Generelt om vorter
Almindelige vorter er den hyppigste virussygdom i huden. Udforskning af disse virus hæmmes af, at det ikke har været muligt at dyrke virus.
Inden for de sidste 10 år har nye teknikker gjort det muligt at bestemme/beskrive virus fra vortevæv. Der er påvist mere end 100 forskellige vortevirus, og tallet stiger støt. Virusundersøgelserne tyder på, at flere nært beslægtede virus kan fremkalde samme kliniske vortetype, for eksempel fingervorter.
Blandt skolebørn er forekomsten af almindelige vorter 10-15%. Sygdommen er sjælden hos spæde og småbørn, men der ses en kraftig stigning efter skolealderens begyndelse som når et maksimum i 12-16 års alderen. Herefter falder forekomsten atter hurtigt til 20 års alderen.
Vorter smitter ved direkte og inddirekte kontakt
Almindelige vorter smitter formentlig både ved direkte og indirekte kontakt, gennem småsprækker i huden.
Efter et par måneder ændrer virus hudens vækst, hvorved der fremkommer en vorte. Virus formeres i vortens hudceller, og det kan herfra smitte andre hudområder på personen selv eller andre.
Almindelige vorter er især lokaliseret til hænder og fodsåler. Dette er sikkert betinget af smittemåden, men det kan også skyldes, at huden i disse områder er særlig modtagelig for vortevirus.
Beskyt dig mod smitte med badesko
Det er således påfaldende, at patienter, som har eksem uden for hænderne og samtidig fingervorter, sjældent får vorter i eksemet.
En dansk undersøgelser har vist, at fællesbadning giver større risiko for smitte med fodvorter end dans og gymnastik med barer fødder.
En anden undersøgelse har vist, at brugen af badesko under fællesbadning halvere risikoen for at blive smittet med fodvorter. På baggrund af disse og andre undersøgelser kan man konkludere:
- Fugtigt miljø, opblødning af hunde og småtraumer øger risikoen for smitte.
- Badesko nedsætter risikoen for at blive smittet.
- Badesko eller en hinde af kollodium eller neglelak over vorterne nedsætter risikoen for at smitte andre.
Alle som behandler vorter, ved at vorterne kan forsvinde uden behandling. Detaljeret viden om forløbet har vi imidlertid ikke. Den bedste undersøge er foretaget af Masing & Epstein, som fulgte 1000 institutionsbragte børn ubehandlet i 2 år. Ved undersøgelsens start var 17% inficerede og ved dens afslutning 25%. Forløbet fremgår af tabel.
Fingervorter er let genkendelige som 2-7 mm store faste knopper med en ru overfalde.
Symptomer på vorter
Ved beskæring fremkaldes blødning fra vortens overflader.
Vorterne fremkommer enkeltvis eller i små grupper, ofte på tryksteder. Hos neglebidere ses undertiden en bræmme af vortevæv langs neglevoldene.
Fodvorter fremkommer typisk på fodens trædepuder eller på eller imellem tæerne.
Behandling af vorter
I fodsålen forhindrer fodtrykket vorten i at bule ud fra overflade, men den går til gengæld 4-5 mm under overfladen. Den fremtræder som en rund, velafgrænset fortykkelse, ofte med punktblødninger. Dette adskiller vorten fra ligtornen.
Ved beskæring adskilles de to tilstande let, idet ligtornens diameter bliver mindre mens vortens bliver større jo dybere beskæringen foretages.
Vortebehandling er ofte langvarig, tidskrævende og undertiden smertefuld. Der findes ingen vortebehandling, som er velegnet til alle situationer. Behandlingsvalget afhænger af patientens alder, vorternes antal og lokalisation og især af de gener vorterne fremkalder.
Behandling med salicyl-lak
Hos børn bør ubehaget ved behandlingen afvejes overfor den gode chance for spontan helbredelse. Hvis børnene ikke har gener af vorterne kan man nøjes med at nedsætte smitterisikoen, som er størst ved fællesbad.
Ved at lakere vorterne på hænder og fødder, nedsættes afstødningen af virusinficerede hudceller. Mange vorter kan behandles med salicyl-lak.
Behandlingspricippet findes i mange udgaver, men effekten har vist sig at være ens ide sammenlignende undersøgelser, som er lavet. I ca. 80% af tilfældene er vorterne svundet i løbet af tre måneders behandling (tabel 2).
I Danmark forhandles i øjeblikket Vortex®, Vortex 27® og Verucid®.
Midlet smøres på vorten (undgå omgivende hud) efter nedfilling eller beskæring 1-2 gange pr. uge. Finger- og fodvorter kan behandles med kreosol-salicylsalve i henhold til nedenstående:
- Vorten omsluttes af en selvklæbende filtring så tæt på vortens diameter som muligt.
- Filtringen fyldes med salve.
- Den salvefyldte filtring dækkes at et stykke tyndt plastic, der skal gå godt 1 cm uden for filtringens rand.
- Filtringen dækkes derefter af en plasterforbinding, der skal være så tæt og kraftig, at den kan ligge intakt i mindst 1/2-1 uge.
Når forbindingen skiftes, kan man nemt fjerne de fortykkelser der dækker vorten. Derefter gentages behandlingen hver eller hver anden uge. En stor del af vorterne svinder ved behandlingen i løbet af 1-2 måneder.
Der findes også i håndkøb andre produkter man kan smøre på vorterne, bla. et produkt, som bygger på myresyre.
Frysebehandling
Større børn og voksne, som følger et behandlingsbehov, kan i reglen acceptere mere smertefulde procedure som frysning og afskæring. Frysebehandling er især velegnet til hænderne. Frysebehandling af fodvorter er vanskeligere.
Da vortens overflade er i niveau med huden kræves en dybere frysning, hvilket vil medføre frysning af rask hud med risiko for ømme fryseblærer til følge. Vorterne fryses med 2-3 ugers interval, hvilket medfører helbredelse af ca. 80% af vorterne i løbet af 3 uger.
- Afskæring og el-behandling er især velegnet til få vorter og hvor patienten ønsker behandling afsluttet ved en konsultation. Fordelen bør afvejes med risikoen for ny infektion og arvævsdannelse.
- Arvævsdannelse tiltager med vortens størrelse og kan især på fødderne give generende ømhed ved gang.
- Man kan i håndkøb nu købe frysebehandling til hjemmebrug.
- Der findes også andre behandlingsmuligheder, som kan fåes i håndkøb bla. på apoteket og i Mattas.
Konklusioner om almindelige vorter
- Vorter skyldes smitte med et virus, som kun smitter mennesker.
- I vorten fabrikeres hver eneste dag i tusindvis af virus, som frigøres til omgivelserne sammen med afstødte hudceller. Man smittes ved berøring af vorten eller via de virusholdige afstødte hudceller. Blodet smitter ikke.
- Hvis der er små skader i huden eller hvis huden opblødes af vand, smittes den lettere. Det er i reglen ikke muligt at udpege smittekilde, fordi der kan går fra 1 til 20 måneder fra man er smittet til vorten vokser frem.
- Kroppen forsvarer sig mod virusinfektioner ved at danne antistoffer mod det indtrængende virus. Mens kroppen hurtigt danner antistoffer mod det virus, der giver influenza, sker det meget langsommere, når det gælder vortevirus. Derfor varer vortesygdommen meget længere end influenza.
- Hvis man undlader at behandle vorterne, vil de svinde, når kroppen har lavet antistoffer. Hos børn vil ca. halvdelen have helbredt sig selv i løbet af et år og i løbet af 2 års varighed, er to ud af tre helbredte. Hos voksne varer sygdommen længer end hos børn, ofte mange år.
- Hvis man vælger at lade kroppen kurere sygdommen, kan man nedsætte smitten til sig selv og andre ved at holde vorten dækket med for eksempel neglelak. Man kan også anvende et vortemiddel som størkner efter påsmøring (Vortex, Verrucid). De midler, som står nævnt i ( ), hæmmer også væksten af vorten.
- Vortebehandling er langsom og tidskrævende. Der findes ingen vortebehandling, som er velegnet til alle situationer. Behandlingsvalget afhænger af personens alder, af vorternes antal og af hvor de sidder på huden, men også af de gener, som vorterne fremkalder.