Akut mellemørebetændelse (Akut otitis media) Artikel


Definition og årsager


Mellemørebetændelse er en betændelsestilstand i slimhinden i mellemøret , forårsaget af bakterier eller virus. Disse mikroorganismers invasion af slimhinden medfører, at denne hæver og dækkes af sekret. Der lukkes herved af for det eustachiiske rør (se Ørets opbygning og funktion ), der danner forbindelse mellem den øverste del af svælget og mellemøret.

Særligt hvis betændelsen er forårsaget af bakterier, dannes der en masse pus i mellemøret, hvilket får trykket til at stige, da der nu ikke er mulighed for trykudligning via det eustachiiske rør. Trommehinden kommer derfor til at bule ud og kan ved tilstrækkeligt stort tryk sprænges (se Sprængt trommehinde ). Hvis dette sker, vil der flyde pus, evt. tilblandet lidt blod, ud af øret.

Ofte er der samtidig infektion i næse eller svælg, f.eks. forkølelse , influenza eller halsbetændelse . Man mener, at den virus eller de bakterier, der forårsager mellemørebetændelsen, ofte stammer fra en sådan infektion, idet de vandrer fra næse-svælgrummet via det eustachiiske rør til mellemøret.

Sygdommen er meget hyppig, særligt hos mindre børn, og som regel er begge ører angrebet samtidig. I fire års alderen har halvdelen af alle børn haft sygdommen. Hvis barnet har fået mellemørebetændelse som helt lille, er der stor risiko for, at barnet senere vil få sygdommen igen.

Børn med polypper er muligvis mere tilbøjelige til at få mellemørebetændelse, da polypperne giver øget modtagelighed for infektioner i næse og svælg.

Symptomer på mellemørebetændelse


Særligt hos små børn kan symptomerne være meget uspecifikke, men de hyppigste er følgende:
  • Ørepine, det høje tryk i øret fører til smerter i selve øret og ømhed ved tryk bag øret. Smerterne er værst, når man ligger ned. Små børn græder og tager sig evt. til øret. Hvis trommehinden sprænger, svinder smerterne, idet trykket falder.

  • Hørenedsættelse og fornemmelse af at have klap for øret.

  • Feber, som kan være op til 40 grader.

  • Øreflåd, når der er gået hul på trommehinden, løber betændelsesvæsken fra mellemøret ud.


Forholdsregler og diagnose


Ved ovenstående symptomer bør man søge læge. Denne kan ved at kigge i øret med et otoskop se, at trommehinden buler frem og er rød og irriteret; evt. kan et hul ses. Hvis der er pus, vil lægen pode for at finde ud af, hvilken mikroorganisme der forårsager sygdommen.

Behandling af mellemørebetændelse


Mod smerter kan tages almindelige hovedpinepiller med paracetamol (findes f.eks. i Panodil, Pinex og Pamol m.fl.) eller acetylsalicylsyre, (findes f.eks i Kodimagnyl, Aspirin, Børnemagnyl m.fl.) der begge kan fås i håndkøb. Da der ofte samtidig findes forkølelsessymptomer, kan man med fordel anvende næsespray, der får slimhindehævelsen til at falde (f.eks. Otrivin eller Zymelin, kan fås i håndkøb). Lægen kan udskrive antibiotika, som oftest penicillin.

Hvis der er meget stærke smerter, kan lægen lave et lille snit i trommehinden for at få betændelsen ud. Dette kan hos børn under 1 år ofte gøres uden bedøvelse, mens det hos større børn eller voksne kan være nødvendigt med kortvarig fuld narkose. Trommehinden heler af sig selv i løbet af et par uger.

Forløb og komplikationer


Ubehandlet går sygdommen som regel over af sig selv. Der er dog en lille risiko for, at betændelsen kan sprede sig til de strukturer, der ligger i umiddelbar relation til mellemøret. Der kan således opstå betændelse i kranieknogle, hjernehindebetændelse (meningitis), dannelse af byld under hjernehinderne eller i selve hjernen , lammelse af ansigtsmusklerne (facialis parese), betændelse i indre øre (Labyrintitis).

Forebyggelse af mellemørebetændelse


Hos børn, der gang på gang får mellemørebetændelse, kan man lægge et dræn i øret (en lille åben ventil i trommehinden). Man kan også vælge at fjerne polypper, men det er usikkert, hvor stor effekt, der er af et sådant indgreb. Da børn ofte smittes i daginstitutioner, kan det være en fordel at flytte barnet til f.eks. en dagpleje, hvor der er færre børn og dermed mindre smitterisiko.

Denne artikel er opdateret på Sundhedsguiden d. 08.08.07



Definition og årsager


Mellemørebetændelse er en betændelsestilstand i slimhinden i mellemøret , forårsaget af bakterier eller virus. Disse mikroorganismers invasion af slimhinden medfører, at denne hæver og dækkes af sekret. Der lukkes herved af for det eustachiiske rør (se Ørets opbygning og funktion ), der danner forbindelse mellem den øverste del af svælget og mellemøret.

Særligt hvis betændelsen er forårsaget af bakterier, dannes der en masse pus i mellemøret, hvilket får trykket til at stige, da der nu ikke er mulighed for trykudligning via det eustachiiske rør. Trommehinden kommer derfor til at bule ud og kan ved tilstrækkeligt stort tryk sprænges (se Sprængt trommehinde ). Hvis dette sker, vil der flyde pus, evt. tilblandet lidt blod, ud af øret.

Ofte er der samtidig infektion i næse eller svælg, f.eks. forkølelse , influenza eller halsbetændelse . Man mener, at den virus eller de bakterier, der forårsager mellemørebetændelsen, ofte stammer fra en sådan infektion, idet de vandrer fra næse-svælgrummet via det eustachiiske rør til mellemøret.

Sygdommen er meget hyppig, særligt hos mindre børn, og som regel er begge ører angrebet samtidig. I fire års alderen har halvdelen af alle børn haft sygdommen. Hvis barnet har fået mellemørebetændelse som helt lille, er der stor risiko for, at barnet senere vil få sygdommen igen.

Børn med polypper er muligvis mere tilbøjelige til at få mellemørebetændelse, da polypperne giver øget modtagelighed for infektioner i næse og svælg.

Symptomer på mellemørebetændelse


Særligt hos små børn kan symptomerne være meget uspecifikke, men de hyppigste er følgende:
  • Ørepine, det høje tryk i øret fører til smerter i selve øret og ømhed ved tryk bag øret. Smerterne er værst, når man ligger ned. Små børn græder og tager sig evt. til øret. Hvis trommehinden sprænger, svinder smerterne, idet trykket falder.

  • Hørenedsættelse og fornemmelse af at have klap for øret.

  • Feber, som kan være op til 40 grader.

  • Øreflåd, når der er gået hul på trommehinden, løber betændelsesvæsken fra mellemøret ud.


Forholdsregler og diagnose


Ved ovenstående symptomer bør man søge læge. Denne kan ved at kigge i øret med et otoskop se, at trommehinden buler frem og er rød og irriteret; evt. kan et hul ses. Hvis der er pus, vil lægen pode for at finde ud af, hvilken mikroorganisme der forårsager sygdommen.

Behandling af mellemørebetændelse


Mod smerter kan tages almindelige hovedpinepiller med paracetamol (findes f.eks. i Panodil, Pinex og Pamol m.fl.) eller acetylsalicylsyre, (findes f.eks i Kodimagnyl, Aspirin, Børnemagnyl m.fl.) der begge kan fås i håndkøb. Da der ofte samtidig findes forkølelsessymptomer, kan man med fordel anvende næsespray, der får slimhindehævelsen til at falde (f.eks. Otrivin eller Zymelin, kan fås i håndkøb). Lægen kan udskrive antibiotika, som oftest penicillin.

Hvis der er meget stærke smerter, kan lægen lave et lille snit i trommehinden for at få betændelsen ud. Dette kan hos børn under 1 år ofte gøres uden bedøvelse, mens det hos større børn eller voksne kan være nødvendigt med kortvarig fuld narkose. Trommehinden heler af sig selv i løbet af et par uger.

Forløb og komplikationer


Ubehandlet går sygdommen som regel over af sig selv. Der er dog en lille risiko for, at betændelsen kan sprede sig til de strukturer, der ligger i umiddelbar relation til mellemøret. Der kan således opstå betændelse i kranieknogle, hjernehindebetændelse (meningitis), dannelse af byld under hjernehinderne eller i selve hjernen , lammelse af ansigtsmusklerne (facialis parese), betændelse i indre øre (Labyrintitis).

Forebyggelse af mellemørebetændelse


Hos børn, der gang på gang får mellemørebetændelse, kan man lægge et dræn i øret (en lille åben ventil i trommehinden). Man kan også vælge at fjerne polypper, men det er usikkert, hvor stor effekt, der er af et sådant indgreb. Da børn ofte smittes i daginstitutioner, kan det være en fordel at flytte barnet til f.eks. en dagpleje, hvor der er færre børn og dermed mindre smitterisiko.

Denne artikel er opdateret på Sundhedsguiden d. 08.08.07