8 gode råd mod flåten Artikel

Langt de fleste møder med en flåt vil være uden komplikationer, da de færreste flåter er inficeret med borrelia, TBE eller en af de andre sygdomme, som gør dem så frygtede. Med lidt basis viden om flåten er du klar til en tur ud i naturen.

Flåten er vel det tætteste vi i Danmark kan komme på et farligt dyr. Heldigvis vil langt de fleste møder med en flåt være uden komplikationer, da de færreste flåter er inficeret med borrelia, TBE eller en af de andre sygdomme, som gør dem så frygtede. Med lidt basis viden om flåten er du klar til en tur ud i naturen.

Pas på nymferne

Flåten lever i 3 år og udvikler sig i fire stadier æg, larve, nymfe og voksen flåt. Både larver, nymfer og voksne hunflåter suger blod, men det er ofte nympherne (1,5 mm – 2 mm store), som bider mennesker og som gør os syge.

Flåten bærer på sygdomme

Flåten kan være inficeret med flere sygdomme, som den får, når den suger blod fra dyr. Den mest kendte og omtalte sygdom er Borrelia (Borreliose), men de seneste år har man fundet flåter med andre sygdomme.

I Danmark har man fundet flåter, som er inficeret med:

  • Borrelia (Borreliose) - Lymes sygdom.
  • TBE -Tick Borne Encephalitis.
  • Ehrlichiose
  • Candidatus Neoehrlichia mikurensis - tick-borne zoonotic bakterie.
I februar 2012 konstaterede man for første gang i Danmark den flåt overførte bakterie Candidatus Neoehrlichia Mikurensisan. Læs nærmere herom på DTU Veterinærinstituttet.

Det tager tid at blive smittet

I langt de fleste tilfælde tager det tid fra flåten bider til sygdom bliver overført til dig. Der går typisk 24 timer, før flåten begynder at overføre evt. bakterier og virus, TBE smitte sker dog med det samme. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke bliver opdaget .

Hvis du fjerner flåten inden for 12 timer efter du er blevet bidt, vil du i langt de fleste tilfælde ikke kunne nå at blive smittet.

Sådan tjekker du for flåter

Flåter sidder i græs og buske og venter på at et dyr eller menneske kommer forbi, de reagerer på lugt, varme og bevægelse. Når du passerer flåten springer den over på dig og finder et varmt stykke hud den kan bide sig fast i. Du finder typisk flåter på den nederste del af kroppen og gerne hvor der er varmt og fugtigt. Se efter på kroppen efter små sorte prikker på:
  • Ankler
  • Ben
  • Knæhaser
  • Lysken /skridtet
  • Armhulen
  • Hårbunden
Brug evt. en lup, for bedre at kunne se de små nymfer.

Sådan fjerner du en flåt

Det er vigtigt at fjerne flåten så hurtigt som muligt. Gamle husråd om at smøre vaseline, fedt eller sprit på flåten virker ikke.

Tag fat om flåten med en pincet, neglene eller en flåttang helt nede ved huden og drej langsomt indtil flåten giver slip/ ryger af. Hvis en del af hovedet stadig sidder fast på huden, så fjern det efterfølgende. Rens biddet godt med sæbe og vand, så du undgår betændelse.

Det er svært at blive smittet

6-7000 mennersker får hvert år en infektion med Borreliose, som bliver læge behandlet, heraf udvikler 2-300 tilfælde sig til et alvorligt tilfælde hvor nervesystemet bliver ramt (neuroborreliose).
Det lyder af meget, men det ses i lyset at skove og natur hvor skovflåten holder til har ca. 150 millioner besøg hver år. Så sandsynligheden for at blive syg er lille, specielt hvis du tjekker dig selv om familien, når du kommer hjem.

Flåten bider hele året

Du kan blive bidt af flåt nymfer hele året, men risikoen for at blive smittet er størst i juni- september.

Flåter elsker fugt og varme

Flåter formerer sig bedst hvor der er fugtigt og varmt, derfor findes der flere flåter i skov- og moseområder end på tørre enge og i strandklitten møder du dem sjældent - faktisk dør flåterne hvis det er meget tørt længe. Sandsynligheden for at blive smittet hvis du går på grusstier, vejer og fortove er næsten lig nul. Du kan godt have flåter i haven – de vil typpisk holde til i buske, hække og staudebede. Har du rådyr i haven har du også flåter.
I England er der i efteråret 2015 konstateret en ny flåt båret infektion som per 25/10 - 2015 endnu ikke har fået sit eget navn, men som ser ud til at være meget mere resistent overfor anibiotika end andre kendte flåt bårne infektioner. Infektionen er båret af en bakterie kaldet Borrelia Miyamotoi. Den nyopdagede infektion udløser feber, muskelsmerter, hovedpine og ramte bliver meget afkræftede.

På Naturstyrelsens hjemmeside, kan du se hvor der er flest skovflåter