Alexanderteknik tema

Alexanderteknikken går ud på at lære, at bruge kroppen rigtigt. De fleste mennesker har en række ubevidste dårlige vaner i måden at bruge kroppen på, som man måske ikke har lagt mærke til i sit daglige liv.

F.M. Alexanderteknik er en teknik, der hjælper én til at forbedre sin motorik ved at neutralisere eller hæmme en automatisk vanemæssig respons på en impuls og i stedet vælge en bevidst ønsket reaktion.

Formålet med teknikken er, at opbygge et dynamisk forhold mellem hoved, nakke og rygsøjle, som er den primære kontrol. Gennem Alexanderteknik lærer man, at koordinere og integrere de motoriske handlinger for at opnå et bedre bevægelsesmønster.

Forkert brug af kroppen kan medføre sygdom eller dårligt helbred både fysisk og psykisk. Vitale dele kan blive nedslidte eller trætte, når kroppen gentagne gange bruges forkert, f.eks. gennem dårlige vaner kombineret med belastende arbejde, ubekvemme arbejdsstillinger og gentagne bevægelser.

Hvordan foregår Alexanderteknik undervisning?

Alexanderteknik foregår som undervisning, hvor man lærer at bruge kroppen på en hensigtsmæssig måde. Som elev bliver man inddraget aktivt i processen, og der stilles krav om, at man er opmærksom.

En lærer i Alexanderteknik guider med hænder og ord, mens man står, sidder, ligger og bevæger sig. Her arbejder man på at frigøre spændinger samt at organisere kroppen, så bevægelserne fungere ubesværet. På denne måde får man mulighed for at blive bevidst om de vaner, der gør, at man bruger kroppen rigtigt eller forkert.

Undervisning i Alexanderteknikken er forebyggende, og hjælper bl.a. en til at blive mere effektiv og ubesværet i éns daglige virke. Har man allerede symptomer som er tegn på dårlig kropsbrug, har teknikken vist sig at have en meget positiv virkning på de fleste problemer.

Hvad kan behandles med Alexanderteknik?

Alexanderteknik kan anvendes af alle, der har fysiske, kroniske eller hyppigt tilbagevendende problemer som f.eks.:

  • stress
  • rygsmerter/lændesmerter
  • hovedpine
  • musearm
  • tinnitus
  • træthed
  • kroniske spændinger
  • ledproblemer
  • diskusprolaps
  • karpaltunnelsyndrom
  • Parkinsonssyg

Har man haft en skade, kan man godt have kompenseret i andre dele af kroppen, fordi man har skånet det skadede område. Dertil har forskning påvist, at have en positiv effekt på dem der sidder ved en skærm dagen lang, dem der laver mange gentagne bevægelser, dem med hårdt fysisk arbejde, og dem der kræver et højt niveau af præcision som f.eks. kirurg.

Artikler

artikel

Børns udviklingsstadier

Børns udviklingsstadier dækker over, hvilke ting et barn skal kunne på fors...

Redaktionen 09/12/2007
artikel

Bechterews sygdom (Spondylitis Anchylopoietica, Morbus Bechterew)

Bechterews sygdom er en betændelsestilstand, der især rammer rygraden samt ...

Redaktionen 18/10/2006
artikel

Berigede fødevarer – for eller imod?

Berigede fødevarer er almindelige fødevarer, der er tilsat ekstra vitaminer...

Redaktionen 04/02/2005
kategori

Lunger og lungesygdom

De 2 mest almindelige og meget alvorlige lungesygdomme i Danmark er lungekr...

Redaktionen 16/12/2005
artikel

Kroppens stofskifte

Mange mennesker lider af for høje kolesterol- og fedtværdier. Da fedt og ko...

Redaktionen 20/01/2009
artikel

Almene tarmsygdomme

Læs om almene tarmsygdomme. Bughindebetændelse der er en betændelsestilstan...

Redaktionen 20/01/2009
artikel

Sklerodermi

Sklerodermi er en autoimmun sygdom, som findes i forskellige former, hvor d...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Skulderøvelser

Øvelserne er for dig, der er stiv, øm og svag i skuldre og overarme. Hvis d...

Redaktionen 11/04/2008
artikel

Støvlunger (Pneumokoniose, Asbestose)

Definition og årsagerStøvlunger er en fællesbetegnelse for forskellige tils...

Redaktionen 28/08/2007