Definition og årsager til akut nyrebækkenbetændelse
Nyrebækkenet er første del af de fraførende urinveje, som leder nydannet urin fra nyrerne til blæren og ligger i tæt relation til nyren.
Nyrebækkenbetændelse skyldes infektion med bakterier, som næsten altid er vandret fra huden omkring urinrøret, igennem blæren og urinlederne til nyrerne.
Selve nyren kan inficeres i forskellig grad, men som regel holder infektionen sig primært til nyrebækkenet. Uanset infektionens udbredelse er der sjældent påvirkning af nyrefunktionen.
Grundet smittevejen ses nyrebækkenbetændelse ofte sammen med eller efter en blærebetændelse. Det er hyppigst kvinder, der rammes, fordi de har kortere urinrør end mænd og derved kortere afstand fra huden til blæren, hvor bakterierne kan formere sig.
Det er typisk bakterier fra endetarmen (såkaldte coli-bakterier), der aflejres på huden og forårsager urinvejsinfektionerne.
Infektionen ses hyppigere hos personer, der har blokeret urinafløb, idet bakterierne ikke skylles ud og kan formere sig i den stillestående urin. Det gælder f.eks. folk med blokerende nyresten , eller forsnævring af urinleder eller urinrør, enten medfødt eller i form af en tumor i blæren eller forstørret prostata hos mænd.
Symptomer på akut nyrebækkenbetændelse
Nyrebækkenbetændelse viser sig hyppigst som pludseligt opståede smerter i siden (flanken) eller siden af ryggen, svarende til nyrernes placering. Smerterne kan stråle ned på forsiden mod lysken (langs urinlederen).
Infektionen kan være ensidig eller dobbeltsidig, men smerten er ofte værst i den ene side. Der kan hurtigt opstå kulderystelser og utilpashed på grund af høj feber, ofte 39-40 grader.
Der kan være kvalme og opkastninger. Smertefulde, hyppige vandladninger er almindeligt under eller forud for sygdommen (tegn på blærebetændelse), og urinen kan være mørk eller grumset.
Forholdsregler og diagnose på akut nyrebækkenbetændelse
Ved mistanke om nyrebækkenbetændelse bør man kontakte egen læge eller vagtlæge.
Diagnosen stilles ved symptomerne, ømhed over nyrerne ved lægeundersøgelsen og påvisning af bakterier i urinen. Er symptomerne voldsomme, vil man også undersøge for spredning af bakterier til blodet med en blodprøve.
Har man haft nyrebækkenbetændelse en eller flere gange før, bør man få urinvejene undersøgt. Som nævnt kan afløbshindringer med mere føre til gentagne infektioner, og et kirurgisk indgreb kan i så fald være påkrævet.
Børn, der får sygdommen skal altid undersøges grundigt (se Urinvejsinfektioner hos børn).
Behandling af akut nyrebækkenbetændelse
Infektionen behandles med antibiotika, og symptomerne bedres over et par dage, hvis det rigtige præparat er valgt. Urinen sendes til dyrkning for at identificere, hvilken type bakterie, der er tale om. Svaret kommer efter et par dage, og man kan opleve, at typen af antibiotika må ændres.
Forebyggelse af akut nyrebækkenbetændelse
Kvinder med tendens til urinvejsinfektion (blærebetændelse) kan selv forebygge sygdommen. God personlig hygiejne kan mindske mængden af tarmbakterier på huden og dermed nedsætte risikoen for infektion i urinvejene.
Vandladning efter samleje kan skylle bakterier modtaget fra partneren ud af urinrøret.
Forløb og komplikationer på akut nyrebækkenbetændelse
Før man havde antibiotika, var infektionen livstruende, men i dag kureres man fuldstændigt i langt de fleste tilfælde.
Ved gentagne tilfælde af akut nyrebækkenbetændelse kan nyrerne tage skade med nedsat nyrefunktion til følge, men dette ses kun, hvis der er anden sygdom i urinvejene. Nyreskader ses hyppigere efter mange års symptomløse infektioner, kaldet kronisk nyrebækkenbetændelse.
Hos små børn, ældre og personer med svækket immunforsvar kan infektionen spredes til blodet og give blodforgiftning.