Definition og årsager
Allergisk alveolitis er en betændelsestilstand i lungernes alveoler (luftsækkene), som er den anatomiske struktur i kroppen, hvor der sker optagelse af ilt og afgivelse af kuldioxid ved vejrtrækning.
Sygdommen opstår hos nogle personer, som udsættes for støv fra fugleafføring, organiske partikler, kemikalier eller gammelt korn og hø. Sidstnævnte sker oftest som en reaktion på, at der findes svampesporer i materialet og opstår typisk hos landmænd. Dette har givet betegnelsen "farmers lung".
Ved indånding udløses en allergisk reaktion fra kroppens immunsforsvar. Dette medfører, at der opstår hævelse og inflammation i lungevævet. Dette fortykker luftsækkene og de små luftrørsgrene, hvilket giver vejrtrækningsbesvær.
Ikke alle, som udsættes for partiklerne, vil udvikle allergisk alveolitis. Visse personer er dog meget modtagelige og kan risikere at få en kraftig allergisk reaktion, som pludselig sætter ind.
Symptomer på allergisk alveolitis
Sygdommen opstår som regel med et influenzalignende billede og kan starte i løbet af 4-8 timer. De hyppigste symptomer er:
- Almen sygdomsfornemmelse.
- Feber.
- Kulderystelser.
- Tør hoste og hvæsende vejrtrækning.
- Vejrtrækningsbesvær hos nogle.
Symptomerne er meget afhængige af, hvor lang tid man udsættes for det stof, som medfører den allergiske reaktion.
Hvis man fjerner den udløsende årsag, vil der som regel ske bedring hurtigt, og symptomerne klinger af efter ca. 48 timer. Fortsætter man derimod med at blive udsat (eksempelvis i en arbejdssituation), kan der opstå kroniske fordringer i lungerne (se under komplikationer).
Forholdsregler og diagnose
Oplever man tilbagevendende symptomer på åndenød og hoste, bør man søge læge. I samarbejde med lægen kan man prøve at undersøge, om man regelmæssigt kommer i kontakt med stoffer, som kan forårsage allergisk alveolitis.
Lægen vil stille diagnosen ved at undersøge lungerne med et røntgenbillede og en undersøgelse af lungefunktionen. Desuden bliver der taget en blodprøve, som undersøger antistoffer mod det stof, der forårsager sygdommen (allergenet).
Behandling af allergisk alveolitis
Først og fremmest skal man undgå at blive udsat for det stof, som fremkalder den allergiske reaktion. Ved påvist allergisk alveolitis kan lægen vælge at dæmpe den inflammatoriske reaktion ved hjælp af et binyrebarkhormonpræparat (steroid). Luftvejene kan udvides ved hjælp af bronkieudvidende inhalationsmidler (beta2-agonister). Er situationen blevet kronisk, kan man ligeledes give ilttilskud i hjemmet, hvilket dog kan være en besværlig affære for personen at lære at leve med.
Forløb og komplikationer
Ved fortsat udsættelse for et stof, som medfører allergisk reaktion, kan der opstå kroniske lungeforandringer. Symptomerne vil ved kronisk allergisk alveolitis være:
- Hoste.
- Forværring af vejrtrækningsproblemer.
- Appetitnedsættelse og vægttab.
- I værste fald kan der i sidste ende opstå livstruende åndedrætsbesvær og hjertesvigt , da hjertet skal pumpe meget for at få blod rundt i de syge lunger.
Forebyggelse af allergisk alveolitis
Sygdommen kan forebygges ved at undgå at blive udsat for stoffet, som fremkalder den allergiske reaktion. Arbejder man med potentielt allergifremkaldende stoffer, bør man bære maske.
For at undgå at tilstanden bliver kronisk, må man overveje at blive omskolet til en anden jobfunktion, hvor man undgår allergenet.