Åreforkalkning (Arteriosklerose og Aterosklerose) Artikel

Definition og årsager

Med alderen vil alle mennesker udvikle stivere arterier (pulsårer). Arteriosklerose betyder hårde arterier og dækker over alle ændringer, der gør arterierne stivere. Den langt overvejende grund til arteriosklerose er såkaldt aterosklerose, som på dansk kaldes åreforkalkning.

<?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />

Allerede i teenage-årene kan der udvikles såkaldte fedtstriber, som er aflejringer af kolesterol og fedt på indersiden af de store arterier. Hvis dette udvikler sig, kan striberne flyde sammen til større områder, og danne et såkaldt aterom (deraf navnet aterosklerose, som betyder hårdt aterom). Ateromet består af fedt og betændelsesceller og kan have en tynd forkalket skal. Der er derfor foreslået betegnelser som åreforfedtning eller åreforsnævring i stedet for det lidt misvisende åreforkalkning.

Den ujævne overflade på ateromet gør, at blodpladerne i blodet nemmere sætter sig fast og klumper sammen her (en trombe, også kaldet en blodprop). Det fører til endnu en forsnævring af arterien. Klumpen af blodplader kan enten vokse sig så stor, at den afklemmer for ilttilførslen til det væv, pulsåren forsyner, men den kan også rive sig løs og danne en såkaldt emboli . Denne føres med blodet, og kan sætte sig fast i andre arterier f.eks. i hjerne, nyrerne eller ben.

Udbredt aterosklerose beskadiger arterievæggene, så de mister deres elasticitet. Det gør, at hjertet skal pumpe mod en højere modstand, og hjertet bliver belastet. Blodtrykket stiger af samme grund.

Næsten alle vil med tiden udvikle tegn på aterosklerose, men det er langtfra alle, der vil mærke noget til det. Forandringerne ses overvejende i aorta, i hjertets, hjernens, nyrenes og benenes arterier, men kan forekomme i alle store og mellemstore arterier.

Det er adskillige faktorer, der er forbundet med øget risiko for udvikling af aterosklerose:

• Rygning . Er stærkt associeret med sygdommen, og i alle aldre nedsættes ens risiko markant ved rygestop.
  
  
• Mandligt køn. Mænd udvikler aterosklerotiske følgesygdomme ca. 10 år tidligere end kvinder.
  
  
• Arvelige forhold. Der er øget risiko, hvis åreforkalkning forekommer i familien.
  
  
• Manglende motion . Selv ½-1 times daglig gang er forebyggende for åreforkalkning.
  
  
• Fedme.
  
  
• Øget kolesterol i blodet . Især såkaldt LDL-kolesterol er skadeligt.
  
  
• Diabetes (sukkersyge) , type 1 og type 2 .
  
  
• Forhøjet blodtryk .
  
  
• Stress .
  

Symptomer på åreforkalkning

Åreforkalkning giver først symptomer, når ca. 2/3 af karrets tværsnit er aflukket, eller hvis der løsrives embolier, der forårsager skade i andet væv. Symptomerne er forskellige afhængigt efter hvor i kroppen, de viser sig.

Benene:

Ved trombedannelse i lysken eller lårenes arterier opstår der gradvist smerter fra benene. Smerterne viser sig ved gang, når musklerne har brug for mere ilt. Da iltkravet ikke kan opfyldes pga. en forsnævret arterie, opstår smerterne, og man er nødt til at stoppe op og vente, til der kommer blod til benene igen. Symptomet har på dansk derfor fået navnet vindueskiggerben (på latin hedder symptomet claudicatio intermittens).

I alvorligere tilfælde kan det give smerter om natten, og mange er nødsaget til at sidde op og sove, så der kommer mere blod til benene. De vågner ofte med meget hævede ben.

Der kan opstå vedvarende smerter i tæerne, og hvis man får sår på benene, kan disse være meget lang tid om at hele, og de kan blive så dybe, at de går ind til musklerne. I værste tilfælde kan der gå såkaldt tør koldbrand i benet, og man er nødsaget til at amputere.

En emboli kan løsrive sig fra en trombe i f.eks aorta eller hjertet og sætte sig fast i en pulsåre i benet. Dette kan giver pludselige smerter i benet, og hvis embolien er tilpas stor, skal der akut operation til for at redde benet.

Hjernen:

Hvis en trombe eller en emboli afklemmer et kar i hjernen, får man et slagtilfælde (en apopleksi ). Grundet åreforkalkning kan arterievæggen blive skrøbelig, ved samtidigt forhøjet blodtryk kan væggen bule ud i et såkaldt aneurisme . Brister dette, opstår der en hjerneblødning, der også giver apopleksi.

Det ses ikke sjældent, at små embolier opløses igen, efter de har sat sig fast i en pulsåre i hjernen. Symptomerne på apopleksi går da over igen, og man snakker om transitorisk cerebral iskæmi (TCI) .

Hjertet:
Det er sjældent, at der ses embolier i hjertets kranspulsårer, men aterosklerose i disse er en meget hyppig sygdom. Trombedannelse kan vise sig ved hjertekramper eller blodprop i hjertet . Det kan give hjertesvigt eller hjertestop

Nyrene:
Embolier i nyrearterien kan give akut nyresvigt , næsten altid ensidigt.
Åreforkalkning med trombedannelse kan lede til kronisk nyresvigt .

Kønsorganerne:

Åreforsnævring i arterierne til penis kan give rejsningsproblemer .

Som det fremgår af ovenstående, vil en løsrevet emboli, der pludselig tilstopper en arterie, give større symptomer, end en trombe, der langsomt vokser og over tid blokerer arterien. Dette skyldes, at de fleste organer har blodforsyning fra en stor pulsåre, men samtidig også en lille blodforsyning fra en eller flere små pulsåre (såkaldte kollateraler). Hvis den store arterie langsomt stopper til, får de kollaterale arterier tid til at udvide sig, og de kan, til en hvis grænse, hjælpe til med blodforsyningen.

Ved en emboli sker tillukningen for hurtigt til, at de mindre arterier kan bidrage med nok blod, og organet har stor risiko for at gå til grunde, hvis ikke operation udføres hurtigt.

Hjertets muskulatur har ikke så mange kollateraler som andre organer, og en blodprop her er derfor oftest mere alvorlig.

Forholdsregler og diagnose

I alle aldre, og især hvis man oplever begyndende symptomer på åreforkalkning, er det vigtigt så vidt muligt at undgå de ovenfor nævnte udløsende faktorer.

Er man ikke arveligt belastet, er der en meget lille risiko for at få sygdomsgivende åreforkalkning, hvis man er normalvægtig, dyrker motion, undgår stress og ikke ryger.

Har man diabetes skal man være særlig opmærksom.

Læs mere i Åreforkalkning - forebyggelse.

Man skal til hver en tid følge den behandling og de retningslinjer, som ens læge foreskriver.

Diagnosen claudicatio intermittens (vindueskiggerben) stilles af lægen ud fra den typiske sygehistorie. Der findes svag eller manglende puls på foden, i knæhasen, og, afhængig af hvor forsnævringen sidder, i lysken.

Med blodtryksmålere kan man bestemme blodtrykket i anklen og i storetåen, hvilket giver et indtryk af sygdommens sværhedsgrad.

Ved at løfte benet over hjertehøjde, med den syge liggende på ryggen, observerer lægen, om benet bliver hvidt (uden blod), og hvor hurtigt der tilkommer smerter.

Med en ultralydsundersøgelse med Doppler af arterierne kan lægen finde det forsnævrede område og måle, hvor meget blod der kan løbe igennem forsnævringen.

Det kan være nødvendigt at sprøjte røntgentæt kontrastvæske ind i en blodåre, og tage et røntgenbillede af arterierne for at finde forsnævringen.

Åreforkalkning i andre organer viser sig ofte ved en sygdomstypisk historie. Se mere under de enkelte sygdomme.

Behandling af åreforkalkning

Ingen behandling kan kurere aterosklerose, men der findes behandling, der kan bremse processen.

Behandlingen retter sig specifikt mod de enkelte symptomer, og generelt mod nedsættelse af forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal. Der vil samtidig iværksættes behandling med let blodfortyndende medicin, som f.eks. hjertemagnyl.

Der findes mange "angrebspunker" til behandling af forhøjet blodtryk .

Ofte vil man starte med et eller to stoffer. Hvis virkningen udebliver, tillægges ét nyt præparat ad gangen, til den ønskede virkning fremkommer. Forhøjet kolesterol behandles med kolesterolsænkende medicin kaldet statiner, og er næsten uden bivirkninger og meget effektivt.

Claudicatio intermittens:

Lette former behandles med ovenstående medicinske behandling. Opstår der betydelige gener i hverdagen, kan der foretages PTA ( perkutan transluminal angioplastisk ), hvor en ballon føres ind i arterien og pustes op, så forsnævringen brydes, og blodet kan komme igennem igen. Ved samme lejlighed indlægges ofte et trådnet af metal, der holder arterien åben (en stent).

I nogle tilfælde er PTA ikke muligt, og man kan her vælge at lave en by-pass operation , hvor en vene fra benet tages ud, og bruges til at lede blodet rundt om det forsnævrede område. I sjældne tilfælde kan man lave en trombendarterektomi, hvor det inderste af arterien inkl. tromben "skrælles" ud.

Der er ved de kirurgiske indgreb en overvejende risiko for udvikling af endnu en trombe inden for 5 år. Risikoen er lavest ved PTA med stentanlæggelse.

Går der gangræn i en tå eller større dele af benet, er det nødvendigt med en amputation.

Behandlingen af åreforkalkning i andre organer kan læses under disse sygdomme.

Forløb og komplikationer

Mange lever et normalt liv med aterosklerose, men hvis der ikke sker en livsstilsændring (rygestop, motion, sund kost), vil sygdommen kunne udvikle sig hastigt. Et moderat alkoholindtag (1-2 genstande daglig, og ikke mere) har vist sig at have en positiv effekt på aterosklerose, da det bl.a. sænker kolesteroltallet.

Blodtryksænkende, kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin bedrer prognosen betydeligt, og det er vigtigt at følge lægens anvisninger mht. medicin.

Symptomgivende aterosklerose udvikles ofte i en sen alder, og prognosen er alvorlig, dels pga. den høje alder, og dels pga. øget risiko for især hjerte- og hjerneblodpropper.

Claudicatio kan være svært invaliderende, og i værste fald ende med amputation. De nye karkirurgiske teknikker har dog forbedret prognosen betydeligt.

Komplikationer til hjerte- og hjerne-blodproper kan læses om under de specifikke sygdomme.