Aktiv og pasiv dødshjælp artikel

Aktiv dødshjælp


Aktiv dødshjælp er direkte det at fremkalde patientens død. Døden er formålet, f.eks. ved at man indgiver en dødelig indsprøjtning. Dette er forbudt i Danmark.

Med lovgivningen om livstestamentet fra 1992 blev det lovfæstet, at en person, der på forhånd har tilkendegivet, at han ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis han kommer i en situation, hvor man er uafvendeligt døende, i givet fald skal "adlydes". Hvis personen også har givet til kende, at han i samme situation ønsker at få al den nødvendige lindrende medicin, som er nødvendig, også selv om det samtidig vil kunne afkorte livet, skal dette ønske også efterkommes. I den forbindelse kan der udmærket anvendes et morfindrop.

Desuden er der i livstestamentet endnu en mulighed, hvor man ikke ønsker livsforlængende behandling i forbindelse med en fuldstændig hjælpeløs tilstand efter f.eks. ulykke eller hjertestop. Denne paragraf er ikke forpligtende for lægen på samme måde som de førnævnte.

Ovenfor nævnte former for behandling hører ind under betegnelsen »passiv dødshjælp«, og lovgivningen er nu sådan, at denne form for dødshjælp er lovlig ved behandling af alle patienter, som er uafvendeligt døende, dvs. patienter, som man skønner vil kunne leve dage til uger.

Pasiv dødshjælp


I Danmark foretages passiv dødshjælp af læger hver eneste dag. Lægen skal i følge dansk lovgivning respektere patientens selvbestemmelse med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder. Bestemmer patienten, at han eller hun ikke vil have behandling, enten ved en tilkendegivelse i en aktuel sygdomssituation eller ved forudgående oprettelse af et livstestamente, skal lægen rette sig efter patienten.

For lægerne gælder en ret, og i nogle tilfælde en pligt, til at yde passiv dødshjælp og dermed til indirekte at være med til at afkorte patientens liv. Hvis en patient er uafvendeligt døende, hvilket i praksis betyder, at døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de foreliggende behandlingstilbud, er lægen beføjet til:

  • at undlade behandling, der blot udskyder dødstidspunktet
  • at bruge lindrende midler, der som bivirkning kan have en utilsigtet fremskyndelse af dødstidspunktet (den såkaldte dobbelteffekt).

Aktiv dødshjælp


Aktiv dødshjælp er direkte det at fremkalde patientens død. Døden er formålet, f.eks. ved at man indgiver en dødelig indsprøjtning. Dette er forbudt i Danmark.

Med lovgivningen om livstestamentet fra 1992 blev det lovfæstet, at en person, der på forhånd har tilkendegivet, at han ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis han kommer i en situation, hvor man er uafvendeligt døende, i givet fald skal "adlydes". Hvis personen også har givet til kende, at han i samme situation ønsker at få al den nødvendige lindrende medicin, som er nødvendig, også selv om det samtidig vil kunne afkorte livet, skal dette ønske også efterkommes. I den forbindelse kan der udmærket anvendes et morfindrop.

Desuden er der i livstestamentet endnu en mulighed, hvor man ikke ønsker livsforlængende behandling i forbindelse med en fuldstændig hjælpeløs tilstand efter f.eks. ulykke eller hjertestop. Denne paragraf er ikke forpligtende for lægen på samme måde som de førnævnte.

Ovenfor nævnte former for behandling hører ind under betegnelsen »passiv dødshjælp«, og lovgivningen er nu sådan, at denne form for dødshjælp er lovlig ved behandling af alle patienter, som er uafvendeligt døende, dvs. patienter, som man skønner vil kunne leve dage til uger.

Pasiv dødshjælp


I Danmark foretages passiv dødshjælp af læger hver eneste dag. Lægen skal i følge dansk lovgivning respektere patientens selvbestemmelse med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder. Bestemmer patienten, at han eller hun ikke vil have behandling, enten ved en tilkendegivelse i en aktuel sygdomssituation eller ved forudgående oprettelse af et livstestamente, skal lægen rette sig efter patienten.

For lægerne gælder en ret, og i nogle tilfælde en pligt, til at yde passiv dødshjælp og dermed til indirekte at være med til at afkorte patientens liv. Hvis en patient er uafvendeligt døende, hvilket i praksis betyder, at døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de foreliggende behandlingstilbud, er lægen beføjet til:

  • at undlade behandling, der blot udskyder dødstidspunktet
  • at bruge lindrende midler, der som bivirkning kan have en utilsigtet fremskyndelse af dødstidspunktet (den såkaldte dobbelteffekt).

Relaterede artikler

artikel

Knogleskørhed - forebyggelse og sundhedsfremme

I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. De...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder ...

Redaktionen 12/06/2006
artikel

Knogleskørhed og hormonbehandling

Der er flere faktorer forbundet med øget risiko for knogleskørhed, hvor den...

Redaktionen 23/05/2006
artikel

Nyttig viden om knogleskørhed

Læs mere om nyttig viden om knogleskørhed, som bl.a. bløde knogler, knogleb...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knoglebrud (Frakturer)

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Slut med gamle svæklinge

Slut med gamle svæklinge. Mangel på et vigtigt antioxiderende enzym ser ud ...

Redaktionen 11/09/2006
artikel

Generelt om knogleskørhed

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Spinalstenose - ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer og gangbesvær

Spinalstenose hos ældre. Ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer ...

Redaktionen 02/02/2006
artikel

Aldersforandringer i huden

Huden forandres tydeligt med alderen, men hvad er årsagen og kan man gøre n...

Redaktionen 14/05/2004