Alexanderteknik kategori

Alexanderteknikken går ud på at lære, at bruge kroppen rigtigt. De fleste mennesker har en række ubevidste dårlige vaner i måden at bruge kroppen på, som man måske ikke har lagt mærke til i sit daglige liv.

F.M. Alexanderteknik er en teknik, der hjælper én til at forbedre sin motorik ved at neutralisere eller hæmme en automatisk vanemæssig respons på en impuls og i stedet vælge en bevidst ønsket reaktion.

Formålet med teknikken er, at opbygge et dynamisk forhold mellem hoved, nakke og rygsøjle, som er den primære kontrol. Gennem Alexanderteknik lærer man, at koordinere og integrere de motoriske handlinger for at opnå et bedre bevægelsesmønster.

Forkert brug af kroppen kan medføre sygdom eller dårligt helbred både fysisk og psykisk. Vitale dele kan blive nedslidte eller trætte, når kroppen gentagne gange bruges forkert, f.eks. gennem dårlige vaner kombineret med belastende arbejde, ubekvemme arbejdsstillinger og gentagne bevægelser.

Hvordan foregår Alexanderteknik undervisning?

Alexanderteknik foregår som undervisning, hvor man lærer at bruge kroppen på en hensigtsmæssig måde. Som elev bliver man inddraget aktivt i processen, og der stilles krav om, at man er opmærksom.

En lærer i Alexanderteknik guider med hænder og ord, mens man står, sidder, ligger og bevæger sig. Her arbejder man på at frigøre spændinger samt at organisere kroppen, så bevægelserne fungere ubesværet. På denne måde får man mulighed for at blive bevidst om de vaner, der gør, at man bruger kroppen rigtigt eller forkert.

Undervisning i Alexanderteknikken er forebyggende, og hjælper bl.a. en til at blive mere effektiv og ubesværet i éns daglige virke. Har man allerede symptomer som er tegn på dårlig kropsbrug, har teknikken vist sig at have en meget positiv virkning på de fleste problemer.

Hvad kan behandles med Alexanderteknik?

Alexanderteknik kan anvendes af alle, der har fysiske, kroniske eller hyppigt tilbagevendende problemer som f.eks.:

  • stress
  • rygsmerter/lændesmerter
  • hovedpine
  • musearm
  • tinnitus
  • træthed
  • kroniske spændinger
  • ledproblemer
  • diskusprolaps
  • karpaltunnelsyndrom
  • Parkinsonssyg

Har man haft en skade, kan man godt have kompenseret i andre dele af kroppen, fordi man har skånet det skadede område. Dertil har forskning påvist, at have en positiv effekt på dem der sidder ved en skærm dagen lang, dem der laver mange gentagne bevægelser, dem med hårdt fysisk arbejde, og dem der kræver et højt niveau af præcision som f.eks. kirurg.