Definition af Meningitis - Hjernehindebetændelse
Rundt om hjernen ligger tre hinder. Den yderste, hårde hinde (kaldet dura), den mellemste hinde, (spindelvævshinden eller araknoidea) og den inderste, bløde hinde (kaldet pia). Disse hinder, og hjernevæsken imellem den mellemste og inderste hinde, danner en beskyttelse rundt om hjernen.
Meningitis opstår, når bakterier eller virus trænger ind til hjernehinderne og skaber en betændelsestilstand. Den bakterielle meningitis er den alvorligste slags. Den kan forårsages af en lang række bakterier alt efter, hvilken aldersgruppe, der er tale om. Hos voksne er det hyppigst meningokokker eller pneumokokker. Virus giver en mildere form for meningitis, og der er her oftest tale om enterovirus.
Meningitis er en alvorlig tilstand, specielt den bakterielle form. Der er 200 tilfælde af bakteriel meningitis om året. Sygdommen ses både som enkelttilfælde og i små epidemier. Sygdommen ses i alle aldersgrupper, men er farligst hos ældre og små børn , da de har mindre modstandskraft.
Årsager til meningitis
Bakterier og virus kan nå hjernehinderne ad tre veje:
- Via blodbanen fra en betændelse et andet sted i kroppen, f.eks. en lungebetændelse eller en blærebetændelse.
- Udefra, ved f.eks. et kraniebrud, kan bakterier trænge gennem kraniet ind til hjernehinderne.
- Fra nærliggende områder ved mellemørebetændelse eller bihulebetændelse.
Smittevej og forebyggelse
Den hyppigste og også alvorligste årsag til meningitis er meningokokken. Det er en bakterie, som findes i næsen hos en stor del af befolkningen, og her gør den ingen skade. Smitte kan ske, når raske bærere af meningokokken eller meningitis patienter f.eks. nyser eller pudser næse.
I forhold til, hvor mange der bærer bakterien, er det meget få, der udvikler meningitis, og man ved ikke hvorfor. Risikoen for meningitis er dog meget større, hvis man er i nærheden af en person med sygdommen, og man behandler derfor alle i husstanden forebyggende med antibiotika eller vaccination, når et tilfælde af meningitis opdages.
Symptomer på meningitis
Symptomerne på meningitis varierer alt efter, om der er tale om virus eller bakterier og efter, om der er tale om børn eller voksne. For information om årsag, symptomer og behandling af meningitis hos børn, se Meningitis hos spædbørn og børn .
Symptomer på bakteriel meningitis
Først ses
- Feber (op til 39-40 grader).
- Symptomer på halsbetændelse (hoste, forkølelse og hæshed).
- Hovedpine.
- Stivhed af nakke og ryg (man kan f.eks. ikke bøje hagen ned til brystet).
- Kvalme og opkastninger.
Senere (efter timer eller et døgn) ses
- Følsomhed for lyd og lys.
- Påvirket almentilstand (gråbleg, træt, slap).
- Sløret bevidsthed (sløv, forvirret).
- Småblødninger i huden, kaldet petekkier, der er knappenålsstore røde pletter, der ligner et udslæt.
- Til sidst kramper, bevidstløshed og ubehandlet fører sygdommen til døden.
Symptomer på viral meningitis
- Symptomer på halsbetændelse.
- Feber, hovedpine og kvalme og opkastninger.
- Stivhed af nakke og ryg.
- Symptomer mildere end ved den bakterielle meningitis og tilstanden går over af sig selv.
Forholdsregler og diagnose
Ved mistanke om meningitis bør man straks søge læge. Har en person høj feber, hovedpine, lysfølsomhed og stivhed af nakke og ryg, bør man reagere med det samme, f.eks. ved at ringe 112 eller tage på skadestuen. Bakteriel meningitis kan udvikle sig over en enkelt dag, og man bør ikke vente på vagtlægen.
Diagnosen stilles på de typiske symptomer. Herefter tages en prøve af rygmarvsvæsken (en lumbalpunktur), hvor man undersøger for bakterier. Rygmarvsvæsken er det samme som hjernevæsken, der ligger mellem hjernehinderne, og bakterier eller virus samt betændelsesceller kan derfor afsløres heri ved en meningitis. Man tager også en blodprøve, for at undersøge for bakterier.
Behandling af meningitis
Behandling af bakteriel meningitis
Behandlingen er antibiotika, der skal gives direkte ind i blodbanen. Det er vigtigt, at behandlingen sættes i gang så hurtigt som muligt, derfor gives et bredt udvalg af antibiotika for at ramme alle slags meningit-bakterier, inden man ved, hvilken slags det drejer sig om. Man skal have antibiotika i en til to uger. Som nævnt giver man også forebyggende behandling til patientens omgangskreds.
Viral meningitis behandles ikke, da den går over af sig selv. Man giver smertestillende og febersænkende medicin, og der er bedring efter et par uger.
Forløb og komplikationer
I nogle tilfælde udvikler bakteriel meningitis sig så hurtigt, at bakterierne når at gå over i blodet før behandlingen sættes i gang. Dette kaldes blodforgiftning (sepsis) og er en meget farlig tilstand, der kan føre til blodtryksfald og risiko for koma og død. Det er dog under 5 % af bakterielle menigitis-tilfælde, der har en dødelig udgang. Det første døgn er det afgørende, og klarer man det, er der som regel rigtig gode chancer for bedring uden men. Der kan i få tilfælde ses betændelse i hjertet efterfølgende.
Viral meningitis kan i enkelte tilfælde medføre lammelser, men disse går som regel over efter en periode.
Før antibiotikaen var dødeligheden ved meningitis næsten 100%. I dag er dette forbedret betydeligt, men det er stadig en sygdom, der bør tages meget alvorligt og reageres hurtigt på. Behandlingen kan tage op til to uger.
Der findes ingen virksomme midler mod virusinfektioner, så sygdommen må gå over af sig selv. Undertiden giver man understøttende behandling for at sænke feberen, lindre hovedpinen og hjælpe kroppens egne forvarsmekanismer med at bekæmpe infektionen. Helbredelse plejer at indtræde efter to til tre uger.