Aktiv og pasiv dødshjælp Artikel

Redaktionen 14/10/2003

Aktiv dødshjælp


Aktiv dødshjælp er direkte det at fremkalde patientens død. Døden er formålet, f.eks. ved at man indgiver en dødelig indsprøjtning. Dette er forbudt i Danmark.

Med lovgivningen om livstestamentet fra 1992 blev det lovfæstet, at en person, der på forhånd har tilkendegivet, at han ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis han kommer i en situation, hvor man er uafvendeligt døende, i givet fald skal "adlydes". Hvis personen også har givet til kende, at han i samme situation ønsker at få al den nødvendige lindrende medicin, som er nødvendig, også selv om det samtidig vil kunne afkorte livet, skal dette ønske også efterkommes. I den forbindelse kan der udmærket anvendes et morfindrop.

Desuden er der i livstestamentet endnu en mulighed, hvor man ikke ønsker livsforlængende behandling i forbindelse med en fuldstændig hjælpeløs tilstand efter f.eks. ulykke eller hjertestop. Denne paragraf er ikke forpligtende for lægen på samme måde som de førnævnte.

Ovenfor nævnte former for behandling hører ind under betegnelsen »passiv dødshjælp«, og lovgivningen er nu sådan, at denne form for dødshjælp er lovlig ved behandling af alle patienter, som er uafvendeligt døende, dvs. patienter, som man skønner vil kunne leve dage til uger.

Pasiv dødshjælp


I Danmark foretages passiv dødshjælp af læger hver eneste dag. Lægen skal i følge dansk lovgivning respektere patientens selvbestemmelse med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder. Bestemmer patienten, at han eller hun ikke vil have behandling, enten ved en tilkendegivelse i en aktuel sygdomssituation eller ved forudgående oprettelse af et livstestamente, skal lægen rette sig efter patienten.

For lægerne gælder en ret, og i nogle tilfælde en pligt, til at yde passiv dødshjælp og dermed til indirekte at være med til at afkorte patientens liv. Hvis en patient er uafvendeligt døende, hvilket i praksis betyder, at døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de foreliggende behandlingstilbud, er lægen beføjet til:

  • at undlade behandling, der blot udskyder dødstidspunktet
  • at bruge lindrende midler, der som bivirkning kan have en utilsigtet fremskyndelse af dødstidspunktet (den såkaldte dobbelteffekt).

Aktiv dødshjælp


Aktiv dødshjælp er direkte det at fremkalde patientens død. Døden er formålet, f.eks. ved at man indgiver en dødelig indsprøjtning. Dette er forbudt i Danmark.

Med lovgivningen om livstestamentet fra 1992 blev det lovfæstet, at en person, der på forhånd har tilkendegivet, at han ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis han kommer i en situation, hvor man er uafvendeligt døende, i givet fald skal "adlydes". Hvis personen også har givet til kende, at han i samme situation ønsker at få al den nødvendige lindrende medicin, som er nødvendig, også selv om det samtidig vil kunne afkorte livet, skal dette ønske også efterkommes. I den forbindelse kan der udmærket anvendes et morfindrop.

Desuden er der i livstestamentet endnu en mulighed, hvor man ikke ønsker livsforlængende behandling i forbindelse med en fuldstændig hjælpeløs tilstand efter f.eks. ulykke eller hjertestop. Denne paragraf er ikke forpligtende for lægen på samme måde som de førnævnte.

Ovenfor nævnte former for behandling hører ind under betegnelsen »passiv dødshjælp«, og lovgivningen er nu sådan, at denne form for dødshjælp er lovlig ved behandling af alle patienter, som er uafvendeligt døende, dvs. patienter, som man skønner vil kunne leve dage til uger.

Pasiv dødshjælp


I Danmark foretages passiv dødshjælp af læger hver eneste dag. Lægen skal i følge dansk lovgivning respektere patientens selvbestemmelse med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder. Bestemmer patienten, at han eller hun ikke vil have behandling, enten ved en tilkendegivelse i en aktuel sygdomssituation eller ved forudgående oprettelse af et livstestamente, skal lægen rette sig efter patienten.

For lægerne gælder en ret, og i nogle tilfælde en pligt, til at yde passiv dødshjælp og dermed til indirekte at være med til at afkorte patientens liv. Hvis en patient er uafvendeligt døende, hvilket i praksis betyder, at døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de foreliggende behandlingstilbud, er lægen beføjet til:

  • at undlade behandling, der blot udskyder dødstidspunktet
  • at bruge lindrende midler, der som bivirkning kan have en utilsigtet fremskyndelse af dødstidspunktet (den såkaldte dobbelteffekt).