Der findes en række metoder til afbildning af hjernen. Valget af metode afhænger af hvilke strukturer i hjernen, man ønsker at synliggøre. De almindeligste metoder CT-, MR-, PET- og SPECT- scaninng samt Angiografi, som alle er beskrevet nedenfor.
CT-scanning (Computer Tomografi)
Ved en CT-scanning anvendes røntgenstråler til at lave billeder af tynde snit gennem hjernen og kraniet. Patienten ligger på et leje med hovedet inde i CT-scanneren, som sender røntgenstråler igennem hjernen fra alle mulige vinkler. En computer samler alle informationerne og skaber en serie snitbilleder af hjernen. Man kan således se de fleste strukturer i hjernen. Man anvender bl.a. CT-scanninger til at diagnosticere blodpropper eller blødninger i hjernen og hjernetumorer . Områder, hvor der er noget unormalt i hjernen, vil være mere hvide eller mere sorte end normalt hjernevæv.
Man kan lave CT-scanning med kontrast, hvor der indgives et kontraststof i en blodåre. Herefter laves CT-scanningen, hvor man vil kunne se, om der er områder i hjernen, hvor kontraststoffet samles. Det er et tegn på, at der er en ødelagt blodåre, eller at blod-hjerne-barrieren (se Hjernen ) er utæt.
MR-scanning (Magnetisk Resonans)
Ved MR-scanning udnyttes det, at kroppens brintatomer opfører sig som små magneter, der har en syd- og en nordpol. MR-scanneren består af et kraftigt magnetfelt, en radiosender, en modtagerspole og en computer. Under scanningen placeres patientens hoved inde i scannerens magnetfelt. Dette får brintatomerne til at rette sig ind efter magnetfeltets retning. Der sendes herefter radiobølger igennem hjernen, så brintatomerne slås ud af den retning, de havde indstillet sig i. Brintatomerne vender tilbage til deres oprindelige position, når radiobølgen slukkes, og de afgiver herved overskydende energi i form af radiobølger. Disse opfanges af modtagerspolen, som sender signalet til computeren, der danner et billede ud fra de forskellige signaler. Områder med mange brintatomer (hvor der er meget vand) vil give kraftige signaler. Billedet, der fremkommer, er således udtryk for forskelle i forskellige vævs vandindhold.
MR-scanning giver en mere detaljeret afbildning af hjernevævet og er særligt god til at diagnosticere multipel sclerose . Her anvendes ofte indgift af et særligt kontraststof, der viser om der er sket skade på blod-hjerne-barrieren (se også Hjernen ). Desuden kan man på MR bedre se den nederste bagerste del af hjernen. En fordel ved MR er, at man ikke udsættes for ioniserende stråling (røntgenstråler) som ved CT-scanning. Til gengæld kan MR-scanning ikke anvendes, hvis patienten har metal indsat i kroppen, da dette vil tiltrækkes af det kraftige magnetfelt. Patienter med klaustrofobi (se også fobier ) har vanskeligt ved at holde ud at ligge i scanneren, der er som en lille tunnel.
Angiografi
Ved en angiografi får man fremstillet blodårerne, så man kan se, om der er misdannelser af hjernens blodårer eller aflukkede blodårer. Angiografi kan laves på to måder. Ved den ene metode indgives et kontraststof i en blodåre, oftest på halsen, hvorefter der tages en serie røntgenbilleder for at følge kontrastens vej gennem blodårerne. Ved den anden metode laves en særlig MR-scanning, der fremstiller hjernens blodårer tydeligt. Man undgår herved evt. komplikationer ved indgift af kontraststof, og denne metode benyttes mere og mere.
PET-scanning (Positron Emissions Tomografi)
Ved en PET-scanning kan man registrere et svagt radioaktivt sporstof, som sprøjtes ind i en blodåre i armen. Det radioaktive sporstof optages især i områder af kroppen med højt stofskifte. Dette ses bl.a. i kræftsvulster, hvorfor PET-scanning anvendes meget indenfor kræftbehandling. I hjernen kan der også ses ændret stofskifte i områder, hvorfra epilepsi opstår. Desuden anvendes PET-scanning meget i forskning indenfor forskellige sygdomme i hjernen som f.eks. Alzheimers sygdom , skizofreni og depression .
SPECT-scanning (Single Photon Emission Computer Tomography)
SPECT-scanning bruges til at kortlægge hjernens blodgennemstrømning. Der sprøjtes et svagt radioaktivt sporstof ind i blodbanen, hvorefter hjernen scannes. Der benyttes et såkaldt gamma-kamera, der måler mængden af radioaktiv stråling som udtryk for gennemblødningen i de forskellige områder. SPECT-scanning anvendes bl.a. ved epilepsi , hukommelsesproblemer, migræne og Parkinsons sygdom .
