Periodevis faste er blevet en af de nyeste sundhedstrends, og kan findes i mange versioner, her i blandt er 5:2 kuren og 16:8 kuren. Meningerne om den nye fastekur har været delte blandt forskere. Læs 5 påstande, både myte og fakta, om faste og sundhed.
Faste er en af de nyeste veje til et sundere og slankere liv. Men den nye sundhedstrend modstrider mange tidligere påstande om kost. Hvad er myte og hvad er sandhed? Nedenfor gennemgås de 5 ofte læste og hørte påstande om kost, måltider og sundhed.
Myte: Spis ofte og oprethold en høj forbrænding.
Du har sikkert hørt at du skal spise mange små måltider for at opnå et højt stofskifte, og derved et større kalorieforbrænding.
Det er målt at stofskiftet stiger lidt i tiden efter et måltid, da kroppen bruger energi på at fordøje maden. Dog er det ikke hyppigheden af måltiderne der er afgørende for et vægttab, men nærmere antallet af kalorier og kaloriernes art. Så om man indtager 3, 6 eller 9 måltider på en dag, er for den sags skyld irrelevant i forbindelse med et vægttab.
Myte: Spis mindre og ofte for bedre mæthedsfølelse.
Man har ved tidligere studier fundet ud af, at personer der spiser få måltider, har tendens til at overspise. I forsøget bestod måltiderne dog af store mængder kulhydrater, som ikke har sammen mættende effekt som fedt og protein.
I et nyere studie gav man deltagerne en anden kostsammensætning, og fandt, at færre proteinholdige måltider gav den bedste mæthedsfølelse.
Læs også: To store måltider er sundere end mange små
Myte: Spis mindre og modvirk blodsukkerudsving.
Det er misforstået, at raske mennesker har store blodsukkerudsving. Vores krop har en fantastisk evne til, at regulere blodsukkeret ved hormonel regulering uanset hvor ofte du spiser. Faktisk fandt et studie udgivet på Pubmed, at du kan faste længere end 82 timer på 0 kcal før dit blodsukker bliver så lavt, at du påvirkes mentalt.
Myte: Faste fremkalder hungersnødsyndrom.
Hungersnødsyndrom er kendt som en tilstand, hvor kroppen oplagrer mere fedt som energireserver, i så fald sulten skulle fortsætte. Dette er dog ikke tilfældet under kortere fasteperioder, dvs. kortere end 60 timer på 0 kcal. Faktisk har studier vist, at kortere faste på 36-48 timer øger forbrændingen.
Påstande: Derfor er faste sundt.
Der findes en del studier, der undersøger faste, men mangelfuld forskning gør, at man stadig ikke kan sige noget med sikkerhed. Her kan du læse de nyeste resultater på området.
Der er foretaget forskellige forsøg på mus, rotter og aber der dokumentere at kalorierestriktion under forskellige former kan virke livsforlægende.
I forsøget på at afdække mekanismerne bag, har man undersøgt ændringer i niveauet af nogle vækst og sulthormoner, bl.a. IGF-1. De hormonelle ændringer ser ud til at påvirke cellernes stofskifte, så de reparere sig selv. Det betyder at kalorierestriktion kan have betydning for hvilke af vores gener, der er mere eller mindre aktive, og det kan muligvis have betydning for udvikling af kræft.
Endelig er der studier, der går på ændringer i blodfedtværdier herunder mængden af ”godt” og ”dårligt” kolesterol og triglycerider. Fedtindholdet i blodet bruges til at forudsige risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Du har sikkert hørt at du skal spise mange små måltider for at opnå et højt stofskifte, og derved et større kalorieforbrænding.
Det er målt at stofskiftet stiger lidt i tiden efter et måltid, da kroppen bruger energi på at fordøje maden. Dog er det ikke hyppigheden af måltiderne der er afgørende for et vægttab, men nærmere antallet af kalorier og kaloriernes art. Så om man indtager 3, 6 eller 9 måltider på en dag, er for den sags skyld irrelevant i forbindelse med et vægttab.
Myte: Spis mindre og ofte for bedre mæthedsfølelse.
Man har ved tidligere studier fundet ud af, at personer der spiser få måltider, har tendens til at overspise. I forsøget bestod måltiderne dog af store mængder kulhydrater, som ikke har sammen mættende effekt som fedt og protein.
I et nyere studie gav man deltagerne en anden kostsammensætning, og fandt, at færre proteinholdige måltider gav den bedste mæthedsfølelse.
Læs også: To store måltider er sundere end mange små
Myte: Spis mindre og modvirk blodsukkerudsving.
Det er misforstået, at raske mennesker har store blodsukkerudsving. Vores krop har en fantastisk evne til, at regulere blodsukkeret ved hormonel regulering uanset hvor ofte du spiser. Faktisk fandt et studie udgivet på Pubmed, at du kan faste længere end 82 timer på 0 kcal før dit blodsukker bliver så lavt, at du påvirkes mentalt.
Myte: Faste fremkalder hungersnødsyndrom.
Hungersnødsyndrom er kendt som en tilstand, hvor kroppen oplagrer mere fedt som energireserver, i så fald sulten skulle fortsætte. Dette er dog ikke tilfældet under kortere fasteperioder, dvs. kortere end 60 timer på 0 kcal. Faktisk har studier vist, at kortere faste på 36-48 timer øger forbrændingen.
Påstande: Derfor er faste sundt.
Der findes en del studier, der undersøger faste, men mangelfuld forskning gør, at man stadig ikke kan sige noget med sikkerhed. Her kan du læse de nyeste resultater på området.
Der er foretaget forskellige forsøg på mus, rotter og aber der dokumentere at kalorierestriktion under forskellige former kan virke livsforlægende.
I forsøget på at afdække mekanismerne bag, har man undersøgt ændringer i niveauet af nogle vækst og sulthormoner, bl.a. IGF-1. De hormonelle ændringer ser ud til at påvirke cellernes stofskifte, så de reparere sig selv. Det betyder at kalorierestriktion kan have betydning for hvilke af vores gener, der er mere eller mindre aktive, og det kan muligvis have betydning for udvikling af kræft.
Endelig er der studier, der går på ændringer i blodfedtværdier herunder mængden af ”godt” og ”dårligt” kolesterol og triglycerider. Fedtindholdet i blodet bruges til at forudsige risikoen for hjerte-kar-sygdomme.