Amningsproblemer Artikel

Allerede inden fødslen vil jordemoderen give råd og vejledning om amning. Hvis der efter fødslen opstår problemer med amning, er det vigtigt at komme dem til livs så hurtigt som muligt. Det er den generelle opfattelse, at amning er bedre end tørmælk, bl.a. fordi dette ikke indeholder immunologiske stoffer, der støtter barnets immunforsvar i de første måneder, inden dets egenproduktion starter. Desuden menes det, at modermælken ikke indeholder fremmede antigener, der kan være med til at øge risikoen for allergier senere i livet. Derudover er amningen med til at styrke det tætte bånd, der er mellem moder og barn.

De første dage efter fødslen vil mælkeproduktionen tage til, og den hurtige udvidelse af mælkekirtlerne vil give brystspændinger. Nogle gange kan barnet ikke nå at følge med til at tømme brysterne, hvorfor det kan være nødvendigt for kvinden at malke ud. Til dette formål findes der en brystpumpe, der kan malke kvindens bryst ved at danne et undertryk. Stimulation af området omkring brystvorten ved at barnet sutter, eller anvendelse af en brystpumpe, medfører frigivelse af et hormon, der får kirtelgangene til at trække sig sammen og tømme brystet.

Når amningen foregår, skal kvinden så vidt muligt forsøge at få tømt brystet, da det sidste af mælken har en noget mere kalorieholdig sammensætning. Man anbefaler i reglen at amme ca. 6 gange pr. døgn, men ofte vil mor og barn selv finde en rytme, der er passende.

Mængden af mælk i brysterne kan føles ikke at stemme overens med barnets behov. Hvis der synes at være for lidt mælk, er det ofte fordi, der anvendes en forkert ammeteknik. Det er vigtigt, at barnet får hele brystvorten og det omgivende pigmenterede væv ind i munden. Dels fordi dette giver mere mælk pga. bedre udmalkningsteknik, dels pga. den bedre stimulation af brystet, og dermed bedre frigivelse af hormon, der hjælper til udtømningen. Derudover giver intens sutten udelukkende på spidsen af brystvorten tendens til sprækkede og svært ømme brystvorter.

Hvis der er for meget mælk, vil det i reglen regulere sig selv, med mindre moderen konsekvent malker ud for at tømme brystet. Nogle har glæde af at anvende is på de meget ømme brystvorter. Ofte kan kølige muslingeskaller hjælpe. Nogle har god effekt af at anvende zinksalve for at fremskynde helingen af brystvorterne. Det skal dog tørres af inden amning. Hvis man anvender ammeindlæg, er det vigtigt at skifte dem jævnligt, så brystvorterne kan tørre.

Specielt hvis kvinden har tendens til at få sprukne brystvorter, er hun i risiko for at få brystbetændelse eller bylder i brystet , og man bør derfor anvende det andet bryst til amning. Symptomerne på betændelse er smertefulde bryster, hævelse, til tider rødfarvninger og varme af brystet, evt. feber.

Denne tilstand kræver lægelig behandling med antibiotika.

Hvis der er problemer med at få barnet til at amme, er der altid god vejledning at hente hos personalet på fødeafsnittet. I reglen kommer moder og barn først hjem, når det er sikkert, at moderen kan amme barnet.

Et helt andet aspekt af amningen, der kan virke som et problem, er faderens følelse af at blive sat på sidelinjen. Det er vigtigt som nybagt fader at forstå, at der knyttes et helt bestemt bånd mellem moder og barn, og at moderen opfylder nogle behov, som det ikke er muligt for faderen at gøre. De første måneder af barnets liv er det moderen, der kommer i første række. Senere i livet, når der ikke mere ammes, kan faderen gradvist få øget barnets tilknytning til ham.