Definition og årsager
Allergisk purpura er den mest almindelige form for systemisk vaskulit i barndommen. Vaskulit er en inflammation, dvs. betændelsesreaktion, i væggen af blodårerne. Ved allergisk purpura skyldes inflammationen aflejringer af forskellige af immunsystemets komponenter (antistoffer mm.) i karvæggen i kroppens mindste kar (kapillærer, arterioler og venoler).
Allergisk purpura forårsager karakteristisk hududslæt, og mange har desuden symptomer fra led, mavetarmkanal og nyrer. Den ses oftest i 2-8 års alderen og er hyppigere hos drenge end piger. Årsagen til allergisk purpura er ukendt, men den kan ses i efterforløbet af en virusinfektion.
Symptomer på allergisk purpura
- Hudsymptomer: På huden opstår der et rødviolet udslæt (purpura). Lokalisationen er bestemt af tyngdekraften, således at udslettet oftest findes på benene, balderne og albueregion hos den oppegående person. Udslettet er hævet over den normale hud og kan føles ved berøring. Størrelsen af udslættets elementer varierer fra få millimeter til flere centimeter.
- Ledsymptomer (artrit): En stor del af børnene (60-80%) har symptomer fra et eller flere led i form af rødme, hævelse og/eller smerter. Oftest er der symptomer fra knæ- og/eller ankelled, men også fra hånd- og albueled.
- Mave-tarm-symptomer: Mange (75%) har gener i form af mavesmerter, kvalme og opkastning. Sjældent ses blødning fra endetarmen og/eller invagination (en speciel form for tarmslyng), der begynder som kraftige turevise mavesmerter.
- Nyresymptomer: Halvdelen af børnene udvikler nyresymptomer. Hyppigst er blod i urinen (hæmaturi). Sjældnere ses proteintab gennem urinen (proteinuri), der i udtalte tilfælde kan ses ved, at urinen skummer.
- Almene symptomer: Nogle børn vil særligt i begyndelsen have feber, men sjældent høj (under 38,5°), og føle sig skidt tilpas.
Forholdsregeler og diagnose
Hvis ovenstående symptomer udvikles, bør barnet vurderes af en læge. I første omgang bør patienten ses af egen læge, som dernæst ofte vil henvise til den lokale børneafdeling. Ved symptomer på invagination bør man straks søge læge, da dette er en potentielt livstruende tilstand.
Diagnosen stilles primært på sygehistorie og fund ved lægens undersøgelse. I blodprøver kan man måle forskellige komponenter i immunforsvaret (forskellige antistoffer, hvide blodlegemer, blodplader og såkaldt sænkningsreaktion), der kan støtte diagnosen. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at undersøge en hudprøve (biopsi) i mikroskop for at stille diagnosen.
Behandling af allergisk purpura
- Feber og ledsymptomer går ofte over af sig selv og kan behandles med f.eks. paracetamol (findes f.eks. i Panodil, Pamol og Pinex).
- Svære mavesmerter behandles med binyrebarkhormon. Der er ofte dramatisk god effekt. Der gives høj dosis behandling i en uge, hvorefter der trappes ud.
- Nyresymptomerne kan forsøges behandlet med binyrebarkhormon og evt. azathioprin (kemoterapi). Begge hæmmer immunreaktionen, men effekten på nyresymptomerne er omdiskuteret.
Forløb og komplikationer
- Prognosen er meget god. Lang størstedelen af patienterne kommer sig spontant indenfor ca. en måned. Tilbagefald kan dog ses indenfor de første 2 år.
- Invagination (en særlig form for tarmslyng) er sjældent, men alvorligt, og kan i værste fald medføre døden.
- Hos nogle med nyrepåvirkning udvikles denne til glomerulonefritis , og få af disse udvikler nyresvigt .