Åndedrætsbesvær Artikel

Rigtig mange mennesker lever med en nedsat vejrtrækning uden selv at være opmærksomme på det. Og selv en beskeden reduktion kan påvirker os med nedsat livsenergi, træthed og hvor man føler, man skal tage sig sammen for at udføre de daglige gøremål. Først når hæmningen af vejrtrækningen bliver så omfattende, at vi begynder at få et mærkbart åndedrætsbesvær, konstant eller periodisk, bliver vi opmærksomme og tænker, at der måske kan være en sammenhæng.

Åndedrætshæmningen kan blive meget voldsomt og gribe så meget ind i vores hverdag, at vi bliver oprigtig bekymrede for vores helbred, bliver angst for hvad det kan udvikle sig til. Åndedrætsbesværet kan vise sig som åndenød, hvor du bliver stakåndet ved fysiske anstrengelser, periodisk hiver du efter vejret, åndedrættet bliver meget kort ved ubehagelige situationer eller når du bliver følelsesmæssig påvirket. Du får åndenød når du bliver stresset, eller vågner om natten med et kæmpe gisp. Udover disse symptomer medfølger der meget ofte periodisk svimmelhed.

Hvis du er blevet undersøgt af lægen og der ikke er fundet nogen fysisk årsag, kan der heller ikke stilles en egentlig diagnose. Du får måske at vide at du nok er stresset og skal tage det mere med ro. Når der ikke kan findes fysiske årsager, er der en stor sandsynlighed for at dit åndedrætsbesvær skyldes, at åndedrætsmuskulaturen ikke arbejder optimalt. Ydeevne er nedsat. Det kan foregår ved at muskulaturens bevægelighed bliver begrænset og kraften nedsat.

I vor kultur udsættes vi gennem hele livet for pres til at gøre ting, vi egentlig ikke har lyst til eller vi forhindres i at gøre det vi har mere lyst til. Vi lever et liv, hvor vi i mere eller mindre grad er nødt til at tilsidesætte nogle af vores egentlige behov for at tilpasse os omgivelserne. Det gælder alle livsområderne fra den nærmeste familie, venner, arbejdsliv og til samfundets mange tilpasningskrav.

Dvs. der vil opstå større eller mindre konflikter inde i os mellem vores egentlige behov og det vi med vores rationelle fornuft beslutter os for at gøre. Det er ikke til at holde ud hvis man hele tiden går og mærker at man har lyst til noget andet end det man er i færd med. Det vil fremkalde følelser af utilfredshed, frustration, ked af det, vrede eller desperation. Det kan vi i længden ikke leve med og derfor må vi beskytte os mod det indre kaos som konflikten/konflikterne afstedkommer. Det gør vores ubevidste beskyttelsesmekanismer ved at gemme både bevidstheden om konflikten og de følelser den afstedkommer, af vejen, begrave dem i underbevidstheden.

Neddæmpningerne og fortrængningerne af de ikke velkomne eller ubærlige følelser, manifestere sig fysisk på to måder. Den ene er som permanente spændinger i kroppens muskulatur, populært kaldet myoser. Se artiklen "Den største kilde til hovedpine, muskelsmerter...". Den anden måde vi beskytter os på, foregår ved at trække vejret mindre, vi hæmmer åndedrættet ved at reducere åndedrætsvolumet. Dette sker helt ubevidst.

Når vi trækker vejret mindre, mærker vi mindre, både fysisk og følelsesmæssigt. Den mest almindelige måde, som vi ubevidst hæmmer åndedrættet på, er ved at undgå at trække vejret ned i maven. Det er mellemgulvsmusklen der gøres mere eller mindre ufunktionel. Iltoptagelsen bliver mindre og den sansemæssige kontakt med maveområdet, hvor livet og følelserne udspringer nedsættes eller helt afskæres. Derefter er åndedrættet overvejende henvist til brystet og når man føler sig virkelig presset kan det reduceres til kun den øverste del af brystet eller så højt op at der kan forekomme kvælningsfornemmelser. Disse forhold vil mange, der læser dette, med stor sandsynlighed kunne bekræfte.

Den meget kendte og anerkendte kropsterapeut Alexander Lowen siger: "At ånde for lidt er at føle for lidt". Se mere om teorierne bag beskyttelsesmekanismerne under artikler "De nye sygdomme - et bindeled mellem krop og psyke".

I behandlingen af åndedrætsbesvær indgår samtale, åndedrætstræning og kropsbehandling. Åndedrætstræningen er en fysisk genoptræning af den mere eller mindre ufunktionelle mellemgulvsmuskel. Træningens mål er at genetablere vores oprindelige vejrtrækning, hvor mellemgulvsmusklen fungerer som vores primære åndedrætsmuskel.

Man vil muligvis tænke at for en klient med åndedrætsbesvær må åndedrætstræningen være den væsentligste del af behandlingen. Men min erfaring viser at åndedrætsbesvær altid er forbundet med en hel del muskelspændinger i den øvrige krop. Disse muskelspændinger udgør sammen med åndedrætshæmningen det forsvar vi benytter til at beskytte os mod den "utidige" indblanding fra vores indre liv med dets kropssansninger og følelser.

Kropsbehandlingen er en oplagt og blid indfaldsvinkel til afhjælpning og forebyggelse af muskelspændinger. Når der under den afspændingspædagogisk behandling løsnes op for muskelspændingerne i ryg, skuldre og nakke, kommer man til at mærke de kropssignaler, der hidtil har været lukket af for. Det vil i starten typisk være spændings-, smerte- og træthedsoplevelser, men efterhånden også opleve mere livsenergi og virkelyst. Tilsvarende frigives også de følelser, som hidtil har været holdt tilbage.

Målet for den afspændingspædagogiske behandling, er for det første i at lære klienten, at acceptere og respektere sine kropssignaler og lære deres budskaber at kende. For det andet i at lære at rumme og gennemleve sine følelser, de følelser, som vi på det tidspunkt hvor følelserne opstod, ikke var i stand til at rumme. Når følelserne accepteres og rummes, kommer erkendelserne om årsagen, dvs. de hændelser som fremkaldte de følelsesmæssige reaktioner. Når disse hændelser er genoplevet, accepteret og forstået, er der ikke længere behov for muskelopspændinger eller åndedrætshæmning til at holde dem på afstand. Derefter bliver der plads til de livsbekræftende oplevelser og ikke mindst til glæden.

"Dersom I fremdrager det, som er i Jer, vil det som I fremdrager, frelse Jer. Dersom I ikke fremdrager det, som er i Jer, vil det, som I ikke fremdrager, ødelægge Jer."

Thomas-evangeliet, T.70