For at få en god begyndelse anbefaler Sundhedsstyrelsen, at amningen påbegyndes lige efter fødslen. Læg barnet hud-mod-hud på dit bryst, og lad barnet selv søge efter brystet og tage fat, når det er klar til det. Hvis amningen ikke lykkes i de første timer efter fødslen, så vent lidt og start forfra med at lægge barnet tæt ind til dig hud-mod-hud på et senere tidspunkt.
Derfor er amning så godt
Først og fremmest giver modermælken dit barn den næring og energi, som det har brug for. Sammensætningen af næringsstoffer en helt tilpasset barnets behov, og de fleste børn trives fint udelukkende med modermælk i de første 6 måneder. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også amning af alle børn i 6 måneder, hvis det er muligt. Desuden kan amning give en dejlig og tæt kontakt med barnet, som både er vigtig for at du og barnet lærer hinanden at kende, og for at barnet udvikler tryghed overfor dig.
Amning mod sygdomme
I modermælken findes antistoffer, som beskytter dit barn mod sygdomme. Hvis du udsættes for en infektion, gør dit barn det også. Du vil hurtigt danne antistoffer mod infektionen, som udskilles i mælken og derved føres videre til barnet. Der er desuden påvist en lavere sygelighed hos børn, der bliver ammet.
Amning mod allergi
En kost, der i de første måneder udelukkende består af modermælk, vil beskytte dit barn mod allergi overfor almindelig mælk (komælk) Amning kan dog ikke forhindre udviklingen af andre typer af allergier, når barnet bliver ældre.
Amning og livsstil
Modermælken vil naturligt påvirkes af det, du spiser og drikker samt af den evt. medicin, du tager eller det miljø, du befinder dig i. Skadelige stoffer i noget medicin, alkohol og cigaretter overføres nemlig til mælken og dermed også til dit barn, som er meget mere følsom overfor disse stoffer, end en voksen er. Derfor bør du tænke over, hvad du indtager, mens du ammer. Spørg evt. din læge til råds ang. medicin, og undgå så vidt muligt både rygning, passiv rygning og alkohol i de måneder, du ammer.
Du kan udmærket spise en almindelig, varieret kost, men pas på med stærke og skrappe fødevarer, da det kan give uro eller tynd mave hos barnet. Barnet kan også reagere på andre fødevarer, så du må prøve dig lidt frem. Husk, at der også kan være andre årsager til uro hos barnet, så undersøg, om der skulle være noget andet i vejen, inden du udelukker bestemte fødevarer fra din kost.
Hvis du er i tvivl, om din kost er varieret nok, vil det være en god idé at supplere med vitamin- og mineraltablet, mens du ammer. Med hensyn til væske, så vil det ikke øge din mælkeproduktion at drikke ekstra - det sker udelukkende ved, at barnet dier.
Amning - hvor ofte?
Det er forskelligt fra barn til barn, hvor mange måltider, der er nødvendige. Det mest almindelige er dog minimum 8 måltider i døgnet. Med tiden finder barnet sin egen rytme for, hvornår det har brug for at spise, men dette ændres også løbende gennem hele ammeperioden. Indstil dig på, at barnets behov for og lyst til at spise kan være meget uregelmæssig. Til gengæld kan du så glæde dig over, at du altid har mælken klar til brug - tilberedt og i den rette temperatur.
Det er vigtigt, at barnet dier ved skiftevis højre og venstre bryst. Herved stimuleres begge bryster til mælkeproduktion. Det er helt fint at lade barnet styre, hvornår det er sulten og vil spise samt hvor længe, det har brug for at die. Undlad at skifte bryst for hurtigt, men tilbyd barnet det samme bryst flere gange, da den fedeste og mest næringsrige mælk frigives sidst i måltidet i hvert bryst. Ved at lade barnet "tømme" et bryst, inden det lægges til det andet bryst, får det således den mælk, som mætter bedst.
Du behøver ikke at spekulere på, om der vil være mælk nok til næste amning: Størstedelen af mælkemængden gendannes lige efter barnets sidste måltid, og jo mere barnet spiser jo mere mælk dannes der. I perioder hvor barnet vokser, vil det have brug for at spise mere, og så vil mælkeproduktionen automatisk stige.
Når barnet i de første måneder udelukkende får modermælk, kan der gå op til 5-7 dage mellem barnets afføringer. Hos nogle børn kan der gå endnu længere. Regelmæssigt våde bleer er dog en indikator for, at dit barn får mælk nok.
For lidt mælk
Kvinder, der stopper med at amme i løbet af de første måneder, fortæller oftest, at årsagen er for lidt mælk. At der ikke er mælk nok til at mætte barnet, kan skyldes barnets sutteteknik. Mælkemængden reguleres nemlig af barnets sutten, og hvis barnet ikke har ordentligt fat, eller bliver afbrudt i måltidet, kan det resultere i en utilstrækkelig mælkeproduktion. Det er også vigtigt for hele ammesituationen, at du har det godt, ikke er stresset eller sidder dårligt, mens du ammer. Du kan altid spørge sundhedsplejersken til råds, hvis du ikke synes, at amningen forløber helt så godt, som den kunne.
Ammeproblemer
Hvis barnet kun dier yderst på brystvorten og ikke har godt fat inde på brystet, kan det både resultere i ømme brystvorter, spændte bryster og en mindre mælkeproduktion.
Sutteteknik
En god sutteteknik er afgørende for en god amning. Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende: Barnet skal ligge mave mod mave med hovedet lidt bagoverbøjet, så næsen er fri. Når barnets søgerefleks er udløst, og det er klar til at die, føres barnet ind til brystet. Barnets mund skal være vidt åben, tungen skudt frem, og underlæben krænget ud og ned, det sikrer, at barnet får godt fat.
Ømme brystvorter
Hvis barnet ikke har godt nok fat om brystet, vil det die forkert og det kan give dig ømme, smertende og revnede brystvorter. Prøv evt. den indledende metode med at "starte forfra" ved at lade barnet ligge på din mave hud-mod-hud, så det får mulighed for selv at finde vejen til brystet.
At holde brystvorterne rene og tørre og bade dagligt uden at bruge sæbe eller creme er bedst for at modvirke ømme brystvorter. Tætte ammeindlæg eller ammeindlæg med plastik bør også undgås.
Vedvarende smerter i brystet eller ømme, røde og skinnende brystvorter kan være tegn på en svampeinfektion. Hvide belægninger i barnets mund (trøske) er yderligere tegn på svamp. Tal med sundhedsplejersken eller din praktiserende læge, hvis du har mistanke om svamp. Hvis barnet ikke selv slipper brystvorten efter amning, kan du undgå hårde træk i brystvorten ved at stikke en finger ind i barnets mundvig og udligne undertrykket.
Vedvarende smerter i brystet eller ømme, røde og skinnende brystvorter kan være tegn på en svampeinfektion. Hvide belægninger i barnets mund (trøske) er yderligere tegn på svamp. Tal med sundhedsplejersken eller din praktiserende læge, hvis du har mistanke om svamp. Hvis barnet ikke selv slipper brystvorten efter amning, kan du undgå hårde træk i brystvorten ved at stikke en finger ind i barnets mundvig og udligne undertrykket.
Brystspænding
Hvis dit bryst er spændt, kan det hjælpe at malke lidt mælk ud, før barnet lægges til. Brystspænding er normalt, især i forbindelse med, at amningen etableres. Hvis spændingerne imidlertid bliver meget smertefulde, og mælken ikke kan få afløb, kan det udvikle sig til brystbetændelse.
Forsvinder brystspændingen ikke, når barnet spiser, kan du prøve at massere de spændte områder eller nænsomt malke noget af mælken ud, enten ved håndkraft eller med en elektrisk brystpumpe, som kan købes eller lejes. Spørg din sundhedsplejerske til råds. Brystspænding kan forebygges ved at sørge for, at barnet dier nok af brystet og skifte ammestilling, så barnet sutter på forskellige møde på brystet. Fortsæt med at amme, selv om du evt. får feber af mælkespændingen.
Ammestillinger
Ammestunderne skal være rare og trygge både for barnet og dig selv. Sørg for, at du sidder behageligt, og prøv gerne om du også kan hvile dig lidt, mens du ammer. Prøv forskellige stillinger, forskellige opsætninger med puder under armene eller lænden, en skammel under fødderne eller prøv at amme liggende. Hvis du ammer liggende, kan puder under hovedet og under barnet være en god idé. Læg barnet tæt ind til dig, men uden at du tvinger eller presser barnet ind til brystet. Sørg for, at barnets hoved ikke er drejet i forhold til dets krop, da det kan gøre det svært for barnet at synke.
Natamning
De fleste nyfødte og spædbørn har brug for at die om natten, og da mælkeproduktionen også sker om natten, behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt der vil være mælk nok til næste dag. Hvis du giver barnet modermælkserstatning om natten i stedet for at amme, kan du risikere, at mælkemængden nedsættes, og at det går ud over amningen om dagen.
Ved natamning er det en god idé at være stille og at aktivere barnet så lidt som muligt, så I begge hurtigt kan falde i søvn igen. Når barnet er omkring 6 måneder, vil hyppig natamning kunne tage appetitten fra barnet, og dermed give barnet mindre lyst til at spise skemad næste morgen og formiddag.
For meget mælk
Hvis du producerer mere mælk, end dit barn kan nå at spise, kan du risikere at få hårde, ømme knuder i brystet pga. den overskydende mælk. Dette kan undgås ved at malke den sidste mælk ud, når barnet har fået nok at spise. Mælken kan fryses ned og bruges senere. Hvis du ikke får de ømme knuder, skal du blot lade tiden gå, så vil mælkemængden efterhånden tilpasse sig barnets behov.
Tips om god hygiejne ved udmalkning
- Vask hænder og bryst omhyggeligt og anvend hænderne eller et rengjort malkeredskab, enten håndmalker eller maskine.
- Hvis du håndmalker, kan det ske direkte ned i flasken.
- Hvis du bruger malkemaskine, kan du hælde mælken over i flasken eller i rene plasticposer.
- Mælken skal afkøles i en skål med koldt vand straks efter udmalkningen.
- Mælken kan opbevares 72 timer i køleskab ved 5° C.
- Hvis du fryser mælken, skal der anvendes en rigtig dybfryser, som fryser -18° C, og mælken kan gemmes i 3 måneder. Husk at skrive dato på inden du gemmer.
- Når mælken skal bruges, opvarmes den til spisetemperatur (ca. 37° C) enten i vandbad eller i mikrobølgeovn.
- Det gælder både for frisk og frossen mælk, at opvarmning kan ske i mikrobølgeovn.
- Du skal dog være meget opmærksom på temperaturen, uanset hvordan modermælken opvarmes. Hvis mælken bliver over 60° C, ødelægges en stor del af antistofferne.
- Hvis du bruger mikrobølgeovn, kan der være stor forskel på temperaturen i toppen og bunden af sutteflasken. Det er derfor vigtigt at ryste flasken et par gange og checke temperaturen. Hvis mælken føles varm på håndleddet, er den mere end 37° C varm.
- Optøning kan ske i køleskab, vandbad eller mikrobølgeovn efter samme regler som opvarmning.
Amning og prævention
Mange tror, at amning beskytter 100% mod graviditet. Det gælder for nogle kvinder, at hyppig amning kan udsætte ægløsningen, men du kan ikke være sikker på, om dette også vil gælde dig. Derfor er beskyttelse nødvendig, hvis I ikke ønsker en ny graviditet. P-piller med højt indhold af østrogen kan hæmme mælkeproduktionen, mens lavøstrogene p-piller ikke har nogen indflydelse på mængden af mælk. Kondom, pessar, spiral eller andre former for prævention kan også anvendes. Tal evt. med lægen om, hvilken præventionsform, der passer bedst til jer.
Mad 4-6 måneder
De fleste børn vokser og trives fint med modermælk indtil 6 måneders alderen. Nogle børn har imidlertid brug for anden mad end mælk tidligere, så vær opmærksom på barnets signaler, og spørg sundhedsplejersken til råds om, hvornår og hvordan I kan begynde at give barnet anden mad.