Ældre og underernæring Artikel

Når vi bliver ældre, svinder kroppens fedtfri masse ind, og muskel-, organ- og knoglemasse bliver mindre. Kroppens energibehov falder også, hvorfor ældre generelt spiser mindre end yngre voksne. Men behovet for næringsstoffer falder imidlertid ikke væsentligt med alderen.

Når kroppen bliver ældre, sker der mange fysiologiske forandringer. Blandt andet svinder den fedtfrie kropsdel, hvilket vil sige, at muskel-, organ- og knoglemasse bliver mindre. Dermed falder kroppens energibehov også, og ældre spiser derfor generelt mindre end yngre voksne.Behovet for de fleste næringsstoffer falder imidlertid ikke væsentligt med alderen.
Derfor er det vigtigt, at ældre spiser en kost, hvor koncentrationen af proteiner, vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer er relativt høj. Raske ældre i Danmark er generelt ikke underernærede. Men de har en lavere margin overfor mangel på forskellige næringsstoffer.

Ud over kroppens aldersbetingede fysiologiske forandringer ændres dens evne til at adaptere til nye omstændigheder. Det vil sige, at hvis kroppens ligevægt ødelægges, er det ekstremt svært at opnå den samme ligevægt igen. Sygdomsperioder, uheld, personlige sorger eller andre traumer kan alle være starten på et større vægttab. Tab af muskelmasse medfører et lavere fysisk aktivitetsniveau og dermed en endnu lavere appetit. Derved bliver det svært for kroppen at genopbygge det tabte væv.

Et eksempel på dette er aktive, raske ældre der snubler og brækker hoften og bliver indlagt på hospitalet i længere tid. De fleste svækkes og taber sig væsentligt, og mange kommer aldrig tilbage til samme funktionsniveau som før faldet, men må indstille sig på et mindre aktivt liv.

Underernæring

En stor del af institutionaliserede ældre er underernærede eller i risiko herfor. Undersøgelser viser, at mellem 1/3 og 2/3 af indlagte ældre på hospitaler er underernærede.

For at stabilisere og forhåbentligt bedre ernæringstilstanden må underernærede og svækkede ældre være opmærksomme på at indtage tilstrækkeligt af essentielle næringsstoffer. Fødeemner som fede fisk, kød og æg bør opprioriteres, da de har et højt indhold af bl.a. proteiner, jern og calcium. Grøntsager, som indeholder mange vitaminer og mineraler, bør ligeledes have en væsentlig plads i kosten.
For svækkede ældre med lav appetit kan det være umuligt at få opfyldt sine næringsbehov gennem kosten, fordi den samlede mængde mad, der spises, er for lav til at tilføre kroppen nok næringsstoffer. Dette gælder især i en rekonvalescens periode. Derfor kan det i visse tilfælde være nødvendigt med kosttilskud. Dette kan enten være i form af ekstra olie, fløde og smør i maden eller deciderede kosttilskudsprodukter.

Ved at tilføre kosten ekstra fedtstoffer øges det samlede energiindtag gennem stort set den samme mængde mad, men mængden af proteiner, vitaminer og mineraler øges ikke. Det stiller derfor større krav til den øvrige kost om et højt indhold af disse næringsstoffer. Desuden bør der suppleres med en vitaminpille, hvilket i øvrigt altid er en god ide hos småtspisende.

Det kan være svært for småtspisende ældre at ændre på de kostvaner, de har haft gennem et helt liv. Derfor kan en ændring af kosten for at øge indholdet af næringsstoffer resultere i, at der i sidste ende bliver spist mindre af den, og indtaget derfor alligevel ikke øges.

Der findes flere forskellige kosttilskud, enten i form af færdigdrikke eller pulver. Blandt de forskellige kosttilskudsprodukter er der som noget nyt kommet et smagsløst energi- og proteintilskud, Adosan. Foruden protein indeholder Adosan også fibre, som hjælper med at holde maven i gang. Det unikke ved pulveret er, at det kan røres op i den mad, der spises normalt. På denne måde skal den ældre ikke ændre på kostvanerne, men får alligevel tilført ekstra energi og protein. Igen skal der suppleres med en vitaminpille.

Adosan kan købes på apoteker, i Matas og i helsekostforretninger. På apotekerne kan man desuden købe andre former for kosttilskud.
Ud over en øget energitæthed i kosten, er fysisk aktivitet nødvendigt for at opbygge muskelmassen. Det kan være svært at cykle eller gå lange ture, hvis man har nedsat funktionsdygtighed, men selv småture i hjemmet eller bevægelse i et svømmebassin kan styrke musklerne.

Forebyggelse mod underernæring

Det er vigtigt, at ældre og især tynde ældre tænker på at styrke deres krop. For at være mere modstandsdygtig hvis et uheld skulle ske, må kroppens muskler være stærke og næringsstofstatus være i orden.

Regelmæssig motion styrker først og fremmest kroppens muskler. Derved bliver kroppen stærkere, og det kan nedsætte risikoen for at falde. Kroppens metaboliske aktivitet opretholdes også, og appetitten øges. Yderligere nedsætter regelmæssig motion risikoen for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme. Motionen hos ældre behøver ikke være hård fysisk træning, men jo mere kroppen bliver brugt, jo stærkere bliver den.

En sund og varieret kost sikrer, at kroppen opretholdes. Med en alsidig dansk kost vil det næppe være et problem at få opfyldt behovet for vitaminer, mineraler og proteiner. Et højt indtag af calcium og vitamin D menes at kunne mindske risikoen for knogleskørhed, mens fibre og antioxidanter i form af frugt og grønt formodentlig har en effekt mod udvikling af hjertekarsygdomme og visse former for kræft.

Rygning, et overforbrug af alkohol og stress er nogle af de faktorer som slider væsentligt på kroppen, og som direkte kan være årsag til udvikling af visse sygdomme. Et sundt og aktivt liv er nok den bedste investering i en god og aktiv alderdom.