde og motion, hvis du tager skridtet og investerer i en crosstrainer.
Find måtten frem og gå i gang
Dette råd er simpelt, men også meget åbent. Ejer du en træningsmåtte, så er den nærmest alt du behøver. Dernæst skal du blot hive smartphonen eller computeren frem og gå på opdagelse. Her finder du utallige magasiner dedikeret til at bringe dig i bedre form med hjemmeøvelser i alle afskygninger. På Youtube kan du også få video på og lave alt fra benhård styrketræning til afslappende yoga og meditation. Kun dig og din kreativitet sætter grænser.
Udnyt trapperne
Er du en af de heldige husejere, der har et sæt trapper i hjemmet? Så er du blevet velsignet med en helt unik træningsmulighed i dit eget hjem. Trapper er nemlig ikke bare gode til at komme fra den ene etage til den anden. De er også geniale til at lave hurtig, hård og intens konditionstræning. Vi har alle prøvet at besøge en ven på 4,5,6-sal. Her vil man opdage at trapperne udgør en markant indflydelse på ens stigende puls. Dette kan du udnytte i eget hjem. Igen er der massere af gode trappe-programmer på internettet, men konceptet er enkelt. Der skal blot fart på op og ned af trapperne. Så er du garanteret god motion og sved på panden.